KLAR, PARAT, BAG!

Lyder ordene velkendte? Mon ikke. Tre korte og mundrette ord, som hele Danmarks tv-darling, Timm Vladimir, de seneste otte uger enerådigt har taget patent på, når tv-programmet Den Store Bagedyst hver lørdag kl. 20:00 er rullet over tv-skærmen. Og skulle du ikke lige umiddelbart genkende ordene ved første øjekast, ja, så er det sikkert bare fordi, du er bedre bekendt med ordlyden i den svenske udgave ”varsågoda, börja baka”, den norske ”klar, ferdig, bak”, den tyske ”auf die Plätze, fertig, Backt”, den britiske eller irske ”on your marks, get set, bake!” – og sådan kunne vi blive ved.

Det ekstremt populære tv-format, Den Store Bagedyst, har spredt sig verden over og har skabt en epidemisk kage-tilstand – ikke mindst i Danmark. Utallige kageglade danskere sidder trofast klistret til tv-skærmen lørdag efter lørdag, hvor de nærmest tryllebindes af Vladimirs tre ord. Et ”lørdags-mantra”, der definerer weekendhyggen i de danske tv-stuer.

Men kage-epidemien begrænser sig nu langt fra kun til tv-stuerne…

Også inden for erhvervslivet har det stigende fokus på kage sneget sig ind, og her bliver der i den grad gået til makronerne. En undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Deloitte anslår, at hele 52% af de adspurgte indtager kage eller slik på jobbet mindst én gang om ugen. Og du kan sikkert selv nikke genkendende til statistikken.

Mon ikke du på et eller andet tidspunkt er stødt på enten feriekagen, fødselsdagskagen, ansættelseskagen, afskedskagen, barselskagen, jubilæumskagen eller bare en af de mindre begivenhedsspecifikke kager såsom mandags-, tirsdags-, torsdags- og fredagskagen… Hov, vi havde nær glemt den vigtige onsdagskage – ofte bedre kendt som ”onsdagssneglen”.

Med andre ord:

Kage og søde sager er efterhånden blevet en integreret del af hverdagen på de danske arbejdspladser landet over, og dette går bestemt ikke ubemærket hen i offentligheden, hvilket arbejdspladserne delvist selv er skyld i. Flere og flere virksomheder deler nemlig ugentligt deres kageoplevelser online til skue for alle – næsten som en slags konkurrence, hvor de forsøger at overgå hinanden mht. både hyppighed og kreative påfund. Populært sagt en ”digital kagedyst”.

Men hvorfor nu al den snak om kage på arbejdspladsen?

Jo, det kommer vi til nu. Hos TEXTA har vi fået en knurrende mavefornemmelse… Vi har nemlig på fornemmelsen, at den digitale kage-deling især er udtalt inden for bureaubranchen, og det er vi nok ikke ene om at tænke.

Bureauernes Facebook- og særligt Instagram-profiler bugner med den ene kage-post efter den anden. Og her kan vi lige så godt lægge kortene på bordet med det samme: Vi er absolut selv blandt branchens allerstørste kagesyndere. Vi tøver ikke med at lave et SoMe-opslag, når vi (måske lidt for ofte) bevidst tager os selv i at have begge hænder dybt begravet nede i kagedåsen.

Det er blandt andet denne selvindsigt og mavefornemmelse, der har vakt vores nysgerrighed – eller rettere appetit – og som har dannet grobund for en række spørgsmål…

For hvad skyldes mon bureauernes trang til og behov for at skulle dele kageoplevelser på de sociale medier? Hvordan foregår det i praksis? Hvad får bureauerne i bund og grund ud af at gøre det? Og hvilke ingredienser skal der egentlig til for at bage den perfekte kage-post?

En række undersøgende spørgsmål, som vi i dette blogindlæg vil forsøge at besvare, og som tilsammen har til hensigt at belyse den tendens, vi selv har valgt at betegne som ”Den Store Kagedyst i bureaubranchen”.

Så fat kagegaflen, sæt dig godt til rette og forbered dine smagsløg på dette nybagte og delikate stykke blogindlæg, vi har kreeret til dig.

Vi håber, du er udstyret med en sød tand og er godt, gammeldags lækkersulten.

Rigtig god fornøjelse – og velbekomme!

Kage-dillen – forbrugerne elsker duften fra bageriet (og bureauet)

Inden vi går direkte til Den Store Kagedyst i bureaubranchen, vil vi lige dvæle kort ved det, som det hele handler om: kagen. For hvorfor er kage og søde sager egentlig så populært, og hvorfor er det så attraktivt at poste på sociale medier? Selvfølgelig ligger en stor del af svaret i, at kage bare smager rigtig godt og stiller sukkertrangen hos de fleste.

Men en væsentlig del af forklaringen skal også tilskrives de dybere, værdimæssige lag, som kagen repræsenterer, og som ikke kun begrænser sig til koncentrationen af sukker. Kage er et ”socialt sødemiddel”, der kommunikerer en række konnotative værdier, som bliver aktualiseret, når vi deler kage med andre – i privaten såvel som på arbejdspladsen.

De fleste associerer kage med noget positivt og dejligt – en integreret del af den danske, unikke hyggementalitet. Det er nærmest en kulturelt indlejret regel, at der hører sig noget sødt til kaffen. Kaffe og kage går bare hånd i hånd. Og er der ét område i erhvervslivet, der særligt er kendt for at have et usædvanligt højt kaffeforbrug og -behov – tenderende til koffeinafhængighed – ja så er det bureaubranchen.

Derfor er det heller ikke i småtingsafdelingen af søde sager, der konsumeres på de danske bureauer landet over. Og det er der såmænd heller ikke noget at sige til. For kage (og kaffe) bringer folk sammen og giver typisk anledning til både socialt samvær, samtale, pause fra arbejdsdagens stress og jag, sammenhold og uformel hygge på arbejdspladsen. Det er bl.a. heri, kagen som socialt sødemiddel finder sin berettigelse og styrke. Kagen er nemlig ikke kun et sødemiddel, men også et attraktivt virkemiddel for bureauerne, der aktivt kan udnytte de positivt ladede medbetydninger, når de poster deres kageoplevelser på de sociale medier.

Og hvad mener vi så med ”udnytter”?

Bestemt ikke i negativ forstand. Det skal omvendt forstås således, at bureauerne anvender de mange kage-posts til at skabe en relation eller kontakt til forbrugerne og deres følgere. Kage er noget, som vi alle – både hr. og fru Danmark – naturligt kan identificere os med og relatere til. Vi forbinder det med noget rart, noget sødt og lækkert – what’s not to like?

Faktisk er danskernes samlede kageforbrug, ifølge undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet, steget med hele 15% de seneste 10 år. Vi elsker kort sagt lugten fra bageriet, og det er dette positive identifikationsforhold, bureauerne tapper ind i, når de udformer et kage-opslag.

Netop dette billede kan vinderen af Den Store Bagedyst 2013, Annemette Voss, sagtens nikke genkendende til. Med titler såsom kogebogsforfatter og fast Go’ Morgen Danmark-dessertkok på sit CV udgør Annemette en ægte ekspert på feltet, og hun fremhæver følgende grunde til bureauernes brug af kage på de sociale medier:

Branding. At kunder og potentielle kunder ubevidst synes bedre om bureauet. Det giver flere følgere, og populære billeder kan direkte omsættes til endnu mere popularitet”.

Og kagens grad af popularitet og relaterbarhed er ifølge Annemette Voss bestemt ikke blevet mindre af, at Den Store Bagedyst efterhånden er gået hen og blevet fast ”must see”-inventar i de danske hjem. Tværtimod. De fleste har enten hørt om eller følger programmet trofast, og du er garanteret ikke selv en undtagelse her. Men lad os da lige for en god ordens skyld spørge dig (og du skal svare helt ærligt):

Ser du Den Store Bagedyst?

Svaret er sikkert ja. I hvert fald hvis du er en af de 1.001.000 seere, der i uge 42 satte seertalsrekord for programmet, og som for alvor har cementeret bagningens interessemæssige status blandt danskerne.

Dette mønster stemmer meget godt overens med, hvad fageksperterne på området beskriver. De fremhæver bl.a. hyggementaliteten og særligt de mange bageprogrammer som klare årsager til kagens stadigt stigende popularitet og udbredelse på arbejdspladserne.

Der bliver ligefrem talt om, at vi stadig i dag rider på en ”Blomsterberg-bølge” som en reference til de mange programformater, der efterhånden er opblomstret i kølvandet på Bagedystens indtog tilbage i 2012 og programmet Det Søde Liv inden da. Nyere programmer såsom Sukkertoppen og Sukkerchok går som varmt brød, og vi æder dem råt.

Kage er altså populært sagt blevet en ægte medie-dille, og forbrugerne elsker duften fra bageriet – eller rettere fra bureauerne i denne kontekst. Og det er netop denne tendens, som bureauernes SoMe-ansvarlige efterhånden har fået øjnene op for, og som de ser et kæmpe markedsføringsmæssigt potentiale i. Et potentiale, som Annemette Voss italesætter på følgende måde:

Det får bureauet til at virke hyggeligt, nærværende og som et sted, hvor man værdsætter sine kollegaer”.

Kage-posts kan altså have en positiv afsmitning på virksomhedens image og fremtoning – og potentielt set i sidste ende skabe kommerciel (brand)værdi. Så langt så godt. Men lad os lige dykke lidt dybere ned i den kommercielle kagedej og se nærmere på sagerne.

Når der går kage i SoMe-kommunikationen – bogstaveligt talt

Vi spiser som bekendt ikke kun med munden, men også med øjnene. Og netop dét faktum er afgørende, når man skal forstå, hvorfor bureauerne bruger kage-posts som markedsføringsgreb på de sociale medier.

Sociale medieplatforme såsom Facebook og Instagram giver unikke muligheder for effektiv markedsføring over for et enormt bredt publikum – både i forhold til annoncering, promovering og brand-awareness. Særligt Instagram er et meget visuelt orienteret medie, hvor brugerne decideret forventer at modtage og aktivt opsøger indhold, der tilfredsstiller øjet i form af billeder og video.

Derfor handler det for virksomhederne ultimativt om at imødekomme disse forventninger samt den store efterspørgsel ved at producere knivskarpt og godt indhold, der kan pirre sanserne, tiltrække opmærksomhed og skabe interaktion. Og kage er bare godt indhold i denne sammenhæng. Eller det kan det i hvert fald være, hvis man ”bager” indholdet på den helt rigtige måde.

Men hvordan rammer man så den perfekte afbagning, der hverken er for hård eller svag?

Ja, der er mange bud på, hvordan opskriften på den perfekte afbagning skal lyde, og bare rolig – du skal nok få vores kvalificerede bud på både ingredienslisten og fremgangsmåden lidt senere. Men indtil videre må du og din mavesult vente lidt endnu. Der skal jo gerne være en gulerod(skage) for enden af blogindlægget.

Nå, men tilbage til hvad der egentlig er så særligt ved kage-posts. Annemette Voss har årelang erfaring med at udforme kage-posts på de sociale medier, og hun er ikke i tvivl om, dels hvorfor hun gør det, og dels hvorfor det virker:

Det virker ganske uskyldigt, fordi kager ikke er farligt eller provokerende indhold. Udover at brande bureauet som et succesfuldt og behageligt sted så er der virkelig ’nemme’ likes at hente. Dét ved bureauerne godt”.

Og den positive effekt skal ifølge Annemette bl.a. tilskrives kage-postens yderst ”likable” karakter:

Billeder af kager og slik giver generelt mange flere likes end så mange andre billeder. Og vi alle ved jo, at hvis dine følgere liker meget, så er chancen for at hente flere følgere endnu større”.

En opfattelse, der også deles af den folkekære bage-entusiast og deltager fra Den Store Bagedyst 2015, Micki Cheng:

Hvis man gerne vil vise sig som værende et nært og socialt bureau både for kunder og kommende kolleger, kan det være et godt trick at vise det for offentligheden”.

Også Micki kan tydeligt se den stærke effekt af de forskellige kage-posts på hans egen Instagram-profil, der gennemgående har en målbar og solid performance:

Jeg kan se på mine tal, at ikke-kagerelaterede opslag performer ringere end dem med kage”.

Billeder af søde sager er altså bare svære ikke at synes godt om. Eller sagt med SoMe-lingo: Kage-posts udvikler sig ofte til deciderede ”like bombs” (man fristes til at sige ”isbomber”), og de formår generelt at tiltrække stor opmærksomhed – ikke mindst pga. den positive signalværdi, billederne som regel udtrykker.

Selvfølgelig har vi igennem tidens løb også set eksempler på skrækbilleder af kager, der har fået en mere negativ eller blandet modtagelse i befolkningen. Tag f.eks. Inger Støjbergs omdiskuterede ”Udlændingestramnings-kage”, der i manges øjne og næser gjorde en attraktiv duft fra bageriet til en utiltalende lugt eller ligefrem frastødende stank fra Christiansborg.

Ikke desto mindre vakte denne kage enormt stor opmærksomhed som et (provokerende) statement, der genererede hele 5.293 delinger, 35.000 reaktioner og mere end 10.000 kommentarer på Støjbergs personlige Facebook-side samt en massiv mediedækning. Og her taler tallene sådan set for sig selv: Kage har stor signalværdi – positiv såvel som negativ – og den kan nå langt ud, hvis den præsenteres og bages på den strategisk ”rigtige” måde.

Det er altså ikke kun kagen og den visuelle symbolværdi, der har betydning for SoMe-opslagets performanceniveau. Også indholdets kommunikative ramme (kagefadet eller kageformen om man vil) spiller en stor rolle her. Kagen skal nemlig helst serveres på en præsentabel måde – dvs. være akkompagneret af et meningsfuldt, kommunikativt budskab. En sådan gennemtænkt indpakning kan være tungen på vægtskålen i forhold til, om opslaget rent faktisk får den intenderede virkning eller bare forsvinder blandt de utallige konkurrerende kage-posts.

En god kage-post skal indeholde så få tomme kalorier som muligt, og den skal gerne fodre modtagerne med kommunikativ substans i form af både målrettet meningsindhold og stærk relevans. Sagt på en anden måde: Relevans er og bliver den centrale ingrediens, der giver kage-postens budskab gennemslagskraft, og som i sidste ende tilfredsstiller forbrugernes smag(sløg).

Okay. Vi kan således foreløbigt konkludere, at der bogstaveligt talt er gået kage i SoMe-kommunikationen inden for bureaubranchen. Men spørgsmålet er, hvordan det så rent faktisk ser ud, hvis man tager de statistiske briller på. I er sikkert også sulte efter nogle fakta og tal, så lad os da lige snuppe lidt kage-statistik til kaffen…

Alle vil have en bid af SoMe-kagen

I nutidens datadrevne verden er det efterhånden ganske umuligt at udtale sig om noget, uden at der foreligger en vis form for empirisk evidens, der kan bakke de pågældende udtalelser op. Så vi har selvfølgelig også sørget for at have ”forbagt” vores blogindlæg godt og grundigt i form af en kvantitativ undersøgelse, der sætter konkrete tal på, hvor udbredt de omtalte kage-posts rent faktisk er inden for bureaubranchen. Her taler vi godt nok ikke om en større, landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, men mere om en metodisk uvidenskabelig undersøgelse i mindre størrelsesskala, der dog kan give en rigtig god indikation på, hvordan billedet ser ud.

Med udgangspunkt i en liste over 534 danske bureauer fra BureauBureau.dk samt bureau-opgørelser fra både BureauBiz.dk og Bureauoversigten.dk har vi foretaget en stikprøve på 50 tilfældigt udvalgte bureauer fra forskellige erhvervsfelter, der alle har en aktiv Instagram-profil. Ud fra denne liste har vi nøje gennemgået samtlige profiler og optalt, hvor mange af de respektive bureauer der har postet billeder af søde sager i de seneste 15 opslag. Informationerne er efterfølgende blevet kørt igennem vores team af dataknusere, der har kvantificeret undersøgelsesresultaterne og præsenteret dem på den mest appetitvækkende og spiselige måde i form af nedenstående ”kagediagram”.

Værsgo!

Og kagediagrammet taler da vist sit tydelige sprog… 

Hele 42% af de undersøgte bureauers Instagram-profiler havde billeder af søde sager i deres seneste 15 opslag, og vores knurrende mavefornemmelse siger os, at tallet kun ville stige, hvis man udvidede undersøgelsen yderligere. Så selvom kagediagrammet hverken er 80, 90, 100% overtrukket med lyserød fondant, fremhæver de 42% alligevel tydeligt pointen om, at kage-posts uden tvivl har stor udbredelse og popularitet inden for bureaubranchen.

Sagt på en anden måde: Alle vil have en bid af SoMe-kagen – og helst den allerstørste af slagsen. For konkurrencen er benhård blandt bureauerne, der næsten på lige fod med amatørbagerne i Den Store Bagedyst afholder deres egen konkurrence sideløbende på de sociale medier. De lægger med jævne mellemrum den ene kreative kage-post op efter den anden i forsøget på at tiltrække flest mulige brugere, som ideelt set skal konvertere til faste følgere.

Og her er det ikke kun konkurrencen, der er hård – det er de mange brugeres domme bestemt også. Selvom brugerne hverken er på niveau med Mette Blomsterberg, Jan Friis-Mikkelsen, Katrine Foged Thomsen eller Markus Grigo rent kagefagligt, udgør de alligevel erfarne og kritiske Intagram-brugere. Og her må du endelig ikke tage fejl: Hr. og fru Danmark kan være både kompromisløse og selektive i deres bedømmelse.

Det gælder derfor som virksomhed om at holde godt gang i SoMe-bageriet. Du skal konstant forsøge at være et skridt foran dine konkurrenter i Den Store Kagedyst ved at kreere flest mulige og de kvalitativt bedste kage-posts. Alt med måde, selvfølgelig, da massiv kage-spamming ligesom så meget andet kan risikere at overskygge den kerneforretning, som du reelt set driver og gerne vil kommunikere om. Men en Instagram-profil, der afspejler den helt rette afmåling og balancering af kage-posts, kan faktisk give dig et vigtigt forspring i kampen om brugernes gunst. Et forspring, der kan resultere i, at det netop er dig, der i sidste ende kan skumme fløden rent markedsføringsmæssigt – og her snakker vi altså ikke den fedtfattige udgave, men mindst 38%.

Opfordringen er således ganske klar:

Hold skruen i vandet – eller piskeriset i fløden – hvis du har ambitioner om at se gode resultater. Men det er som sagt ikke kun kvantiteten af kage-posts, der tæller i denne statistik. Kvaliteten er mindst lige så afgørende. Hvis vi bliver i fløde-analogien, afhænger effekten ikke kun af flødens mængde, men i særdeleshed også af at kunne piske fløden til den helt perfekte konsistens, der hverken er for flydende eller fast. Det afføder følgende spørgsmål:

Hvordan udformer man den perfekte kage-post?

Jo, nu skal du bare høre…

Opskriften på den perfekte kage-post på Instagram

Nu behøver du heldigvis ikke vente længere… Her kommer endelig vores bud på, hvordan opskriften på den perfekte kage-post skal lyde. Og du får tilmed en udførlig og pædagogisk forklaret fremgangsmåde, så du er klædt godt på (med det rette forklæde) til at bage din helt personlige og perfekte kage-post på Instagram.

Men inden vi kaster os ud i opskriften, er det vigtigt, at du har dit SoMe-bagegrej i orden. Det gælder om at være opdateret på sit udstyr, så du har de fornødne funktioner og redskaber for at kunne udforme din kage-post. Det behøver ikke nødvendigvis være mobiltelefonernes svar på en Kitchen Aid-røremaskine, men det kan alligevel være anbefalelsesværdigt at anvende en relativt ny smartphone til formålet, så du er garanteret et slutprodukt af tilstrækkelig kvalitet. Lækre billeder smager bare bedst.

Nå, men ikke så meget indledende spildsnak. Lad os gå direkte til sagerne – de søde af slagsen vel at mærke.

Er du mon KLAR, PARAT til at BAGE?!

Bunde:

  • 150 g kontekstualisering
  • 2 dl relevans
  • 5 stk. målgruppeindsigter
  • 2 tsk. tone of voice.

Creme:

  • 1 styk nøje udvalgt billede
  • 75 g kreativitet
  • 350 g knivskarp tekst
  • 7 dl passende hashtags
  • Korn fra 1 stang god stemning.

Chokoladeovertræk:

  • 200 g billedfilter (mørk eller lys).

Pynt:

  • 6,5 dl halv autenticitet, halv troværdighed
  • 1 dl sigtet person/kunde-tagging
  • Et stykke geo-tag
  • En håndfuld friske og illustrative emojis
  • Eventuelt 1 spsk. stærke CTA’er (call to action).

Serveringstip: Kage-posten går rigtig godt med et glas friskpressede følelser efter sæsonens udvalg.

Fremgangsmåde

#1 Vælg hvilken type kage og kageform, du vil anvende til formålet. Afklar med dig selv, hvilke behov bage-posten skal dække, hvilken målsætning den skal tjene til eller hvilken overordnet strategi, den indskriver sig i. Disse indledende overvejelser er med til at give dit opslag retning. Og husk: En Othellolagkage signalerer ikke nødvendigvis det samme som Napoleonshatten.

#2 Det første step i opskriften er selve kagebundene. Dvs. det helt grundlæggende fundament for din kage-post. Tag en stor skål eller en røremaskine og bland i første omgang kontekstualisering og relevans forsigtigt sammen. De to ingredienser udgør hele opslagets forudsætningsgrundlag, da en kage ikke er noget værd uden 1) en kontekst, forstået som en god og motiveret anledning, og 2) en stærk relevans, forstået som indhold, der relaterer sig direkte til virksomheden og/eller kunderne. Ingredienserne definerer tilsammen kage-postens ”hvorfor” (formål) og tilfører opslaget meningsindhold.

#3 Kom derefter målgruppeindsigter og tone of voice ned i massen og rør rundt, indtil konsistensen bliver sammenhængende og klæg. For at dejen til bundene bliver så smagfuld og appellerende som muligt, er det vigtigt at få tilsat sådan grundig målgrupperesearch – både hvad angår adfærdsmønstre, interesser og sprog. Hvis du kender din målgruppe, og hvis I rent faktisk taler samme sprog, kan du også målrette og sælge din kage-post langt bedre. Omvendt kan mangelfulde målgruppeindsigter resultere i ineffektiv kommunikation. En hvedemelsbaseret kage-post virker bare ikke særlig godt, hvis modtagerne er ramt af glutenintolerance. Du bør derfor altid gøre dit forarbejde og have styr på din målgruppe.

#4 Kom dejen ned i de bevidst valgte bageforme. Bundene skal bages i en forvarmet ovn ved 190 grader i 20-30 minutter, indtil de får en let gyldenbrun farve, hvilket er indikationen på, at du har opnået et klart defineret formål og et tilstrækkeligt højt relevansniveau.

#5 Næste skridt er kagecremen, der skal lime bundene sammen og skabe en helhed. Selve cremens base består af et nøje udvalgt billede, som præsenterer dit kagemotiv, og som du skal koge langsomt op. Med den rette temperatur er du garanteret et billede, der har både høj opløsning og god kvalitet, hvilket er noget Instagram-brugerne generelt sætter stor pris på. De er meget visuelt orienterede og spiser i høj grad med øjnene. Vælg derfor dit billede med omhu og tænk gerne i, hvilke omgivelser kagemotivet figurerer i. De skal helst give mening og komplementere motivet.

