Verdensmål #14: Livet i havet

Verdensmål #14: Livet i havet

I dette blogindlæg skal vi dykke ned i de kære verdenshave. Vi skal nemlig kigge på FN’s verdensmål nr. 14: Livet i havet.

I løbet af din læsning vil du blandt andet blive klogere på, hvor meget pres oceanerne er under, og hvorfor det er så vigtigt at passe på dem. Derudover kigger vi naturligvis på, hvordan det 14. verdensmål skal hjælpe havene, og vi kommer med hands on-råd til, hvordan du kan gøre en indsats.

Fat snorklen, og gør dig klar til en svømmetur under havoverfladen. God læselyst!

 

Hvad går verdensmål nr. 14 ud på?

I 2015 vedtog FN’s generalforsamling 17 ambitiøse verdensmål. De 17 verdensmål skal blandt andet hjælpe med at bekæmpe og håndtere udfordringer vedrørende klima, ulighed, fattigdom og sult. Verdensmålene skal nås, inden vi rammer 2031, og alle FN’s lande er forpligtede til at gøre deres for, at dette sker.

 

Verdensmål 14 omhandler livet i havet. Nærmere bestemt handler det om, at vi skal beskytte og bevare vores verdenshave, og at vi skal udnytte de maritime ressourcer på bæredygtig vis.

 

Alle FN’s verdensmål er delt op i mindre delmål, og det gælder naturligvis også nr. 14. Blandt andet går ét delmål ud på, at vi skal forhindre og væsentligt reducere alle former for havforurening inden 2025. Et andet delmål lyder således: ”Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder […]”.

Du kan læse alle delmålene her, hvis du vil blive klogere på arbejdet med at beskytte vores verdenshave.

 

Hvorfor er livet i havet så vigtigt for livet på kloden?

Du tænker måske ikke over det i din hverdag, men oceanerne er centrale for menneskets overlevelse. Faktisk ville du ikke kunne trække vejret over havoverfladen, hvis ikke det var for livet under havoverfladen; cirka halvdelen af luftens ilt kommer nemlig fra alger.

Verdenshavene dækker tre kvarte af Jordens overflade og indeholder 97 % af al verdens vand. Samtidig udgør havene hele 99 % af det samlede beboelsesområde på kloden, og man anslår, at et sted mellem 50 og 80 % af alle dyrearter lever i havet. Det er imidlertid umuligt at be- eller afkræfte dette tal, idet kun 10 % af havene er blevet undersøgt.

Verdenshavene er desuden hjem for utallige dyrearter, og fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter brødføder omkring tre milliarder mennesker. Derfor er det også særdeles problematisk, at omkring 40 % af verdenshavene i dag er belastede af blandt andet overfiskning og forurening.

Beholder vi de socioøkonomiske (dykker)briller på, kan vi også nævne, at maritime industrier står for cirka 5 % af den samlede globale BNP, og at fiskeindustrien samlet set beskæftiger over 200 millioner mennesker på verdensplan. Selvom du måske ikke har den store berøring med oceanerne i din hverdag, er de altså fundamentale for det liv, du lever – og for mange andres.

 

Verdenshavenes rolle i kampen mod klimaforandringerne

Som du nok kan fornemme, er der masser af gode grunde til, at vi alle sammen bør passe godt på verdenshavene. Der er god grund til at værne om vandet, både når man kigger på socioøkonomi, biodiversitet, dyrevelfærd og … nå ja, det basale menneskelige behov for ilt. Som om dét ikke er nok, spiller verdenshavene også en enorm rolle i kampen mod klimaforandringerne.

Havene absorberer cirka 30 % af den CO2, vi udleder. Havenes evne til at absorbere CO2 giver os en ”buffer” i forhold til klimaændringer og er fuldkommen naturlig. Problemet er altså ikke CO2’en i sig selv, men derimod – som altid – mængden af CO2. Havene er nemlig ikke skabt til at absorbere så store mængder carbondioxid, som de gør lige nu, og faktisk er der sket en stigning på 26 % i havforsuringen siden den industrielle revolution.

Kilde: verdensmaalene.dk

At havene bliver mere og mere sure betyder, at visse arter bliver truede eller uddør. Særligt hårdt rammes fiskeyngel og organismer med kalkstrukturer – altså eksempelvis koralrev, alger, muslinger og krebsdyr. Dét har fatale konsekvenser for resten af havenes økosystemer. Samtidig er det katastrofalt for klimaet, da forsuringen af havet betyder, at der fjernes mindre CO2 fra atmosfæren.

Hvordan? Jo, ved bundfældning af kalkstrukturer fjernes der permanent CO2 fra klodens kredsløb. Overlever færre kalkstrukturer, bundfældes der færre kalkstrukturer; ergo fjernes der mindre CO2.

Foruden at verdenshavene optager CO2, optager de også varme. De spiller nemlig en central rolle i fordelingen af varme på kloden, men med den hastighed, der er på den globale opvarmning lige nu, kan havene ikke følge med. De bliver varmere, end hvad godt er, og dét resulterer blandt andet i flere og voldsommere storme. Derudover betyder det varmere vand, at visse dyrearter har svært ved at overleve og reproducere.

 

Hvorfor er verdenshavene truede?

Du har nu læst, at vores oceaner er truede – og at det er problematisk for alt liv på kloden. Men hvorfor er de truede? Foruden at de optager mere CO2 og varme fra atmosfæren, end de egentlig kan holde til, hvad er det så, vores have er oppe imod?

I’m glad you’re asking.

Vores vande er truet på livet på flere måder. Nogle af de mest iøjnefaldende problematikker er – foruden forsuring og overophedning – havforurening og overfiskning.

Lad os starte med at kigge lidt nærmere på havforurening. Det er nærliggende at antage, at størstedelen af havforureningen skyldes havaktiviteter, men det er faktisk ikke tilfældet. Forureningen skyldes hovedsageligt landbaserede aktiviteter, og for eksempel udgør plastikforurening en stor fare for farvandene.

Kilde: verdensmaalene.dk

Den ”naturlige” nedbrydning af plastik i havet resulterer i, at der er en helt uoverskuelig mængde mikroplast overalt i vandet.

Mikroplast er bittesmå plastikbestanddele, som ikke kan ses med det blotte øje, og som blander sig med havvandet. De mange dyr i havet har altså ingen chance for at komme uden om mikroplasten, og dét betyder, at plastikken langsomt infiltrerer hele havets økosystem – og at du, hvis du spiser fisk, med stor sandsynlighed får mikroplast indenbords, når du sætter tænderne i en sild eller makrel til frokost.

Fisk på frokostbordet bringer mig videre til næste store problematik: overfiskning.

 

Verdensmål nr. 14 skal (blandt andet) bekæmpe overfiskning

Der er ingen, der siger, at du skal stoppe med at spise fisk og skaldyr, hvis du vil redde vores verdenshave. Problemet er nemlig ikke fiskeri i sig selv, men derimod uhensigtsmæssigt fiskeri, og derfor handler FN’s 14. verdensmål blandt andet om at bekæmpe piratfiskeri.

Vi skal fremover i endnu højere grad benytte bæredygtige fiskerimetoder og blandt andet sørge for, at der ikke bliver fanget flere fisk, end reproduktionen kan følge med til. I denne forbindelse skal vi støtte små, traditionelle fiskere og give dem bedre adgang til havets ressourcer og markeder, hvor de kan sælge deres fangst. Derudover skal vi øge de økonomiske fordele ved bæredygtigt fiskeri, så blandt andet udviklingslande og -østater har større incitament til at udnytte deres havressourcer på bæredygtig vis.

Generelt skal vi implementere og håndhæve havretskonventionen, som omhandler bæredygtig brug af havene og deres ressourcer, hvis vi vil nå vores fælles mål om at bevare og beskytte verdenshavene.

 

Sådan kan du hjælpe verdenshavene

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at vores kære verdenshave er stærkt pressede. Formålet med dette blogindlæg er imidlertid ikke at ødelægge dit ellers glimrende humør med en masse ubehagelige facts om forsuring og forurening i havet. Til gengæld håber vi, at du – efter at have læst dette skriv – har fået blod på tanden i forhold til selv at gøre en indsats for at redde havene.

Både som enkeltperson og som virksomhed er der gode muligheder for at gøre en forskel. Husk på, at mange bække små gør en stor å (eller et verdenshav), og selvom du måske ikke kan redde vores oceaner alene, kan du nemt gøre dit for, at vi kommer i mål med verdensmål 14.

Som enkeltperson kan du blandt andet:

  • Spise fisk fra bæredygtige kilder
  • Begrænse dit forbrug af plastik
  • Undgå at købe tøj i syntetiske materialer, som afgiver skadelige mikrofibre.

Du kan læse mere om, hvordan du undgår mikroplast her.

 

I virksomheden kan I blandt andet overveje at:

  • Tage på beach cleanups som en teambuildingaktivitet
  • Udskifte plastikflasker med genanvendelige flasker
  • Donere penge til organisationer, der arbejder på at hjælpe verdenshavene.

 

Der er masser af steder at sætte ind både som virksomhed og som privatperson, og jo flere småting vi hver især gør for at hjælpe havene, des hurtigere kommer vi dem til undsætning. Det handler ikke nødvendigvis om at opfinde den dybe tallerken og gøre et eller andet helt-igennem-banebrydende genialt for at redde verdenshavene, men derimod om, at vi alle gør en indsats på de måder, vi kan. Vi skal ganske enkelt løfte i flok, og kan du eller I ændre på nogle hverdagsvaner, kan det med største sandsynlighed bidrage positivt til verdenshavenes velbefindende.

 

 

Kilder:

https://marinebio.org/creatures/facts/

https://www.verdensmaalene.dk/maal/14

https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/livet-i-havet/

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav/c02-truer-livet-i-havet/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Ikke bare endnu et nyhedsbrev …

To gange om måneden serverer vi tips, guides eller nyheder, som du kan omsætte til praksis i dit arbejde eller din forretning. Kvit og frit.