Har du erfaring med at producere fængende videoindhold, og brænder du for at opbygge et stærkt samarbejde og en god relation med kunder? Så har vi den perfekte stilling til dig!

Hos TEXTA søger vi lige nu en engageret kollega, der med sin store interesse for optagelse og redigering kan udarbejde videoproduktioner af højeste kvalitet til en bred vifte af kunder.

TEXTA arbejder med fokus på ærlighed, gennemsigtighed og faglighed

Som videospecialist vil din primære arbejdsopgave være at skabe fængende indhold, der skiller sig ud fra mængden. Du vil eksempelvis stå for at filme og redigere indhold til sociale medier og anden online brug. Med flair for at skabe ”den gode fortælling” kan du udforme resultatorienteret indhold, der matcher kundens brandidentitet. En vis grad af færdigheder inden for manuskriptforfatning, skabelse af storyboards, lys, lydoptagelse, grafik og publicering er derfor elementer i din egen fortælling, ligesom du er i stand til at jonglere med flere projekter samtidigt.

Du kommer til at arbejde i teams med ambitiøse kollegaer, hvor du agerer support på forskellige content-marketingprojekter, men du kommer også til at være ansvarlig for dine egne kunder.

Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor du blandt andet vil arbejde med:

  • optagelse af video samt efterfølgende redigering og tilføjelse af effekter
  • udarbejdelse af motion graphics og animationsvideoer
  • rådgivning samt planlægning og gennemførelse af diverse kundemøder.

Vi leder efter en motiveret kollega, der har lyst til at gøre en forskel for vores kunder gennem dedikeret videoproduktion. For at få succes i stillingen er det derfor vigtigt, at du trives i tæt samarbejde med både kunder og kollegaer.

Vores hjerter og hjerner brænder for indhold, uanset medie og form – vil du være med?

Når du arbejder hos TEXTA, bliver du en del af et fremadstormende content marketing-bureau, der arbejder med større og mindre B2B- og B2C-kunder inden for en bred vifte af brancher. Vores team består af +50 content-specialister, e-mailspecialister, creative-specialister, copywriters, skribenter, oversættere og korrekturlæsere, der alle har deres individuelle specialer og interesseområder.

Du kan desuden se frem til flexordning med mulighed for hjemmearbejdsdage, personalearrangementer, egenbetalt frokostordning, interne udviklingskurser samt et hold kollegaer, der hver dag spiller hinanden gode. Stillingen er på 37 timer om ugen eksklusive frokostpause.

Vi har brug for dig, hvis du:

  • har et kommercielt mindset samt erfaring inden for videoproduktion
  • har forståelse for videoredigering samt brugen af animationer og grafiske elementer
  • er struktureret og kan skabe komplet videomateriale fra A-Z
  • har gode samarbejdsevner og trives i en alsidig og energisk hverdag.

Lyder stillingen som noget for dig?

Hvis du drømmer om at blive Videospecialist hos TEXTA, skal du sende dit CV og en ansøgning til job@texta.dk hurtigst muligt. Vedhæft din ansøgning og dit CV som PDF, og skriv ”Videospecialist” i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte COO, Louise Lundgreen via louise@texta.dk eller tlf. 71 79 05 09. Vi rekrutterer løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.

Ønsket opstart hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv ringet op