Lær at sætte komma med 8 simple kommaregler

Vil du gerne kunne kalde dig selv 'kommaninja'? Så læs med i dette blogindlæg.

Komma. Bare lyden af ordet kan få nogle til skælve og andre til at gnide sig i hænderne. I dette blogindlæg har vi samlet otte simple kommaregler, du bør kende til og praktisere, hvis du ønsker at formulere dig korrekt.

Det danske sprog er en smule unikt, når det kommer til vores kommaregler – vi har nemlig to officielle af slagsen; start- og slutkommaet. Begge type kommaer er korrekte at bruge iht. dansk retskrivning, men fronterne har tidligere været trukket skarpt op imellem dem, der sværger til slutkommaet (også kaldet det ”nye” komma”), og tilhængerne af det mere traditionelle startkomma (også kaldet det grammatiske komma), som mener, at det nye komma har slået fejl og bør afskaffes.

Vores holdning er, at du bør bruge det komma, du er mest tryg ved og forstår logikken bag – det eneste, du skal være opmærksom på, er selvfølgelig at bruge det konsekvent. Dansk Sprognævn anerkender begge systemer, hvorfor du uden bekymring for kommentarer fra “Stavepolitiet” kan bruge dit foretrukne komma. Du kan læse mere om forskellene imellem de to kommatyper på denne side.

Som du måske allerede har lagt mærke til, bruger vi startkomma, hvilket mange af os lærer i folkeskolen. Dette komma er i store træk baseret på udsagnsled og grundled. Vær opmærksom på, at regel nr. 4 omkring komma før ledsætninger ikke gælder, såfremt du benytter slutkommaet. Nok om det – lad os dykke ned i de forskellige kommaregler, så du inden længe kan kalde dig selv en vaskeægte kommaninja!

Nr. 1 – Opremsningskomma

Vi starter ud med en af de nemmere kommaregler. I sommer var vi et smut i København og Aarhus og Odense og Aalborg… Kan du se, hvad der er galt med foregående sætning?

Et nemt og ganske lavpraktisk komma at huske og forstå er det såkaldte opremsningskomma, der, som navnet antyder, benyttes i forbindelse med opremsninger, hvor der kunne have stået “eller”, “men” eller “og”. På denne måde undgår man at miste pusten grundet klodsede sætninger med uforholdsmæssigt mange led.

Eksempler:

  • Han købte chips, slik og sodavand.
  • Jeg ved hverken hvem, hvor eller hvorfor.

Nr. 2 – Komma foran “men”

Det næste råd kræver hverken en huskeseddel eller nogen dybere indsigt i danske kommaregler. Du skal bare huske ALTID at sætte komma foran ”men” – ganske simpelt og ligetil.

Eksempler:

  • Jeg vil egentlig gerne med til festen, men jeg orker bare ikke!
  • Det kan godt være, men nu mener jeg noget andet.

Nr. 3 – Mellem helsætninger

Hel- og ledsætninger har uden tvivl været årsagen til en del søvnløse nætter hos både elever og dansklærere landet over. Forskellen er i korte træk, at en helsætning kan stå alene, hvilket ikke er tilfældet med ledsætninger, som er en del (eller et led) af en ”overordnet” sætning.

En god huskeregel, når det kommer til at vurdere, hvorvidt en sætning er en hel- eller ledsætning, er den såkaldte “ikke-regel”. Her indsætter du “ikke” i sætningen, og alt afhængigt af, hvor ”ikke” placeres, er det muligt at bestemme, hvilken type sætning du har med at gøre. Du kan læse mere om “ikke-reglen” her.

Er der tale om to helsætninger, skal du ALTID sætte komma imellem disse – uanset om du bruger slut- eller startkomma.

Eksempler:

  • Han gik en tur med hunden, imens hun gjorde aftensmaden klar.
  • Klokken var mange, og de var på vej hjem.
  • Maden var fantastisk, og vejret ligeså.

Obs: Ved sætning nummer tre er der tale om en såkaldt ufuldstændig helsætning med udeladt verbum. Reglen om komma mellem helsætninger gælder ligeledes i disse tilfælde.

