Gør din forretning unik med USP’er

Gør din forretning unik med USP’er

Kunne du godt tænke dig at blive mere bemærkelsesværdig hos dine kunder? Vi har en idé til, hvordan du kan blive det.

Det er vigtigt at skille sig ud fra mængden. Hvis du ikke er unik i forhold til dine konkurrenter, vil din forretning blive lagt i glemmebogen. Det er det absolut sidste, vi ønsker for vores forretning. Heldigvis findes der et begreb og en strategi, der hjælper din forretning til nemt at komme frem i hukommelsen hos kunderne, hvis du gør det ordentligt.

I dette blogindlæg vil vi derfor præsentere begrebet USP, som du skal kende, da det kan hjælpe din forretning med at blive husket og foretrukket af dine kunder.

Hvad er USP’er (Unique Selling Points)?

USP betyder Unique Selling Point eller Unique Selling Proposition. På dansk kalder man USP et unikt salgsargument og er det, der gør din forretning og dine produkter eller serviceydelser anderledes i forhold til dine konkurrenters.

Det er vigtigt, at du ikke kun brander disse USP’er et enkelt sted – for eksempel nederst på din forretnings hjemmeside. For at få størst succes med dem skal de synliggøres og benyttes i hele din markedsføring. Derfor er det relevant at medregne USP’er i for eksempel din content marketing-strategi og e-mail marketing. Det kan være med til at skabe en rød tråd i din branding.

Hvordan er du anderledes end konkurrenterne?

Ved at formulere dine USP’er kan du differentiere dig fra dine konkurrenter. Du skal derfor formulere, hvad der gør netop din forretning unik, og hvorfor dine leads skal blive dine kunder frem for at gå over til konkurrenterne. Med USP’er prøver vi derfor at trække kunder til ved at brande forretningens særlige, attraktive sider. At trække kunder til biksen vil inbound marketing også hjælpe med – måske endda trække konkurrenternes kunder over i din egen biks.

Med det sagt kan du finde din USP ved at spørge dig selv: Hvordan er min forretning anderledes end konkurrenterne?

Sådan laver du de gode USP’er

Hvordan laver du så de gode USP’er, spekulerer du måske over. Det skal vi fortælle dig.

For at lave nogle gode USP’er skal du dykke ned i, hvad kunderne får ud af at købe fra din forretning frem for konkurrenternes forretninger. Hvad er det for en fordel og værdi, som dine kunder oplever? Nøglen her er at gøre værdien specifik.

Som et eksempel skal du ikke bare skrive ”fremragende kundeservice” øverst på din hjemmeside – alle vil nemlig mene, at de som udgangspunkt har god service. Nej, du skal specificere, hvordan du har en fremragende service, i en kort og præcis sætning. Det kan for eksempel være: ”Vi står altid klar til at hjælpe – både før og efter køb”.

Andre eksempler på USP’er kan være:

  • Gratis fragt
  • Dansk design
  • Udelukkende CO2-neutrale produkter
  • Tilfreds eller pengene tilbage

På den måde kan kunderne vurdere, om fordelen har stor nok værdi for vedkommende til at investere i. Hvis det er tilfældet, kan det være, at kunderne har købt et produkt på baggrund af unikke specifikationer eller egenskaber. Det kan også være, at kunderne har købt det på baggrund af en følelse, som produktet eller serviceydelsen skaber for kunden. Så hedder det dog ikke længere USP, men ESP (Emotional Selling Point).

Når alt kommer til alt, er USP alene ikke en mirakelmikstur til succes. Du har brug for flere værktøjer til at generere leads. Lead generering kan du med fordel bruge til at trække flere leads til dig og i sidste ende få flere kunder i biksen – what’s not to like?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Ikke bare endnu et nyhedsbrev …

To gange om måneden serverer vi tips, guides eller nyheder, som du kan omsætte til praksis i dit arbejde eller din forretning. Kvit og frit.