#6 Imens billedet langsomt opvarmes, blandes hhv. passende tekst, velvalgte hashtags og en god portion kreativitet i en skål under konstant omrøring. Disse ingredienser vendes forsigtigt sammen, indtil du får en solid masse af super skarpt og spidsformuleret indhold, der både kommunikerer din kage-posts budskab tydeligt og engagerer din målgruppe. Her gælder det ultimativt om at få formidlet ”den gode historie” – og gerne ud fra en kreativ og anderledes framing/vinkel, der kan differentiere netop din kage-post fra de mange konkurrerende alternativer på Instagram.

#7 Tilsæt herefter dit perfekt opvarmede billede i skålen med ingredienserne og pisk med fast hånd, så der dannes et beskrivende, engagerende og 100% cremet tekstkorpus. Vær i denne forbindelse hele tiden opmærksom på at finde den rigtige balance mellem hhv. for mange, generiske hashtags og for få, (fag)specifikke hashtags. Du risikerer nemlig hurtigt, at tekst-cremen skiller, hvis der er en ubalance. Dette er selvfølgelig en vurderingssag, som du kun kan opnå igennem personlig erfaring med og ikke mindst gentagelse af processen.

#8 Tag herefter en stang af rigtig god stemning og skrab så mange korn som muligt ud i cremen for at afrunde smagen. Sæt cremen på køl i køleskabet, indtil den har sat sig. Når cremen er tilstrækkeligt afkølet, kan du nu samle bundene med gavmilde lag af creme. På denne måde får du forenet kontekstualiseringen, billedet og teksten i en flot og nøje afstemt bage-post.

#9 Nu er du kommet til chokoladeovertrækket – og dermed også chokoladetempereringen. En disciplin, som alle bageentusiaster frygter. Start med at vælge netop dét billedfilter, som du gerne vil overtrække din kage-post med. Der er et væld af muligheder – mørke såvel som lyse udgaver – afhængig af smagspræferencer. Generelt kan det i denne forbindelse anbefales at være konsekvent med dit valg af filter på tværs af dine forskellige kage-posts. Det giver dig nemlig mulighed for at tage ”patent på” en bestemt, visuel stil, som dine følgere kan identificere dig på. Når du har valgt dit filter, smeltes det ved svag varme i et vandbad under omrøring, hvorefter det smøres i et tyndt lag ud over kage-posten. Bliver det gjort rigtigt, kan du opnå et helt perfekt knæk, som dine følgere kan kende dig på.

#10 Det næste punkt i opskriften kræver både sprøjteteknisk håndelag og æstetisk sans, da du nu skal dekorere din kage-post. Start med at blande halv autenticitet og halv troværdighed i en skål og pisk til en luftig og blød konsistens. Massen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes med nænsom og præcis hånd rundt i kanten af kage-posten. Autenticitets-/troværdighedsdekoreringen bidrager til, at du kan kommunikere med din målgruppe i øjenhøjde, så du fremstår pålidelig, ægte og oprigtig. Undgå i denne forbindelse at hæve dig for meget over din målgruppe. Hellere et troværdigt og solidt sprøjtemønster end et mønster, der er alt for poleret, prætentiøst og perfekt. Her har du i øvrigt en unik mulighed for at give din målgruppe et uformelt indblik i ”backstage”-bureaulivet, hvilket ofte virker mere autentisk og relaterbart for brugerne. Så udnyt det!

#11 Til sidst kan du med fordel optimere din kage-posts synlighed og fremtoning ved at sigte en smule person- eller kundetagging ud over opslaget i et fint lag. På denne måde får du fremhævet og anerkendt relevante kunderelationer på strategisk vis, hvilket både kan styrke dine samarbejder og potentielt set højne chancen for, at din kage-post bliver delt i et større netværk. Yderligere kan du vælge at tilføje et lille, elegant geo-tag, som sætter din kage-post direkte på Danmarkskortet, så dine følgere aldrig er i tvivl om, hvor din virksomhed befinder sig og kan findes.

#12 Tag afslutningsvis en håndfuld friske og illustrative emojis og strø med let hånd ud over kage-posten for at fuldende det samlede kommunikative udtryk. Ønsker du yderligere at give kage-posten den allersidste finish, kan du eventuelt pynte den med et par stærke, motiverende CTA’er, der ideelt set skal anspore og opfordre brugerne til interaktion med dit opslag og/eller din virksomhed.

Og voila!

Foran dig står nu en indbydende, effektiv og perfekt afbagt kage-post på Instagram – klar til servering og lige til at sætte tænderne i… #Haps!

Inden vi går videre, skal det lige påpeges, at der selvfølgelig findes mange forskellige varianter af kage-posts samt mange bud på den rigtige fremgangsmåde. Ovenstående opskrift er derfor blot vores kvalificerede bud på den optimale udgave. Du kan jo selv prøve den af og se, om den smager dig.

Insta-kager i alle (kage)former – en forsigtig klassificering

Nu har du forhåbentlig fået stillet den værste sult. Men faktisk har vi mange flere søde sager på dagens menu til dig. Vores lille undersøgelse beror nemlig ikke kun på en kvantitativ optælling, men bygger også på en kvalitativ indholdsanalyse af de 50 tilfældigt udvalgte bureauers kage-posts på Instagram.

Og her har vi haft fat i den helt fine dekoreringspincet. Vi har sirligt dissekeret, analyseret og findelt hvert opslag med henblik på at identificere en række karakteristiske fællestræk på tværs af opslagene. Resultatet er blevet en overdådig otte-retters dessertmenu, som vi i det følgende vil servere for dig – akkompagneret af en række illustrative eksempler fra vores egen Instagram-profil (ja, hos TEXTA har vi som nævnt en utrolig sød tand).