Nr. 4 – Efter ledsætninger – og måske før

Det er dog ikke kun ved helsætninger, du skal være opmærksom på, hvor kommaet skal sidde. Har du i stedet at gøre med en (eller flere) ledsætning(er), er det i visse tilfælde også nødvendigt eller valgfrit at sætte et komma.

Du skal altid sætte komma efter den sidste ledsætning i en given sætning – her er der ikke meget at rafle om. Er du i tvivl om, hvorvidt en sætning er en led- eller helsætning, kan du med fordel benytte “ikke-reglen” som nævnt ovenfor.

Eksempler:

  • Hvis du går med hunden, bliver jeg glad.
  • At du allerede har givet op, undrer mig ikke.
  • Når du kommer hjem, kører vi.

Bruger du startkomma, skal du tillige sætte komma før ledsætninger.

Eksempler:

  • Han vidste ikke, hvad han skulle gøre.
  • Vi fortalte ham, at han var velkommen.
  • Vi kiggede på et hus, som lå i den pænere del af byen.

Nr. 5 – Parentetiske ledsætninger

Benytter du dig af parentetiske relativsætninger og indskudte sætninger, skal du huske at sætte komma omkring ledsætningen.

Eksempler:

  • Den unge aalborgenser, der oprindeligt kommer fra København, slog sin egen rekord.
  • Computeren, som er designet og produceret af Apple, blev revet ned af hylderne.
  • Din evne til at sætte kommaer korrekt, der forhåbentlig allerede er blevet bedre i kraft af disse kommaregler, afhænger i høj grad af din generelle grammatiske forståelse.

Indskudte sætninger er kendetegnet ved at kunne udelades, uden at sætningens mening forstyrres eller går tabt. Idet relativsætningerne således udelukkende skal anses som ekstra information, der egentlig ikke er af afgørende betydning for den konkrete sætning, skal du sætte kommaer rundt om den pågældende sætning som illustreret ovenfor.

Nr. 6 – Komma mellem bydeformer

Regel nummer seks er på sin vis blot en videreførelse af nummer tre, men mange glemmer, at sætninger indeholdende bydeformer (imperativer) betragtes som helsætninger, hvor der ifølge regel nummer tre skal sættes komma.

Eksempler:

  • Kom op ad sengen, og tag dig sammen.
  • Spis din mad, og smut i skole.
  • Rør i gryden, og tænd for ovnen.

Der findes dog undtagelser til denne regel om komma mellem bydeformer. Hvis bydeformerne er meget tæt forbundet, bestemmer du selv, hvorvidt du sætter komma eller ej. Det anbefales dog at undlade kommaet, såfremt bydeformerne vurderes at høre tæt sammen, hvilket i de fleste tilfælde vil være en vurderingssag og således op til den enkelte.

Eksempler:

  • Hent din skjorte(,) og stryg den.
  • Find støvsugeren(,) og gør rent på dit værelse.
  • Vind(,) eller forsvind.
  • Rend(,) og hop.

Nr. 7 – Afgrænsningskomma

Afgrænsningskommaet bruges til at afgrænse selvstændige sætningsdele – ofte i forbindelse med udråb eller tiltale. Dette komma har til hensigt at fremhæve pauser, tonegang eller lignende, som kommer til udtryk i talesproget.

Eksempler:

  • Tillykke, Jens.
  • Føj, hvor er det ulækkert.
  • Kom lige herover, Mads.
  • Hallo, er der nogen hjemme?

Nr. 8 – Indskudte sætninger og tilføjelser

Den sidste af vores i alt otte kommaregler omhandler komma ved indskudte sætninger og tilføjelser. Ved brugen af indskudte sætninger sættes komma omkring den pågældende sætning.

En indskudt sætning er kendetegnet ved, at man uden problemer kan fjerne den, uden at det forstyrrer meningen med den samlede sætning. Det samme gør sig gældende ift. tilføjelser, som altså blot er supplerende information eller en uddybning.

Eksempler:

  • Han er, på trods af sit tårnhøje gennemsnit, ikke den skarpeste kniv i skuffen.
  • Hun kan, for en gangs skyld, forhåbentlig tage sig sammen.
  • Vi elsker al slags sport, dog særligt fodbold og hockey.

Kommafejl – 4 klassikere

Med ovenstående otte kommaregler på plads er du godt klædt på til et liv fyldt med korrekt kommatering. Inden vi sender dig videre med titlen ‘kommaninja”, får du dog lige et par velmenende råd med på vejen, så du forhåbentlig kan undgå de fire nedenstående klassiske kommafejl, der gang på gang finder vej til danskernes sætninger.

Komma foran “at”

Mange af os sætter pr. instinkt komma foran “at”, og selvom det i mange tilfælde er ganske korrekt, risikerer du også at lave en af de mest almindelige fejl overhovedet, hvis du ikke er opmærksom. Du må nemlig ikke sætte komma foran “at”, såfremt det efterfølgende ord er et verbum.

Eksempler på fejlen:

  • Det er meget vigtigt for ham, at løbe hjem fra arbejde.
  • Hun kunne ikke nå, at kigge forbi.

“Idiotkommaet” – pas på!

Betegnelsen “idiotkomma” kan lyde en smule hårdt, men bare rolig. Begrebet omfatter en række meget almindelige kommafejl, som langt de fleste af os har begået. Definitionen af ”idiotkommaet” er en smule forskellig, alt efter hvem man spørger – det kan således være alt lige fra forkert placering af kommaet i en sætning, hvor et forholdsord står foran et bindeord, til et komma foran ”at” som beskrevet ovenfor. Hvis man tager definitionen på ordnet.dk for gode varer, er et ”idiotkomma” kendetegnet ved at være placeret foran ”der” eller ”som” i spørgende ledsætninger – dette er en ganske klar fejl, da kommaet i stedet skal placeres foran det ’hv-ord’, der ofte kommer før.

Eksempler:

  • De kunne ikke svare på, hvorfor, der ikke var ryddet op endnu.
  • Han vidste ikke, hvad, der havde gjort udfaldet.

Komma ved to udsagnsled, men kun ét grundled

De fleste bruger udsagnsled og grundled (kryds og bolle) til at undersøge, hvorvidt der i en given sætning skal være komma eller ej. Nogle gange går det dog tilsyneladende galt. I hvert fald er en af de absolut mest klassiske fejl brugen af komma i en sætning indeholdende to udsagnsled, men kun ét grundled. Hvis to udsagnsled fører tilbage til det samme grundled, skal der ligeledes ikke være komma. Det samme gør sigI nedenstående eksempler vil det altså være korrekt at undlade at sætte komma.

Eksempler på fejlen:

  • Vi ser frem til at se jer, og håber på godt vejr.
  • Han var glad, og kunne ikke vente med at komme i gang.

Komma ved sidste opremsning

Det er vigtigt at huske kommaer ved opremsninger (som omtalt i regel nummer et), men mange glemmer, at der ikke skal sættes komma foran det sidste led af opremsningen. Kort sagt: Stop, mens legen er god.

Eksempler på fejlen:

  • Sidste år var vi i London, Paris, og Oslo.
  • Vil du ikke købe mælk, æg, og sukker?

Styr på ovenstående kommaregler, kommaninja?

Vi håber, at ovenstående kommaregler har hjulpet dig tilbage på dydens smalle sti. Vil du gerne teste dig selv, kan du med fordel prøve disse kommaøvelser. Har du en eller flere gode huskeregler, eller støder du ofte på en særlig type kommafejl, er du mere end velkommen til at smide en kommentar nedenfor.

Vi ønsker dig al held og lykke med kommateringen 🙂

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hov, hov, såkaldte ‘kommaninja’!
    Du har vist glemt et komma foran ‘men’ i titlen til regel nr.2:
    Nr. 2 – Komma foran men

    Mvh
    Kommapolitiet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *