Der er langt mellem gode netværks- og ERFA-grupper inden for marketing, kommunikation og branding. Det laver vi om på med vores helt eget koncept for dygtige marketers, som gerne vil blive bedre til det, de er gode til. Måske er det noget for dig?
To hjerner tænker bedre end én. Og 15 marketing-hjerner …
Vi har bygget en håndfuld netværksgrupper, hvor fællesnævneren er høj faglighed, videns- og erfaringsudveksling og mulighed for at dykke ned i specifikke discipliner og grene af marketing, kommunikation og branding.
OBS: Alle grupper udvides med undergrupper inden for discipliner og brancher i andet halvår af 2024.
Det er ikke nyt, at bureauer eller andre ulve i fåreklæder laver netværksgrupper. Så hvad får vi ud af at facilitere netværkene?
Målsætningen for os er at opkvalificere vores konsulenter og specialister og få dem så tæt på “virkeligheden” som muligt. Det gør, at vi kan levere et endnu bedre produkt til vores kunder, når vi ved, hvad der rører sig hos dem, og hvordan vi som bureau kan hjælpe, støtte, udfordre og fungere som en troværdig, tillidsfuld sparringspartner.