komma

Komma. Bare lyden af ordet kan få nogle til skælve og andre til at gnide sig i hænderne. I dette blogindlæg har vi samlet otte simple kommaregler, du bør kende til og praktisere, hvis du ønsker at formulere dig korrekt.

Det danske sprog er en smule unikt, når det kommer til vores kommaregler – vi har nemlig to officielle af slagsen; start- og slutkommaet. Begge type kommaer er korrekte at bruge iht. dansk retskrivning, men fronterne har tidligere været trukket skarpt op imellem dem, der sværger til slutkommaet (også kaldet det ”nye” komma”), og tilhængerne af det mere traditionelle startkomma (også kaldet det grammatiske komma), som mener, at det nye komma har slået fejl og bør afskaffes.

Vores holdning er, at du bør bruge det komma, du er mest tryg ved og forstår logikken bag – det eneste, du skal være opmærksom på, er selvfølgelig at bruge det konsekvent. Dansk Sprognævn anerkender begge systemer, hvorfor du uden bekymring for kommentarer fra “Stavepolitiet” kan bruge dit foretrukne komma. Du kan læse mere om forskellene imellem de to kommatyper på denne side.

Som du måske allerede har lagt mærke til, bruger vi startkomma, hvilket mange af os lærer i folkeskolen. Dette komma er i store træk baseret på udsagnsled og grundled. Vær opmærksom på, at regel nr. 4 omkring komma før ledsætninger ikke gælder, såfremt du benytter slutkommaet. Nok om det – lad os dykke ned i de forskellige kommaregler, så du inden længe kan kalde dig selv en vaskeægte kommaninja!

Når du har læst op på nedenstående kommaregler, kan vi desuden anbefale at prøve kræfter med vores kommaøvelser, hvor du kan teste dine evner til at bruge nedenstående regler i praksis. Med det sagt er der vist kun tilbage at ønske rigtig god læselyst.

Nr. 1 – Opremsningskomma

Vi starter ud med en af de nemmere kommaregler. I sommer var vi et smut i København og Aarhus og Odense og Aalborg… Kan du se, hvad der er galt med foregående sætning?

Et nemt og ganske lavpraktisk komma at huske og forstå er det såkaldte opremsningskomma, der, som navnet antyder, benyttes i forbindelse med opremsninger, hvor der kunne have stået “eller”, “men” eller “og”. På denne måde undgår man at miste pusten grundet klodsede sætninger med uforholdsmæssigt mange led.

Eksempler:

  • Han købte chips, slik og sodavand.
  • Jeg ved hverken hvem, hvor eller hvorfor.

Nr. 2 – Komma foran “men”

Det næste råd kræver hverken en huskeseddel eller nogen dybere indsigt i danske kommaregler. Du skal bare huske ALTID at sætte komma foran ”men” – ganske simpelt og ligetil.

Eksempler:

  • Jeg vil egentlig gerne med til festen, men jeg orker bare ikke!
  • Det kan godt være, men nu mener jeg noget andet.

Nr. 3 – Mellem helsætninger

Hel- og ledsætninger har uden tvivl været årsagen til en del søvnløse nætter hos både elever og dansklærere landet over. Forskellen er i korte træk, at en helsætning kan stå alene, hvilket ikke er tilfældet med ledsætninger, som er en del (eller et led) af en ”overordnet” sætning.

En god huskeregel, når det kommer til at vurdere, hvorvidt en sætning er en hel- eller ledsætning, er den såkaldte “ikke-regel”. Her indsætter du “ikke” i sætningen, og alt afhængigt af, hvor ”ikke” placeres, er det muligt at bestemme, hvilken type sætning du har med at gøre. Du kan læse mere om “ikke-reglen” her.

Er der tale om to helsætninger, skal du ALTID sætte komma imellem disse – uanset om du bruger slut- eller startkomma.

Eksempler:

  • Han gik en tur med hunden, og hun gjorde aftensmaden klar.
  • Klokken var mange, og de var på vej hjem.
  • Maden var fantastisk, og vejret ligeså.

Obs: Ved sætning nummer tre er der tale om en såkaldt ufuldstændig helsætning med udeladt verbum. Reglen om komma mellem helsætninger gælder ligeledes i disse tilfælde.

Nr. 4 – Efter ledsætninger – og måske før

Det er dog ikke kun ved helsætninger, du skal være opmærksom på, hvor kommaet skal sidde. Har du i stedet at gøre med en (eller flere) ledsætning(er), er det i visse tilfælde også nødvendigt eller valgfrit at sætte et komma.

Du skal altid sætte komma efter den sidste ledsætning i en given sætning – her er der ikke meget at rafle om. Er du i tvivl om, hvorvidt en sætning er en led- eller helsætning, kan du med fordel benytte “ikke-reglen” som nævnt ovenfor.

Eksempler:

  • Hvis du går med hunden, bliver jeg glad.
  • At du allerede har givet op, undrer mig ikke.
  • Når du kommer hjem, kører vi.

Bruger du startkomma, skal du tillige sætte komma før ledsætninger.

Eksempler:

  • Han vidste ikke, hvad han skulle gøre.
  • Vi fortalte ham, at han var velkommen.
  • Vi kiggede på et hus, som lå i den pænere del af byen.

Nr. 5 – Parentetiske ledsætninger

Benytter du dig af parentetiske relativsætninger og indskudte sætninger, skal du huske at sætte komma omkring ledsætningen.

Eksempler:

  • Den unge aalborgenser, der oprindeligt kommer fra København, slog sin egen rekord.
  • Computeren, som er designet og produceret af Apple, blev revet ned af hylderne.
  • Din evne til at sætte kommaer korrekt, der forhåbentlig allerede er blevet bedre i kraft af disse kommaregler, afhænger i høj grad af din generelle grammatiske forståelse.

Indskudte sætninger er kendetegnet ved at kunne udelades, uden at sætningens mening forstyrres eller går tabt. Idet relativsætningerne således udelukkende skal anses som ekstra information, der egentlig ikke er af afgørende betydning for den konkrete sætning, skal du sætte kommaer rundt om den pågældende sætning som illustreret ovenfor.

Nr. 6 – Komma mellem bydeformer

Regel nummer seks er på sin vis blot en videreførelse af nummer tre, men mange glemmer, at sætninger indeholdende bydeformer (imperativer) betragtes som helsætninger, hvor der ifølge regel nummer tre skal sættes komma.

Eksempler:

  • Kom op ad sengen, og tag dig sammen.
  • Spis din mad, og smut i skole.
  • Rør i gryden, og tænd for ovnen.

Der findes dog undtagelser til denne regel om komma mellem bydeformer. Hvis bydeformerne er meget tæt forbundet, bestemmer du selv, hvorvidt du sætter komma eller ej. Det anbefales dog at undlade kommaet, såfremt bydeformerne vurderes at høre tæt sammen, hvilket i de fleste tilfælde vil være en vurderingssag og således op til den enkelte.

Eksempler:

  • Hent din skjorte(,) og stryg den.
  • Find støvsugeren(,) og gør rent på dit værelse.
  • Vind(,) eller forsvind.
  • Rend(,) og hop.

Nr. 7 – Afgrænsningskomma

Afgrænsningskommaet bruges til at afgrænse selvstændige sætningsdele – ofte i forbindelse med udråb eller tiltale. Dette komma har til hensigt at fremhæve pauser, tonegang eller lignende, som kommer til udtryk i talesproget.

Eksempler:

  • Tillykke, Jens.
  • Føj, hvor er det ulækkert.
  • Kom lige herover, Mads.
  • Hallo, er der nogen hjemme?

Nr. 8 – Indskudte sætninger og tilføjelser

Den sidste af vores i alt otte kommaregler omhandler komma ved indskudte sætninger og tilføjelser. Ved brugen af indskudte sætninger sættes komma omkring den pågældende sætning.

En indskudt sætning er kendetegnet ved, at man uden problemer kan fjerne den, uden at det forstyrrer meningen med den samlede sætning. Det samme gør sig gældende ift. tilføjelser, som altså blot er supplerende information eller en uddybning.

Eksempler:

  • Han er, på trods af sit tårnhøje gennemsnit, ikke den skarpeste kniv i skuffen.
  • Hun kan, for en gangs skyld, forhåbentlig tage sig sammen.
  • Vi elsker al slags sport, dog særligt fodbold og hockey.

Kommafejl – 4 klassikere

Med ovenstående otte kommaregler på plads er du godt klædt på til et liv fyldt med korrekt kommatering. Inden vi sender dig videre med titlen ‘kommaninja”, får du dog lige et par velmenende råd med på vejen, så du forhåbentlig kan undgå de fire nedenstående klassiske kommafejl, der gang på gang finder vej til danskernes sætninger.

Komma foran “at”

Mange af os sætter pr. instinkt komma foran “at”, og selvom det i mange tilfælde er ganske korrekt, risikerer du også at lave en af de mest almindelige fejl overhovedet, hvis du ikke er opmærksom. Du må nemlig ikke sætte komma foran “at”, såfremt det efterfølgende ord er et verbum.

Eksempler på fejlen:

  • Det er meget vigtigt for ham, at løbe hjem fra arbejde.
  • Hun kunne ikke nå, at kigge forbi.

“Idiotkommaet” – pas på!

Betegnelsen “idiotkomma” kan lyde en smule hårdt, men bare rolig. Begrebet omfatter en række meget almindelige kommafejl, som langt de fleste af os har begået. Definitionen af ”idiotkommaet” er en smule forskellig, alt efter hvem man spørger – det kan således være alt lige fra forkert placering af kommaet i en sætning, hvor et forholdsord står foran et bindeord, til et komma foran ”at” som beskrevet ovenfor. Hvis man tager definitionen på ordnet.dk for gode varer, er et ”idiotkomma” kendetegnet ved at være placeret foran ”der” eller ”som” i spørgende ledsætninger – dette er en ganske klar fejl, da kommaet i stedet skal placeres foran det ’hv-ord’, der ofte kommer før.

Eksempler:

  • De kunne ikke svare på, hvorfor, der ikke var ryddet op endnu.
  • Han vidste ikke, hvad, der havde gjort udfaldet.

Komma ved to udsagnsled, men kun ét grundled

De fleste bruger udsagnsled og grundled (kryds og bolle) til at undersøge, hvorvidt der i en given sætning skal være komma eller ej. Nogle gange går det dog tilsyneladende galt. I hvert fald er en af de absolut mest klassiske fejl brugen af komma i en sætning indeholdende to udsagnsled, men kun ét grundled. Hvis to udsagnsled fører tilbage til det samme grundled, skal der ligeledes ikke være komma. I nedenstående eksempler vil det altså være korrekt at undlade at sætte komma.

Eksempler på fejlen:

  • Vi ser frem til at se jer, og håber på godt vejr.
  • Han var glad, og kunne ikke vente med at komme i gang.

Komma ved sidste opremsning

Det er vigtigt at huske kommaer ved opremsninger (som omtalt i regel nummer et), men mange glemmer, at der ikke skal sættes komma foran det sidste led af opremsningen. Kort sagt: Stop, mens legen er god.

Eksempler på fejlen:

  • Sidste år var vi i London, Paris, og Oslo.
  • Vil du ikke købe mælk, æg, og sukker?

Styr på ovenstående kommaregler, kommaninja?

Vi håber, at ovenstående kommaregler har hjulpet dig tilbage på dydens smalle sti. Vil du gerne teste dig selv, kan du som nævnt med fordel prøve vores kommaøvelser, inden du giver dig i kast med din næste opgave. Har du en eller flere gode huskeregler, eller støder du ofte på en særlig type kommafejl, er du mere end velkommen til at smide en kommentar nedenfor.

Vi ønsker dig al held og lykke med kommateringen 🙂

27 kommentarer
  1. Pernille Tranborg 12 måneder siden

    Jeg har læst om kommaregler på mange hjemmesider, men ikke før nu har jeg forstået det. Jeg takker. 😁

    • Peter Kragh Lauritsen 12 måneder siden

      Hej Pernille. Det var skam så lidt 🙂 Vi er bare glade for, at du kunne bruge rådene. God dag til dig.

  2. Jørgen 12 måneder siden

    Hvilket komma er korrekt?

    Jeg glemte at spørge dig, om du går i byen?
    eller
    Jeg glemte at spørge dig om, du går i byen?
    eller måske
    Jeg glemte, at spørge dig om du går i byen?

    Jeg tror selv mest på den første, men jeg kan sagtens retfærdige alle løsninger over for mig selv.

    Venlig hilsen
    Jørgen

    • Peter Kragh Lauritsen 12 måneder siden

      Hej Jørgen. Jeg er helt enig med dig og ville gå med nummer 1 🙂

      • Michael P 8 måneder siden

        Ville den rette kommatering af den sætning ikke være helt at udelade komma?
        “Jeg glemte at spørge dig om du går i byen”

        Du har en helsætning først og derefter en ledsætning. Jeg vil mene at der ikke skal være komma.

        • Author
          Peter Kragh Lauritsen 6 måneder siden

          Hej Michael. Jo, hvis du ikke bruger startkomma, vil det være korrekt ikke at sætte komma 🙂

  3. Michelle 12 måneder siden

    Vil i hjælpe med en regel for dette komma?
    “Han vidste ikke, hvad der havde gjort udfaldet”
    Skal der ikke altid være subjekt og verbum på begge sider af et komma?

    Vh Michelle

    • Mynte Bahora 12 måneder siden

      Hej Michelle

      Først af alt mange tak for dit spørgsmål!

      Eftersom du spørger efter en regel, håber jeg, det er ok, at svaret bliver ret nørdet:

      Jo, som hovedregel skal der være nexus, altså et grundled/subjekt og et udsagnsled/verbum på hver side af det grammatiske komma – således adskiller kommaet det, der betegnes som to helsætninger. Der er en række undtagelser til denne regel i og med, at kommaet for eksempel også benyttes i forbindelse med opremsning, hvor der ikke er nexus på begge sider af kommaerne. I den nævnte formulering: “Han vidste ikke, hvad der havde gjort udfaldet”, er den dog god nok i forhold til den grammatiske regel – her er der faktisk nexus på begge sider af kommaet.

      Nexus i den første helsætning er ret ligetil at gennemskue; han = grundled og vidste (ikke) = udsagnsled.

      Det er den helsætning, der kommer efter kommaet, der forekommer mest drilsk, og jeg formoder derfor, at det er den, du spørger til.

      Den lyder som bekendt: “[…] hvad der havde gjort udfaldet”.

      Skal vi gå denne sætning efter i sømmene, består den af ordet “hvad”, som er et spørgende stedord/interrogativt pronomen; ordet “der”, som er et henførende stedord/relativt pronomen, ordene “havde gjort”, som begge er verber og “udfaldet”, som er et substantiv. Samlet udgør disse ord en helsætning i form af et indirekte spørgsmål eller en spørgende ledsætning. Formuleringen i den spørgende ledsætning indikerer, at noget har gjort et udfald – vi ved bare ikke hvad.

      Et relativt pronomen (i dette tilfælde “der” – men det samme gælder for ordet “som”) er kendetegnet ved ikke at have nogen egentlig, selvstændig betydning. De relative pronominer “der” og “som” henfører ofte til et tidligere nævnt grundled og står af denne grund som grundled (i realiteten substituerende grundled) i mange sætninger.

      I denne sætning ledsages “der” af “hvad” – det spørgende stedord, som står som grundled – for grammatisk anskuet er det faktisk stadig hvad, der har gjort udfaldet, på trods af, at vi som læsere ikke ved, hvad dette hvad dækker over.

      Så opridset med kryds, bolle og trekant udgør “hvad der” et samlet grundled (kryds); “havde gjort” er et samlet udsagnsled (bolle); og genstandsleddet (trekanten) er så “udfaldet”.

      Jeg håber, at svaret er en hjælp 🙂

      • Jens Aage Pedersen 10 måneder siden

        Hej Mynte

        Lige en enkelt pisseirriterende kommentar: 😉

        I din ellers grundige og glimrende udredning har du i tredje afsnit sat komma mellem “i og med” og “at”, men hvis jeg ellers læser kommareglerne korrekt (se fx http://www.folketingstidende.dk/Laes_mere/Retskrivningsvejledning/Komma/Udvidede%20bindeord.aspx), skal kommaet sættes før “i og med”, da (eller i og med at …) “i og med at” fungerer som et udvidet bindeord.

        Venlig hilsen
        Jens Aage Pedersen

        • Mynte Bahora 10 måneder siden

          Av, av, av, Jens. En kommabommert i et skriftligt foredrag om kommasætning – det er ærgerligt på alle måder. Men kvikt spottet! Jeg må have læst op på udvidede bindeord. Tak for, at du læste med og gjorde mig klogere 🙂

  4. Jannie Nørgaard Larsen 10 måneder siden

    Tusind tak for en rigtig fin forklaring af kommareglerne 🙂

    Jeg er for øjeblikket ved at tage korrekturlæseruddannelsen, og ovenstående fik 10-øren til at falde hos mig. 😉

    • Author
      Peter Kragh Lauritsen 10 måneder siden

      Hej Jannie

      Mange tak for din fine kommentar 🙂 Jeg er glad for, at du kan bruge vores guide. Og godt valg af uddannelse i øvrigt 😉 Al held og lykke herfra!

      • Jannie Nørgaard Larsen 10 måneder siden

        Mange tak for det 🙂

  5. Pia Bugge Konradsen 8 måneder siden

    Tak for gode input 🙂

    Kan I hjælpe med denne, som altid volder mig problemer?

    Det sidste hun huskede var jorden der kom imod hende med
    stærk fart.

    Venlig hilsen Pia

    • Author
      Peter Kragh Lauritsen 8 måneder siden

      Hej Pia

      Tak for din kommentar 🙂

      Jeg ville sætte kommaerne således:

      Det sidste, hun huskede, var jorden, der kom imod hende med stærk fart.

      Rigtig god dag til dig.

      • Michael P 8 måneder siden

        Igen, hvis startkomma ikke bruges, så skal der vel kun sættes ét komma i den sætning, ikk’?

        “Det sidste hun huskede, var jorden der kom imod hende med stærk fart.”

        Eller tager jeg fejl?

        • Author
          Peter Kragh Lauritsen 6 måneder siden

          Hej Michael. Kommaet, som jeg har sat i den sætning, er med udgangspunkt i reglen om indskudte sætninger. Så jeg vil mene, at det kun er relevant at udelade kommaet, hvis du vurderer, at det ikke er en indskudt sætning 🙂

      • Emilie Andersen 7 måneder siden

        Hej Peter.

        Hvilken regel benyttes der, når man sætter komma imellem “sidste” og “hun”?

        Mvh. Emilie

        • Author
          Peter Kragh Lauritsen 6 måneder siden

          Hej Emilie. Det er med udgangspunkt i reglen om indskudte sætninger. Se evt. mit svar til Michael. God weekend!

      • Mig Charlotte Rasmussen 6 måneder siden

        Hej Peter.

        Hvilket komma regelsæt passer til det første komma du sætter i sætningen? “Det sidste,….”
        Hilsen Charlotte

        • Author
          Peter Kragh Lauritsen 6 måneder siden

          Hej Charlotte. Det er med afsæt i reglen om kommaer ved indskudte sætninger. Se evt. mit svar til Michael. God weekend!

  6. Lisbeth 8 måneder siden

    Hej Peter. Mange tak for gode forklaringer. Jeg har lige fået en korrektur tilbage i forbindelse med et manuskript, som skal udgives.
    Jeg undrer mig meget over følgende eksempler, hvor korrekturlæseren har indsat kommaer:
    1. På hovedet bar hun en hvid, stivet kyse med store bølgende folder i nakken.

    2. På fødderne bar hun store hvide, solide snøresko.

    3. Jeg sidder på skødet af far i en fin, rødternet kjole

    Er det opremsningskomma og er det nødvendigt at sætte komma her?

    Mvh Lisbeth

  7. Mette 3 uger siden

    Hej Peter
    Jeg kommer i tvivl om kommateringen i denne sætning, som er en del af en punktopstilling:
    “Navngivne personer der modtager legater så længe de lever (detaljer oplyses ikke).”
    Jeg hælder mest til at sætte dem her: “Navngivne personer, der modtager legater, så længe de lever (detaljer oplyses ikke).”
    Jeg synes ikke, at jeg har kunne finde nogen regel/paragraf, der dækker, når det er en ufuldstændig sætning som her. Kan du hjælpe?:-)

    • Author
      Peter Kragh Lauritsen 3 uger siden

      Hej Mette – tak for din kommentar! Jeg er enig i den måde, du har sat kommaerne på, men en bestemt henvisning til en bestemmelse har jeg ikke lige kunnet finde. Jeg vil tro, du har ret i noget, når du nævner ufuldstændige sætningsdele. Alternativt kan det være begrundet i, at de efterfølgende sætningsled er en uddybning/præcisering – se evt. her: https://sproget.dk/raad-og-regler/Retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-45-51-komma/a7-47-komma-ved-selvstendige-setningsdele. Jeg vil under alle omstændigheder undersøge det nærmere og vende tilbage på mail, hvis det er OK? 🙂

      Rigtig god dag.

      • Mette 3 uger siden

        Mange tak for dit svar, Peter:-) Ja, hvis du kan finde noget belæg, må du meget gerne sende det til mig. Tak og go’ dag til dig også.

  8. Mette 3 uger siden

    Og jo forresten, jeg var også inde omkring præciseringer, og måske er det bare det, det er …

Smid en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

CCO & Partner

Peter Kragh Lauritsen

Peter arbejder som CCO og er ansvarlig for kundehåndtering og -rådgivning. Han er samtidig vores specialist, når snakken falder på SEO.

Log in with your credentials

Forgot your details?