Transskriberingsguide

Du kender helt sikkert til følgende. Du opfanger et ægte guldkorn i en bestemt sammenhæng, men orker ikke eller har ikke lige mulighed for at skrive det ned. Derfor vurderer du i øjeblikket, at du da sagtens kan huske det senere på dagen. Men da du endelig forsøger at genkalde dig guldkornet, viser det sig, at den mentale note er udvisket og gået i glemmebogen.

 

Der findes ingen ”fortryd-knap”, og vi kan desværre ikke spole tiden tilbage. Derfor er den eneste løsning rent faktisk at give den mentale note fysisk form, inden hukommelsessvigtet påbegynder sin irreversible sletteproces. Det er her, transskribering kommer ind i billedet som et effektivt redskab til at fastholde det ellers flygtige talte sprog.

 

I et moderne samfund, hvor ufattelige mængder informationer og data dagligt udveksles på kryds og tværs indenfor det offentlige såvel som det private, skærpes kravene konstant til at kunne dokumentere og fremlægge hvert ord, der er blevet sagt. Det gælder kort og godt om at være hurtig på tasterne til alle tider og få nedfældet alt så præcist og virkelighedsnært som muligt – helt til punkt og prikke.

 

Automatisk transskribering er desværre endnu ikke teknisk muligt som tilfredsstillende løsning, hvis man vil have et pålideligt resultat. Derfor er vi fortsat begrænset til den manuelle transskriberingsmetode, der både er tids- og ressourcekrævende, og som kræver gennemsigtige, omfattende og nøje fastlagte retningslinjer. Dette kan være en vanskelig disciplin at lære og mestre, men ikke desto mindre en nødvendighed.

Har du ikke selv tiden eller ressourcerne, kan du finde et tilbud på transskribering her.

Men frygt ej. I dette blogindlæg vil jeg tage dig med ind i transskriberingens forunderlige – og ofte lidt langhårede – univers og guide dig igennem alt, hvad der er værd at vide om transskriberingsdisciplinen. Sæt dig derfor godt til rette, og vær beredt på en god omgang sprog-teknisk nørderi, som gør dig i stand til at transskribere selv

God læselyst!

Transskriberingsregler: Same same, but different

Transskribering er en disciplin, der i bund og grund handler om at kunne afkode et stykke virkelighed og gengive det på skrift ud fra et fast defineret sæt regler, som man mere eller mindre slavisk og ufravigeligt følger. Men som det så ofte hedder sig, er regler i praksis til for at blive brudt – og det gør sig på sin vis også gældende i forbindelse med transskriberingsregler.

 

Der findes nemlig på den ene side en række generiske konventioner for, hvordan man skal og bør transskribere. Disse går igen i de fleste sammenhænge, og tilsammen repræsenterer de en slags ”best practice”. Et sæt af fællesnævnere, der gør, at vi uafhængig af brugskontekst rent faktisk kan ”tale samme metodesprog”, når der skal transskriberes.

 

Men i praksis vil der i de enkelte tilfælde som oftest alligevel være afvigelser fra disse standarder og retningslinjer, da transskribering er en kunde- og kontekstsensitiv disciplin. Grundmanualen for transskribering bliver med andre ord fortolket, modificeret og tilpasset ud fra den specifikke transskriberingsopgave og den konkrete kundes ønsker og behov.

 

Grundmanualen for transskribering blev formuleret i 1987 af Kirsten Gregersen fra Institut for Kommunikation og Sprog på Odense Universitet og går under titlen ”Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog”. Heri udlægges en række fælles udskriftskonventioner for ”korrekt” transskribering – dette ud fra allerede eksisterende litteraturbidrag på feltet samt forskellige forskeres individuelle transskriberingsmetoder.

 

Du kan således med fordel tage udgangspunkt i denne lille ”bibel” og derudfra frit skræddersy din egen udgave af transskriberingsreglerne, så de passer til din udskrifts konkrete formål. Der er således sjældent to sæt regler for transskribering, der er helt ens, men der vil altid være markante overlap. Vigtigst er sådan set, at du i din egen guide ekspliciterer eventuelle afvigelser og gør din transskriberingsmetode så gennemsigtig som muligt.

 

Udgangspunktet for al transskribering er, at udskriften skal være så loyal over for virkeligheden – dvs. selve lydfilen – og den konkrete transskriberingsopgaves formålsbeskrivelse som muligt. Det er dog et grundvilkår for disciplinen, at en gengivelse i forholdet 1:1 ikke er realistisk, da man ikke kan eliminere fortolkningsdimensionen helt. Den færdige transskriberingsudskrift er og bliver et produkt af menneskelig afkodning og (subjektive) selektioner, og min virkelighedsskildring vil aldrig være helt identisk med din, da denne afhænger af, hvilke øjne der ser.

 

Transskriberingsreglerne tjener derfor i højere grad til at sikre en tilstræbt objektivitet og virkelighedsgengivelse, hvilket kan siges at være konsekvensen af, at vi endnu ikke har en fuldautomatisk transskriberingsmetode.

 

Når jeg skriver ”tilstræbt virkelighedsgengivelse”, handler det ganske enkelt om, at du skal være så tro mod lydfilen som muligt og transskribere ordret – dvs. f.eks. aldrig skrive noget, der betyder det samme, som der siges, bare formuleret lidt pænere. Det handler ultimativt om at skrive, hvad der faktisk bliver sagt, og ikke, hvad der kunne lyde godt – altså nøjagtig afkodning og ikke meningstolkning. Selve detaljeringsgraden i transskriberingen vender jeg tilbage til om lidt.

 

Blandt nogle af de gængse fællesnævnere indenfor transskriberingsregler er det værd at nævne følgende: Angivelse af linjenummerering, konsekvent brug af punktum efter afsluttede sætninger, markering af pauser eller tøven, afbrydelser, grin mv. og ikke mindst angivelse af tidskoder – ofte i forbindelse med markering af utydelige passager.

 

Men noget af det, der særligt kan gøre, at en transskriberingstilgang adskiller sig fra en anden, er som sagt graden af detaljering, hvilket nærmest er synonym med selve den transskriberingsmetode, du vælger at operere med.

Transskriberingsmetode – når formålet sætter kursen

Som nævnt ovenfor er idealet for al form for transskribering, at transskribenten forsøger at være så tro mod lydfilen som overhovedet muligt. Denne tommelfingerregel er dog relativ forstået på den måde, at det kan være meget forskelligt fra opgave til opgave, hvor detaljeorienteret gengivelsen skal være, når man går i gang med at transskribere.

 

Igen er der her ikke tale om, hvor meget man tager med, eller hvor præcist man vælger at afkode de enkelte udtalelser – dette gås der aldrig på kompromis med. Der er derimod tale om, at du i fællesskab med ophavsmanden til lydfilen selv har en vis frihed til at bestemme og definere, hvor detaljeret, I ønsker, gengivelsen skal være.

 

Skal udskriften eksempelvis udelukkende forholde sig til det talte sprog, eller skal den også inkludere andre lyde fra personerne eller omgivelserne såsom host, nys, grin, skramlen og anden form for støj? Skal du medtage gentagende småord, personlyde og hyppigt brugte udtryk såsom ”øøh”, ”hmm”, ”tjaa”, ”tjo”, ”ja-eh” osv., eller vælger du helt at udelade disse? Dette er en personlig vurderingssag og skal bestemmes ud fra, hvad der tjener bedst i den specifikke kontekst.

 

Det handler altså her om at lave et bevidst og tydeligt ekspliciteret snit – en slags ”selektiv optik”, som du ser på din empiri igennem. Dette må ikke forveksles med en forvrængning af virkeligheden, men skal derimod opfattes som en formålsbestemt transskriberingsmetode, der målrettet leverer netop dét slutprodukt, der giver bedst mening og er mest anvendeligt og tilgængeligt for den part, der i sidste ende skal bruge udskriften.

 

Den eksisterende litteratur og forskning på området udlægger en lang række delvist overlappende bud på den ideelle transskriberingsmetode, og der foreligger således ikke noget endegyldigt facit herpå. Men fælles for metoderne er, at de typisk søger at fremlægge en klassificering eller hierarkisering af metoderne ud fra netop detaljeringsgraden i transskriberingen. Den valgte grad af detaljering afhænger af, hvilket formål og hvilken funktion den pågældende udskrift reelt set har – dvs. selve konteksten.

 

Der er eksempelvis milevid forskel på, om du skal transskribere en lydfil, der er optaget på et folketings- eller bestyrelsesmøde som grundlag for videre diskussion i andet samråd, en samtale med en gruppe fodboldtilhængere på et stadion med henblik på at kunne analysere sportsligt relaterede fankulturer, eller et enkeltmandsinterview med en fagperson i forbindelse med et speciale. Hver type opgave har sit særskilte formål, som fordrer forskellige transskriberingsmetoder.

Den metodiske tredeling

 

En typisk måde at kategorisere metoderne for transskribering er vha. en klassisk tredeling ud fra graden af detaljering dvs. en niveauinddelt ”skala”, hvor man bevæger sig fra et stringent fokus på udelukkende det sagte over et fokus på både det sagte og meningsindholdet til et fokus, der medtager det hele og går helt ned i detaljen hvad angår tale, lyde, mening osv. Denne tredeling har forskellige betegnelser inden for forskellige grene af litteraturen, men dækker med god tilnærmelse over det samme definitionsindhold.

 

Det første niveau beskriver en metode, der tjener til formål, hvor man udelukkende ønsker at få nedfældet det talte sprog – altså alt det, der reelt set bliver sagt, hvilket betyder, at alle former for lydord, gentagelser, udbrud, støj og lignende ikke medtages – vel at mærke fordi disse ikke er væsentlige i henhold til det definerede formål.

 

Det er vanskeligt at opremse eksempler på tilfælde, hvor denne metode altid anvendes, da det som sagt er dybt kontekstafhængigt, men metoden findes eksempelvis ofte i forbindelse med transskriberingsopgaver til intern brug i organisationer eller virksomheder, hvor dokumentation af indholdet skal være til stede, uden at det nødvendigvis behøver at være særligt detaljeret.

 

Det andet niveau er til gengæld en metode, hvor det i modsætning til første niveau er afgørende, at ”det hele” er med, dvs. at udskriften også inkluderer alle de ovenfor nævnte lydord, gentagelser osv. Konsekvensen af denne metode er, at man får et slutprodukt, der ofte er lidt mere bøvlet og tidskrævende at læse, da udskriften ikke er lige så formfuldendt, og fordi læse-flowet konstant afbrydes af indskud i form af disse lydord eller andre noter vedrørende det ”ikke-sagte”. Omvendt giver metoden et resultat, hvor man får en dybere indsigt i selve samtalens forløb samt personernes tilstande, relationer, interaktioner osv.

 

Denne metode er meget populær generelt set og anvendes i mange (mere formelle) sammenhænge – eksempelvis indenfor videnskabelig forskning eller juridiske kontekster, hvor det er ekstremt vigtigt at få dokumenteret nøjagtigt, hvad der udtrykkes og foregår.

 

Her kan det bl.a. have stor betydning, når en person væver, tøver eller gentager sig selv, da dette kan afsløre centrale forhold vedrørende udtalelsernes troværdighed, personens sindstilstand og lignende.

 

Det tredje niveau dækker over en metode, der går ekstra meget ned i detaljen. Det er sådan set en udvidet udgave af ordret transskribering, hvor de samme regler gælder – bare i ”anden potens”. Her gælder det vitterligt om at støvsuge helt inde i alle hjørner af lydfilen og nedfælde al tale, samtlige ordlyde og alle former for tænkelig støj, så man nærmest skriftligt maler et helt naturalistisk billede af samtale(situationen).

 

Denne metode anvendes typisk i sammenhænge, hvor interaktion, stemning, brug af ironi, følelser osv. vægtes højt, og hvor der specifikt fokuseres på det sproglige niveau – eksempelvis indenfor den lingvistiske forskning.

 

Denne metodiske tredeling kan være meget anvendelig og praktisk at tage udgangspunkt i, når du skal transskribere, men det er vigtigt at understrege, at det udelukkende er en teoretisk/analytisk klassificering. Virkeligheden er mere kompleks og kan ikke altid kasseinddeles 100%, og derfor vil du nok opleve, at du kommer til at operere med din egen transskriberingsmetode, der går på tværs af de skitserede metoder. Dette gør dog ikke din metodetilgang mindre valid – så længe den bare er målrettet transskriberingsopgavens formål.

 

Start derfor altid med at klargøre overfor dig selv, hvad formålet er med transskriberingen, og på baggrund heraf kan du vælge en passende transskriberingsmetode. Og selvom der som udgangspunkt ikke foreligger en korrekt metode, vil jeg dog alligevel ganske forsigtigt og med forbehold anbefale at transskribere ud fra det andet transskriberingsniveau, hvis du skulle være i tvivl.

 

Det er ”den gyldne middelvej”, der generelt kan sikre dig en virkelighedsnær gengivelse, uden at det bliver en alt for ”pernitten” tilgang og tidskrævende transskriberingsproces.

 

Transskriberingsprogrammer – at punge ud eller ikke punge ud?

At punge ud eller ikke punge ud? Dét er spørgsmålet, der ofte er agendasættende, når man står og skal vælge, hvilket transskriberingsværktøj og -program man ønsker at anvende til den konkrete opgave.

 

Der findes som sagt ikke nogen fuldautomatiske programmer til transskribering, men der er alligevel en lang række værktøjer, som har forskellige funktioner og egenskaber, der kan hjælpe os og gøre transskriberingsprocessen mindre besværlig og mere effektiv.

 

Det gælder dog for transskriberingsprogrammer lidt, som det gælder for vine, at prisen og graden af kvalitet generelt set følger hinanden. De mere professionelle og avancerede hjælpemidler til transskribering koster bare mere end de mere standardorienterede og gratis transskriberingsprogrammer. Dermed ikke sagt, at man vha. gratis-løsningerne ikke kan få et slutprodukt, der er af lige så høj kvalitet, da det igen falder tilbage på, hvilket formål den konkrete transskriberingsopgave har.

 

Blandt de gratis transskriberingsprogrammer, som er værd at fremhæve, vil vi pege på en række simple lydafspilningsprogrammer såsom VLC Media Player, QuickTime Player, iTunes, Listen N Write og Foobar2000, der oftest allerede ligger på din computer (sidstnævnte findes dog kun til Windows). Disse standardprogrammer kan downloades gratis, men skal alle bruges i samspil med et eksternt Word-dokument eller andet tekstbehandlingsprogram, hvor du noterer ned i Word-dokumentet, imens du manuelt afspiller lydfilen i lydafspilningsprogrammet.

 

Dette kan for nogle forekomme lidt omstændeligt pga. de to separate programvinduer, som man selv skal navigere imellem og få til at ”spille sammen”. Dog fungerer det for det meste ganske glimrende i praksis, når du giver dig i kast med at transskribere.

 

Står du derimod i den situation, at du til hverdag arbejder med mere ”tunge” transskriberingsopgaver, dvs. mange og meget lange lydfiler, kan det måske være en idé at smide penge efter et lidt mere professionelt transskriberingsprogram, der kan samle lydafspilnings- og transskriberingsfunktionen i ét og samme transskriberingsværktøj. Mulighederne for betalte transskriberingsprogrammer er efterhånden utallige, men vi vil her særligt fremhæve værktøjerne F4 og F5, hvoraf førstnævnte er til Windows og sidstnævnte til Mac.

 

Dette program udmærker sig særligt ved, at man simultant kan afspille lydfilen og skrive tekst, samtidig med at man har mulighed for at benytte en lang række automatiske funktioner i form af genvejstaster, der effektiviserer transskriberingsprocessen. Blandt disse funktioner kan nævnes, at man kan indstille simple kommandoer på tastaturet, der automatisk sørger for at:

 

  • indsætte navne, som du selv kan prædefinere og tilpasse løbende – fx ”interviewer” eller navn på interviewperson(erne).
  • give dig mulighed for at spole frem og tilbage samt pause i lydfilen.
  • justere hastigheden på lydfilen, så du kan følge med på tasterne.

 

Programmet er ekstremt intuitivt og brugervenligt – og som en ekstra convenience-detalje spoles der automatisk et par sekunder tilbage i lydfilen, når den sættes på pause, hvilket er praktisk smart.

 

Som sagt er mulighederne for transskriberingsprogrammer nærmest uendelige, og i mange tilfælde kan du få lov til at afprøve programmerne gratis i en prøveperiode. Kast dig derfor endelig ud i junglen af software, og find netop den løsning, der fungerer for dig – manuelt orienteret såvel som mere automatiseret.

 

Dog vil jeg ikke lægge skjul på, at transskribering – trods disse mere avancerede hjælpemidler – fortsat er en omstændelig samt tids- og ressourcekrævende disciplin, der skal tillæres, praktiseres og ikke mindst prioriteres, for at resultatet bliver tilfredsstillende.

Transskriberings-apps – en løsning lige ved hånden?

Mens vi venter på det teknologiske gennembrud, der sætter os i stand til at omsætte lyd direkte til skrift, er man indenfor transskriberingsfeltet særligt optaget af at udvikle transskriberingsløsninger til mobile enheder. Dette område afspejler uden tvivl et stort potentiale, men teknologien er fortsat begrænset, og de eksisterende bud herpå skal anvendes med forbehold og en vis forsigtighed.

 

Resultaterne er indtil videre af ringe kvalitet, og dikteringsfunktionerne bærer stadig præg af for stor usikkerheds- og fejlmargen til, at de for alvor kan implementeres som transskriberingsværktøj i professionelt øjemed. Som udgangspunkt anbefaler vi derfor, at du bruger knofedt og din tid, når du skal transskribere.

 

Du er selvfølgelig meget velkommen til at afprøve og eksperimentere med de forskellige udgaver på markedet, men i vores optik er vi altså fortsat på et for tidligt udviklingsstadie til, at jeg her i indlægget som sådan vil komme med deciderede anbefalinger af apps til transskribering. Dog eksisterer der en række apps til smartphones, som kan være yderst anvendelige til at optage eller optimere lyd, hvilket kan være behjælpeligt i processen – om ikke andet som supplement til PC-/Mac-transskriberingsprogrammerne.

 

Jeg er desuden overbevist om, at det kun er et spørgsmål om (kort) tid, før vi ser de første reelle og kvalitativt tilfredsstillende bud på transskriberings-apps på markedet. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed og pænt vente på at få en løsning lige ved hånden.

Transskriberingsskabelon – et par eksempler på transskribering

Jeg håber, at du med denne transskriberingsguides forskellige råd er blevet lidt klogere på transskriberingsdisciplinen i sig selv og måske særligt er blevet bevidst om og forberedt på, hvilken udfordring det reelt set er at transskribere.

 

Det kræver tid, oplæring, øvelse og ressourcer at få transskribering ind under huden, samtidig med at transskribering i stadig stigende grad er en tvingende nødvendig disciplin at forholde sig til i dagens datadrevne og teknologiske Danmark.

 

Men nok snak og teori – nu til praksis. For hvordan ser transskriberingsmetoderne faktisk ud i den virkelige verden? Netop dette vil vi forsøge at illustrere gennem en række konkrete eksempler, der giver et bud på, hvordan transskribering kan foregå.

 

Det er således ikke en endegyldig transskriberingsskabelon, men mere vores kvalificerede og ikke mindst efterprøvede ”best practice”-bud herpå, som du kan lade dig inspirere af og tage afsæt i, når og hvis du tager transskriberingsudfordringen op.

 

Du kan tilgå vores transskriberingseksempel her, og såfremt du ikke føler, at du kan eller vil prioritere at tage transskriberingsudfordringen op, er du meget velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon. Vores transskriberingseksperter står altid klar til at varetage dine opgaver på professionel, fortrolig og tilfredsstillende vis. Du kan læse mere om vores kompetencer inden for og tilgang til transskribering lige her.

 

God fornøjelse med tastatur-nørderiet – og tak fordi du læste med!

0 kommentarer

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Head of Research

Peter Nymark Heilesen

Peter arbejder som Head of Research og beskæftiger sig med tungere emner inden for marketing og kommunikation.

Log in with your credentials

Forgot your details?