Så grib endnu engang kagegaflen og gør dig klar til at guffe følgende otte kage-post-typologier. Og mon ikke du løbende vil opleve, at flere af dem smager meget velkendt.

#1 ”Her går det godt”-småkagen

Vi starter med ”Her går det godt”-småkagen, der udgør en relativt bred kategori, og som er blandt de mest hyppige inden for bureaubranchen. Som navnet meget præcist angiver, skal denne type kage-post kort og godt udtrykke, at det simpelthen bare går rigtig godt i det pågældende bureau. Proceduren er ganske simpel: Man finder en god årsag til at servere kage på arbejdspladsen (en kontekstualisering) og udarbejder på baggrund heraf en kage-post, der på alle måder understreger ”her går det godt”-pointen.

Her er det vigtigt, at du etablerer et direkte link til din virksomhed, så ingen er i tvivl om, hvem det reelt set går godt for – f.eks. i form af eksplicit tekst, et geo-tag eller virksomhedens navn/logo på selve kagen. Kontekstualiseringen behøver såmænd ikke være motiveret af en specifik og særlig begivenhed, men kan sagtens bare være et mindre ”glædesudbrud”, der skal skabe god stemning og tegne et billede af et bureau med overskud i en ellers travl hverdag. Som inspiration kan du tage et kig på denne ”god weekend”-kage:

#2 ”Målsætnings-rouladen”

Den næste kage-post har vi valgt at kalde ”Målsætnings-rouladen”, som ofte findes på samme kagebord som de nærtbeslægtede ”Her går det godt”-småkager. Denne kage-post har til formål at markere, at man på arbejdspladsen har nået en bestemt målsætning – alt lige fra rekordomsætning, nye kunder i biksen og gode KPI’er ifm. en veleksekveret kampagne, et vundet pitch eller 1.000 følgere på Facebook.

Kage-posten udformer sig ofte som en direkte anerkendelse af en hård og god arbejdsindsats, og det er tit kollegaerne og den høje arbejdsmoral, der bliver fremhævet som kimen til den realiserede målsætning. Man kunne derfor også kalde denne type kage-post for ”Belønnings-rouladen”, da den typisk tjener til at ”belønne” medarbejderne med et godt, gammeldags skulderklap internt på bureauet.

”Målsætnings-rouladen” har yderligere den funktion, at den udadtil signalerer, at vi har at gøre med en virksomhed, der altid når sine målsætninger, og som konstant arbejder 100% dedikeret, mål- og fremadrettet. Se f.eks. hvordan nedenstående ”målsætnings-kage” både forsøger at udtrykke anerkendelse af en stærk arbejdsindsats og samtidig forsikrer om, at det nåede mål på ingen måde giver anledning til at hvile på laurbærrene:

#3 ”Gode kollegaer”-lagkagen

Tredje punkt på menuen består af denne ”Gode kollegaer”-lagkage, der bevæger sig i samme boldgade, og som overordnet set har et todelt formål. På ægte ”Merci fordi du er til”-manér hylder den på den ene side de gode kollegaer og det stærke faglige/sociale arbejdsfællesskab. Kage-posten er en slags ”taksigelse”, der kort og godt skal motivere medarbejderne. På den anden side tjener den også til at brande virksomheden som en attraktiv arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, hvor den enkelte kollega værdsættes højt. Dette kan eksempelvis være et effektivt virkemiddel i en employer branding-strategi, hvis du ønsker at tiltrække nye potentielle medarbejdere såvel som praktikanter eller kunder. Netop derfor refereres der også ofte til denne type kage-post med betegnelsen ”Rekrutterings-kagen”.

Hos TEXTA er vi uden tvivl tossede med vores kollegaer, og dét elsker vi at sige med kage, som I kan se:

#4 ”Tillykke med det”-brownien

Den fjerde dessertanretning dækker over en ægte klassiker: ”Tillykke med det”-brownien. Denne kage-post er meget udbredt og tager forskellige (kage)former afhængig af, hvilken kontekst den figurerer i. Grundlæggende handler det om at dokumentere en glædelig fejring af en bestemt person – typisk en kollega – i forbindelse med en særlig anledning.

Det kan f.eks. være fejring af en fødselsdag, en graviditet, et jubilæum, et giftermål eller sågar en lykønskning til chefens hund, der har fået hvalpe over natten. Der er som sådan ikke nogen grænse for, hvem eller hvad der kan råbes hurra for med kage, så længe ”Tillykke med det”-brownien fremstår oprigtig og bliver indskrevet i en relevant kontekst. Som en ekstra dimension kan denne type kage-post desuden bidrage til en solid og velfungerende HR-strategi, hvor der værnes om medarbejderne individuelt på skift.

Og selvom nedenstående ”Tillykke med brylluppet”-post er baseret på en Othellolagkage fremfor en brownie som motiv, er den stadig lige så troværdig, relevant og glædesbetonet.

#5 ”Bare fordi”-kringlen

Vi forbliver inden for den gode karma med denne velformede ”Bare fordi”-kringle. Igen har vi at gøre med en meget populær type kage-post, der særligt udmærker sig ved at være yderst implementerbar og tilpasningsdygtig – næsten uafhængigt af konteksten. Denne kage-post er bagt på det evigtgyldige argument om ”bare fordi”, der til hver en tid og lejlighed kan begrunde (og i visse tilfælde retfærdiggøre) lysten til kage på arbejdspladsen. En rigtig ”hyggespreder” af en kage-post, der kan bygge på alle tænkelige ”fordi”-begrundelser: Vi gør det, fordi det er onsdag, fordi solen skinner, fordi blodsukkeret er lavt, fordi det er jul, fordi vi arbejder over, fordi Søren vandt 43 kroner på Oddset i går osv…

Det behøver altså slet ikke være særlig kringlet, og som du kan se, praktiserer vi i høj grad selv denne type kage-post – bare fordi… Det føles og smager godt.

#6 ”Stærke kunderelationer”-triflien

Som nr. 6 på listen finder vi ”Stærke kunderelationer”-triflien, der er ovre i den mere rendyrkede strategiske genre af kage-post. Her handler det om at udnytte kage-posten til at fremhæve bestemte kunder, samarbejdspartnere eller forbindelser, som er vigtige for din forretning, og som du gerne vil dyrke og kræse ekstra om.

Kundepleje og vedligeholdelse af gode relationer kan have stor kommerciel værdi, og det kan derfor være fornuftigt af og til at give dine kunder en vaskeægte kagekrammer på Instagram. Og jo mere eksplicit, des bedre, så husk altid at tagge den pågældende kunde direkte i opslaget. Det fungerer både som en kærlig hilsen og en anerkendelse af jeres forhold – på den søde måde.

#7 ”Fagligt møde”-tærten

Vi håber ikke, du er helt mæt endnu, for her får du nemlig en super kalorietæt kage-post: ”Fagligt møde”-tærten. Og her er der altså ikke tale om en let butterdejstærte, men derimod om klassisk mørdejstærte i den tunge ende. Dens bestandighed skyldes særligt en faglig tyngde, som karakteriserer denne type kage-post.

Tærtefyldet består typisk af en afstemt blanding af business og pleasure. Med denne kage-post kan du demonstrere over for omverdenen, at din arbejdsplads ikke går ind for ren slavepiskning, men derimod forsøger at gøre det hårde arbejde hyggeligt og lystbetonet.

Et fagligt møde bliver bare lidt mere spiseligt og motiverende, når der er kage på bordet, og selvom det drejer sig om usunde sager, så vidner det om et sundt arbejdsmiljø, hvor godt stemning og hygge prioriteres højt. Og dét skal da dokumenteres på Instagram.

 

#8 ”Hard work”-Shake ’n Bake

Som rosinen i kage-enden serverer vi her en rigtig ”Hard work”-Shake ’n Bake. Denne ”Shake ’n Bake”-løsning er den nemme og hurtige genvej i en travl og stresset arbejdsdag, hvor de korte deadlines hober sig op, og hvor der generelt løbes hurtigt. I sådanne spidsbelastede perioder kan det være yderst belejligt og fordelagtigt at ty til en hurtig ”Hard work”-Shake ’n Bake – både som blodsukker-boost og som motivationsfaktor for dig og dine hårdtarbejdende medarbejdere.

Denne type kage-post afspejler arbejdsfilosofien om, at ”man skal yde, før man kan nyde” – eller måske oftere ”at man kan nyde, imens man yder”. På denne måde fungerer kage-posten som et visuelt (Instagram)billede på, at man trods travlhed sagtens kan opretholde en god arbejdsgejst og et højt præstationsniveau på arbejdspladsen. Et image, som på alle måder er værd at råbe højt om på Instagram – ved hjælp af kage.

Det var så den ottende og sidste kage-post i vores lille kavalkade af lækre typologier. Som en afsluttende bemærkning er det dog vigtigt at understrege, at denne menu langt fra er en udtømmende og fast tasting-menu, men derimod er udtryk for en åben og dynamisk liste, der hele tiden kan ændre sig pga. nye tilføjelser eller modificeringer. Som man ofte formulerer det inden for restaurationsbranchen:

”Vi forbeholder os retten til at ændre i menuen efter sæsonens råvarer – eller rettere sæsonens SoMe-trends”.

Så skulle vi have glemt en udgave, som din arbejdsplads ofte praktiserer, må du endelig ikke tøve med at henvende dig eller smide en kommentar længere ned.

De forskellige typer af kage-posts overlapper desuden ofte i praksis, og du skal således ikke være bange for at kaste dig ud i mere eksperimenterende hybrid-opskrifter. Det handler ultimativt om at finde netop dén kage-post, der virker bedst og mest effektivt for netop dig.

Den ”Insta-venlige” kage – fejlfri og perfekt eller rustik og sjusket?

Nu har vi både været omkring opskriften på den perfekte kage-post og en række af de forskellige typologier på Instagram, der eksisterer inden for bureaubranchen. Men vi mangler stadig at få svar på følgende spørgsmål:

Hvad er i grunden en ”Insta-venlig” kage?

Svaret er langt fra entydigt og afhænger af, hvilke øjne der ser. Umiddelbart kunne man hurtigt fristes til at tro, at det optimale kagemotiv er en flot, fejlfri og perfekt kage, og det er der skam også en vis sandhedsværdi i. Som Annemette Voss udtrykker det:

Der er stor prestige i at bage flotte kager”.

Men som Annemette også selv fortsætter, er hun faktisk begyndt at bevæge sig over i den modsatte grøft, hvor hun ofte poster billeder af mere ”sjuskede og rustikke kager”. En 100% pletfri kage kan let komme til at virke for poleret, upersonlig og utroværdig – altså for god til at være sand. Så hellere en lidt grim og uheldig kage, der til gengæld afspejler autenticitet. En sådan kage kan være langt mere Insta-venlig og have større gennemslagskraft, da brugerne (hverdagens fejlbarlige kagebagere) bedre kan identificere sig med denne type kage-posts.

Den kognitive kostvejleder og foredragsholder Katrine Gisiger har lagt krop og Instagram-profil til et yderst populært hashtag, samt et podcast af samme navn, der beskriver netop denne ambivalente sammenhæng:

#PERFEKTUPERFEKT

Et dobbeltsidigt hashtag, der specifikt dyrker og hylder ”grimhedens æstetik”, og som måske netop udgør den hemmelige ingrediens i den Insta-venlige kage-post. Man kan jo ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man ser et opslag med en ”kikset” kage – ej at forveksle med den klassiske ”kiksekage”.

kageanalyse3

At kunne balancere det perfekte i det uperfekte er altså en kunst og samtidig et sprog, der taler direkte til hr. og fru Instagram. Brugerne har behov for at kunne kigge ind bag bureauernes fine og polerede ydre. De vil hellere se de ægte personer, der står bag virksomhedens daglige drift, og som ugentligt spiser (perfektuperfekte) kager ligesom alle andre almindelige mennesker. Og dette behov kan Instagram som visuelt orienteret ”bagom-medie” i særlig grad være med til at dække.

Med denne forståelse i baghovedet giver det pludselig mening, at en uinspirerende og E-nummer-pumpet citronmåne fra Dan Cake eller en halvtør private label-roulade fra discountbutikkens hylde rent faktisk har berettigelse på Instagram – også på bureauernes profiler.

Hvad kom først – Instagram eller bureaukagen?

Og så lige en lille kage-relateret refleksion her på falderebet, som du kan gå og gumle lidt på.

Al den snak om kage i bureaubranchen har nemlig fået os til at tænke over følgende fortolkning af den gode, gamle gåde om hønen og ægget:

For hvad kom egentlig først – Instagram eller bureaukagen?

Det er da nemt, tænker du sikkert. Instagram blev lanceret i 2010, og der er ingen tvivl om, at bureaukagen har eksisteret lang tid før da. Tag f.eks. bare tv-serien ”Mad Men”, der skildrer 1960’ernes hurtige reklamebureauliv, hvor de store skriveborde bestemt ikke kun var dekoreret med spiritusflasker, men i den grad også fade med kage til både hverdag og fest.

Men det er nu heller ikke som sådan dét, vi sætter spørgsmålstegn ved med ovenstående gåde. Gåden skal mere opfattes som et åbent spørgsmål, der måske kan få dig til at reflektere over, hvorvidt Instagram som medie afføder, eller i det mindste forstærker, behovet for at ville poste kager og søde sager. Skaber Instagram som kagevenlig platform et behov hos os, eller udgør mediet bare et værktøj, som kan være med til at dække et allerede eksisterende behov?

Svaret ligger nu nok et sted lige midt imellem. Men i vores optik er der uden tvivl en vis sandhedsværdi i påstanden om, at Instagram på et eller andet plan har boostet det aktuelle kageboom i bureaubranchen. Eller formuleret med bage-termer: Instagram udgør måske det ”bagepulver”, der har fået bureaukagens popularitet til at ”hæve”. Og vi kan jo passende slutte med at spørge dig:

Hvor mange (Insta)gram bagepulver bruger I på kage i løbet af arbejdsugen på din arbejdsplads?

Og nu til desserten – eller rettere den store finale

Ja, nu troede du nok, at vi var helt færdige med at fodre dig med søde sager. Næh nej. Du mangler stadig at blive serveret dette blogindlægs endelige dessert. Så vi håber, du har gemt en lille smule appetit. Og hvis ikke, så bare rolig – for som vi alle ved, er der altid en ekstra mave til desserten.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at vi vælger at italesætte den endelige dessert som DEN STORE FINALE!

For vi ved godt, hvor du formodentligt befinder dig på lørdag d. 24./11. kl. 20:00. Ligesom over en million andre kageglade danskere sidder du klistret til tv-skærmen med en kop kaffe og et stykke kage, hvor du for sidste gang i år lader dig forføre af kreative kagekreationer og ikke mindst Timm Vladimirs tre fortryllende ord: KLAR, PARAT, BAG!

Finalen på Den Store Bagedyst 2018 nærmer sig med hastige skridt, og hos TEXTA vil vi gerne sikre os, at du får den ultimative finaleoplevelse. Vi har derfor allieret os med de to kyndige bageeksperter, Annemette Voss og Micki Cheng, der begge har givet deres personlige og fagligt kvalificerede bud på, hvilken efterårs-/vinterkage der er den absolut mest Insta-venlige kage anno 2018.

Og dét er vores dessert til dig. En lille online goodiebag, som du kan tage med hjem og forhåbentlig nyde på lørdag.

Micki sætter følgende ord på sin kage:

Den ultimative efterårskage er en lagkage med mazarinbund, syrlig æblekompot, karamel, brændte mandler og æblemousse. Alle de gode ting ved efteråret samlet i én kage”.

Løber din mund også i vand? Skynd dig at læse mere lige her, hvor du både får opskrift, fremgangsmåde og ikke mindst syn for den søde sag.

Annemette motiverer sit kagevalg på følgende måde:

For mig har græskarkagen virkelig vundet frem i år. Det hænger sammen med Halloween-tendensen, og at danskerne er begyndt at tage Halloween til sig for alvor. Græskarkage smager skønt og minder lidt om en god gulerodskage”.

Vi garanterer dig, at du hverken bliver skræmt eller afskrækket af denne Halloween-inspirerede kage – tværtimod. Hvis du tør, kan du selv prøve kræfter med at lave kagen.

Og føler du ikke, at den Den Store Kagedyst i bureaubranchen er nok for dig, kan du jo også vælge at tage udfordringen op mod Danmarks skarpeste amatørbagere i Den Store Bagedyst. Hop ind på DR.dk, hvor du kan læse mere om, hvordan du allerede nu tilmelder dig sæson 2019.

Det var så ”the icing on the cake” for dette blogindlæg, og vi håber, at du nu har fået tilfredsstillet din søde tand godt og grundigt. Skulle du få lyst til at kaste dig ud i Mickis og Annemettes bud på den mest Insta-venlige efterårs-/vinterkage anno 2018, ja så opfordrer vi dig på det kraftigste til at lave din egen perfekte kage-post på Instagram – efter alle kunstens (og dette blogindlægs) regler.

Med udgangspunkt i denne klare opfordring vil vi slutte dette digitale kageeventyr af med at citere – eller rettere modificere – Timm Vladimirs tre skarpe trylleord: 

KLAR, PARAT – POST!

0 kommentarer

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Peter Nymark Heilesen

Peter Nymark Heilesen fungerer i det daglige som Head of Research og er ansvarlig for indsamling, kortlægning og koordinering af research på tværs af projekter og kunder.

Log in with your credentials

Forgot your details?