Som Content Specialist har jeg mine fødder solidt plantet i både markedsføring og kommunikation. Jeg er af den overbevisning, at vil man begejstre, skille sig ud og rykke sig, må man udfordre status quo; derfor trives jeg især i rollen som strategisk sparringspartner. Jeg er historiefortæller med et datadrevet mindset og har et skarpt øje for det gode, konverterende indhold – uanset om der måles på brand awareness, trafik eller leadgenerering. Min fingerspidsfornemmelse for rette medie, målgruppe, indhold og tid kommer mine kunder til gavn, hvad end det er i form af knivskarpe kategori- og produkttekster, SoMe-opslag, e-mails eller white papers.