10 klassiske sprogfejl – sådan undgår du dem

Undgå kommentarer fra Stavepolitiet og Grammar Nazis - sådan undgår du 10 klassiske sprogfejl.

Der er dumme, enkeltstående fejl, og så er der de sprogfejl, vi danskere laver igen og igen. Selvom du føler, at du mestrer dit modersmål, er du muligvis skyldig i en eller flere af nedenstående sprogfejl, der efterhånden har vundet status som klassikere blandt sprog- og grammatiknørder. Ønsker du at forbedre dine skriftlige evner og undgå hovedrysten fra din lærer, dine kunder eller din arbejdsgiver, kan du med fordel gennemgå de klassiske sprogfejl nedenfor og forhåbentligt undgå dem fremadrettet.

1) Ligger eller lægger – lagde eller lå – hvordan er det nu lige, det er?

Dansklærere – vi føler med jer. Den første klassiske sprogfejl er sondringen mellem “ligger” og “lægger”, der tilsyneladende driller rigtig mange af os. I udtalen kan de to ord minde meget om hinanden, men betydningsmæssigt er der ikke desto mindre en klar forskel; hvor “ligger” henviser til stilstand (bageren ligger på hjørnet), antyder “lægger” en bevægelse (jeg lægger bogen på bordet).

En fornem huskeregel lyder således:

  • Stilstand (fokus på i’et) = ligge
  • Bevægelse (fokus på æ’et) = lægge.

Det er dog ikke kun i nutid, at “lægge” og “ligge” volder problemer. Mange forveksler ligeledes ordene, når de bøjes i datid og bliver til “lagde” og “lå”. Det hører ikke til sjældenhederne, at folk efter sigende “lagde på sofaen hele weekenden”, eller at den gamle tøjbutik “lagde for enden af gågaden”. Den tidligere huskeregel er ikke til megen nytte her, men igen er det bevægelse (eller manglen på samme), der afgør, om du skal bruge “lå” eller “lagde”. Er der tale om en tidligere bevægelse, skal du benytte “lagde”, mens “lå” skal bruges ved stilstand.

Tilsvarende bruges “lagt” ved bevægelse og “ligget” ved stilstand.

2) Vist eller vidst – den er vist nem nok…

Vi fortsætter med noget, der er sikkert og vist – eller er det “vidst”? Denne sprogfejl er ligesom nummer otte afledt af et stumt “d”, som gør det vanskeligt at skelne imellem de to ord. Er du i tvivl om, hvilket ord du skal bruge, kan du i stedet for “vist” bruge “vistnok” – giver sætningen fortsat mening, skal du bruge “vist”.

3) Blå bær eller blåbær – sammensatte ord

Det tredje punkt på dagsordenen er sammensatte ord, hvilket er ord, der er sammensat af to selvstændige ord såsom “hundemad” (hunde og mad) eller “æbletærte” (æble og tærte). I vurderingen af, hvorvidt et ord skal være sammensat eller ej, kan du benytte følgende udgangspunkt:

  • Større tryk på første led (ved udtale) end andet led = ét ord
  • Større tryk på andet led (ved udtale) end første led = to ord.

Denne hovedregel suppleres i en række tilfælde af markante betydningsforskelle, alt efter om ordet er sammensat eller ej.

Eksempler:

  • En engelsklærer eller en engelsk lærer
  • Fire blåbær eller fire blå bær
  • En rødhals eller en rød hals.

I nogle tilfælde er ovenstående ikke nok til at afgøre, hvorvidt der skal være mellemrum eller ej. Du kan læse mere herom på Sproget.dk.

4) I dag eller idag – mellemrum eller ej?

Indrøm det. Vi har sandsynligvis alle syndet ved engang i tidernes morgen at skrive “idag”. Det ændrer dog ikke på, at det under ingen omstændigheder er korrekt. Prøver du at fortælle mor og far, at du har planer om at kigge forbi senere, bør du således huske mellemrummet – ”i dag” er den rigtige stavemåde.

Det samme gælder desuden for tilsvarende tidsangivelser såsom “ i morgen”, “i weekenden”, “ i aften”, “i går” og “på søndag”.

5) Behøves eller behøver – betydningen er afgørende

Den næste sproglige fejl er forvekslingen mellem “behøves” og “behøver”. Du har måske fået fortalt, at du “ikke behøves at komme til det møde”, men det er ikke helt korrekt. De to ord har vidt forskellige betydninger og anvendes i henholdsvis passive og aktive sætninger.

Nedenfor har vi samlet et par eksempler på brugen af de to ord og deres respektive betydninger:

  • Du behøver ikke at komme til det møde (betydning: ikke nødvendigt)
  • Du behøves ikke til det møde (betydning: ikke brug for dig).

6) Nogle og nogen – betydelig forskel

Det kan være vanskeligt at bruge udtalen i vurderingen af, hvornår man skal bruge henholdsvis “nogle” og “nogen”. “Nogle” indikerer, at vi har at gøre med flere (personer eller lignende) og kan erstattes med “visse”, “et par” eller “en del”. “Nogen” drejer sig omvendt om situationer, hvor der er tale om “en eller anden”, “nogen som helst” eller “nogen overhovedet”.

Der er en række sætningstyper, som kan hjælpe os med at forstå, hvornår man skal bruge “nogen” i stedet for “nogle”.

Nægtende sætninger

Såfremt en sætning er benægtende – eksempelvis ved brug af “ikke” – skal du bruge nogen.
Eksempel: Der er ikke nogen hjemme.

Spørgende sætninger

Såfremt en sætning indeholder et spørgsmål, skal du bruge nogen.

Eksempel: Ved du, om der kommer nogen i aften?

Betingede sætninger 

Såfremt en sætning indeholder en betingelse – eksempelvis ved brug af “hvis” – skal du bruge nogen.

Eksempel: Hvis du har nogen idé om, hvor han befinder sig, må du endelig sige til.

7) Syntes eller synes – hvad synes du?

Bøjningen (eller manglen på samme) af verbet “synes” har det med at volde problemer i skriftsproget. Det kan være svært at høre forskel på de to ord i udtalen, men forskellen ligger i, at “syntes” er datidsformen, mens “synes” er nutid.

Du skal således bruge “synes”, hvis der er tale om noget, du på nuværende tidspunkt eller stadig synes. Omvendt skal du bruge “syntes”, såfremt du ikke længere har samme holdning.

Eksempler:

  • Jeg synes, isen smager godt – den smager altså fortsat godt
  • Jeg syntes, Anders Fogh var en klaphat – men det gør du ikke længere.

Andre lignende ord, der ligeledes lader til at drille os, inkluderer blandt andet:

  • Lykkes eller lykkedes
  • Længes eller længtes
  • Skændes eller skændtes.

8) Nutids -r – en vaskeægte klassiker

Den næste klassiske sprogfejl er det drilske nutids -r, som drejer sig om, hvorvidt udvalgte verber i visse situationer skal være med eller uden r-endelsen.

Lad os først tage et kig på nogle af de mest almindelige ord, som til stadighed skaber forvirring:

  • Køre eller kører
  • Reparere eller reparerer
  • Ændre eller ændrer
  • Lære eller lærer
  • Diskutere eller diskuterer
  • Argumentere eller argumenterer.

Vil du gerne undgå at lave den nok mest klassiske sprogfejl af dem alle, kan du med fordel gøre brug af følgende huskeregel. Benyt et andet verbum, hvor du tydeligt kan høre, hvorvidt der skal være en endelse eller ej – eksempelvis ‘cykler’ eller ‘spiser’. Indsæt dette ord i stedet for det ord, du er usikker på. Voila, det bør nu være væsentligt nemmere at gennemskue.

Eksempel:

  • Jeg kører (spiser) i skole
  • Han elsker at reparere (spise) gamle veteranbiler
  • Jeg hader, når vi diskuterer (spiser) foran børnene.

9) “-ende” eller “-ene” – endelser driller

Endelserne “-ende” og “-ene” udgør tilsammen den niende klassiske sprogfejl. Problematikken i relation til denne fejl bunder primært i det stumme ‘d’, som er årsagen til, at de to endelser ofte blandes sammen.

Lad os atter tage udgangspunkt i et par eksempler:

  • Løbende eller løbene
  • Sejlende eller sejlene
  • Ringende eller ringene.

Når du skal vurdere, hvilken endelse du skal bruge, skal du huske, at det er ordklassen, som bestemmer. Du skal således sondre mellem substantiver (navneord) og verber (udsagnsord) – “-ende” er den korrekte endelse ved verber, mens “-ene” benyttes ved substantiver. En nem huskeregel lyder, at såfremt du kan sætte ordet i ental, vil “-ene” som udgangspunkt være den korrekte endelse.

Eksempler:

  • Han vandt løbene (man kan erstatte “løbene” med “et løb”)
  • De kom sejlende forbi os (man kan ikke erstatte “sejlende” med “et sejl”)
  • Brudgommen havde glemt ringene (man kan erstatte “ringene” med “en ring”).

10) For eller får – for det er jo ikke ligegyldigt

Far får får får… Du kender den sikkert, men hvorfor er det egentlig, at det ikke hedder “for”? De to ord kan lyde identiske, men betydningen er langt fra den samme.

“Får” er et verbum, mens “for” kan være alt fra et adverbium til en præposition. Såfremt du kan erstatte ordet med “må få”, skal du benytte “får”.

Eksempler:

  • Hvornår får jeg min gave?
  • For min skyld må du gerne komme.

Honourable mentions – almindelige stavefejl

Inden vi runder af for denne gang, har vi samlet et par “honourable mentions”, som ligeledes fortjener en smule opmærksomhed. Fælles for disse stavefejl er, at de er særdeles udbredte og sejlivede. Vi har udvalgt syv af vores “foretrukne” stavefejl, som vi gennem tiden har stiftet bekendtskab med.

Syv “populære” stavefejl: 

  • Navnligt (navnlig)
  • Oven i købet (ovenikøbet)
  • Ihvertfald (i hvert fald)
  • Ærgelig (ærgerlig)
  • Selvskab (selskab)
  • Linie (linje).

Med disse råd in mente håber vi, at du er klar til at lægge byen ned med dine nye sprogkundskaber – både i dag og i morgen. Du behøver ikke, men kender du nogen, som måske ville synes godt om dette blogindlæg, nutids -r du velkommen til at dele indlægget.

Har vi overset noget? Hjælp os og vores besøgende, og smid en kommentar – for vores allesammens skyld.

Det var vist alt – tak for din tid 🙂

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *