Hej med dig
Om lidt er det jul. Måske sidder du med de sidste forberedelser til årets sidste store kampagner og salgstal, der skal nås. Måske er du dybt begravet i budgettet for 2024. Måske skal du nå begge dele, inden du hopper på juleferie? Good luck.

Jeg har samlet en liste over de 10 tools/systemer, du skal skrive på din marketing-ønskeseddel til det nye år. Hvem ved? Måske ligger der et system eller to under juletræet, når du møder ind igen. Eller endnu bedre: En pose med penge, så du selv kan vælge. Julen er jo miraklernes tid.

Lad os kigge på mine anbefalinger til din ønskeliste:

#1 Reaktion.com:

Reaktion er et godt bud på det, du skal skrive allerøverst på listen over “Det vil jeg virkelig gerne have plads til i budgettet, kære chef”. Platformen giver dig mulighed for at centralisere al annoncedata ét sted og få et overblik over performance på tværs af Meta, Google, Snap, Pinterest mv.  Det er et must i en verden, hvor det som brand bliver sværere at ramme sin målgruppe via betalt annoncering, men også hvor konkurrencen er større end nogensinde.

#2 Repurpose.io: 

Det er dyrt at producere content. Og selvom det i nogle sammenhænge er blevet nemmere og billigere via AI, er det ikke tilfældet for alle indholdsformer og -formater; tænk podcasts, video og billeder. Repurpose.io er en smart app, som sikrer, at du får så meget værdi ud af den tid og de kroner, du har lagt i produktionen af godt indhold, som muligt. Toolet gør det nemt at repurpose og refurbishe indhold på tværs af platforme; Facebook, Instagram, YouTube, TikTok mv. Det er også nemt at tilpasse og skubbe forskellige formater ud på tværs af kanaler, fx Reels, Lives mv.

#3 Relewise:

Bruger du bare den standard søgefunktionalitet, du opsatte for 117 år siden på din webshop? Eller de generiske produktfeeds i dit e-mailmarketing-system, som måske godt kunne trænge til en kærlig hånd? Så skal du hoppe på Relewise-vognen, inden det er for sent. Relewise er en investering i bedre, mere personaliserede anbefalinger i Site Search, produktfeeds og Category Pages mv. Og de har virkelig fart på, så der er helt sikkert mere værdi at hente i 2024. En klar kandidat til top 3 over anbefalinger til tool-investeringer i det nye år.

#4 Alvas.ai:

Alvas er et relativt nyt tool, som kan hyper-personalisere indholdet i dine automations/flows. Forestil dig det helt klassiske tabt kurv-flow: I stedet for en relativt generisk tekst og så et personaliseret produktfeed baseret på det, den besøgende har kigget på, får modtageren en helt unik mail, som er skrevet udelukkende til vedkommende. Toolet trækker på ordredata, tidligere besøg, førstepartsdata som geografi og navn og alt det andet, du kan fodre den med. Alvas er stadig relativt tidligt i sin udviklingsfase, så det er ikke perfekt eller noget, jeg vil anbefale lige nu til de allerstørste webshops at brede ud over alt, men potentialet er enormt.

#5 InMobile:

Skal 2024 ikke været året, hvor du kommer i gang med SMS-marketing? Så gør det ordentligt og invester i et system som InMobile.

Det integrerer til langt de fleste CMS’er og EMS’er, så du nemt kan trække på den data, du allerede har liggende eller opsætte SMS-automations i forlængelse af eller som alternativ til de flows, du kører på mail.

#6 PushOwl: 

Nu hvor vi er ved formater, du skal i gang med i 2024 … webpush? Ringer det en klokke? De der irriterende browser-notifikationer, som du fra tid til en anden kommer til at sige ja til og har svært ved at fjerne igen? Ja, dem. De virker. Og det er noget, langt de fleste ikke formår at udnytte. Så du har en mulig fordel der.Sidder du i Shopify, vil jeg klart pege på PushOwl som løsning. Det er nemt at sætte op, styre, udvide og planlægge. Og så er det forholdsvis billigt.

#7 Profitmetrics.io: 

Omsætning er rart, men i sidste ende er det jo profitkronerne, der tæller. Profitmetrics er en genial platform til at sikre, at du bruger dine annoncekroner dér, hvor de skaber mest værdi (læs: profit) i Google og Facebook Ads.

Måske er det også i 2024, at du går fra kun at kigge på ROAS til også at holde øje med POAS?

#8 CDP (light): 

Nummer 8 er faktisk flere anbefalinger i én. Jeg kan nemlig fornemme, at mange mellemstore og store webshops i 2024 kommer til at kigge på, om tiden er inde til at investere i en Customer Data Platform (CDP). Enten i en light-udgave eller the real thing.

Har du ikke lige en halv eller hel million i dit budget til at investere i den fulde pakke, findes der heldigvis en masse halve løsninger, som ikke vælter dit marketingbudget, men hvor du får lov til at snuse til det, du kan, hvis du på et tidspunkt har modet og pengene til at købe en rigtig CDP.

Kig eksempelvis i retningen af Klaviyo CDP, hvis du allerede bruger platformen til e-mailmarketing, eller løsninger som Customer.io.

#9 CDP (den fulde pakke):

Hvis du har en hulens masse penge liggende, og du ikke ved, hvordan du skal bruge dem, så er det måske på tide at kaste dem efter en CDP. Det kan være det, der tager dig fra dygtig til en af de bedste i branchen. Hold dog fast på hat og briller: Det er ikke billigt. Jeg kan anbefale at kigge nærmere på og tage en snak med udbydere som Bloomreach, mParticle, Salesforce og Segment.

#10 ChatGPT Plus: 

Har du ikke været en artig (indsæt køn her), eller er budgettet til nye ting og sager i 2024 relativt begrænset? Oh well. Så kan du trods alt forhåbentligt få julemanden eller chefen til omsider at investere i ChatGPT Plus om ikke andet.

Der er simpelthen ikke nogen, som skal sidde i den gratis udgave af ChatGPT i 2024. Hvem starter et borgerforslag om det?

Udgivet
Bliv ringet op