Hej med dig

Nu er det snart ved at være tid til at lukke computeren ned. Enten for en stund eller et par uger, afhængigt af hvor heldig du er.

Det samme gør sig gældende for #RespektForDinIndbakke, som i denne uge er samlet for både B2B og B2C med en kort melding om, at de ugentlige nyhedsbreve går på juleferie og først er tilbage i uge 2 i det nye år.

Det glæder vi os allerede til; et nyt år, men med samme koncept og mål om at dele viden. Så 2 + 2 bliver til 5.

Vi ville dog ikke være tro mod vores eget koncept, hvis vi ikke inkluderede lidt anbefalinger, selvom mailen her mest af alt skal gøre den ene person, som måske undrer sig over ikke at høre fra os de næste uger, opmærksom på, at vi lige straks er tilbage.

Derfor vil jeg gerne slå et slag for to ting:

#1: Vores netværksgruppekoncept i Aarhus og Holstebro.

Vi er i skrivende stund ved at sende informationsmails ud til alle, der har skrevet sig op til at høre mere, og pladserne ryger som lækker julebag.

Har du ikke hørt, at vi er i gang med at bygge netværks- og ERFA-grupper inden for marketing, kommunikation og branding? Med alt det gode og uden det trælse? Så læs mere her, og skynd dig at skrive dig op, hvis det lyder som noget for dig.

#2: Reception for vores nye kontor i Aarhus.

Vi er flyttet i nye rammer i Aarhus, og det vil vi gerne fejre med dig. Det bliver dog ikke (kun) en klassisk med mad og drikke, men også faglige oplæg og indspark, så du forhåbentligt kan få lov af chefen til at slå vejen forbi i arbejdstiden.

Vi vil gerne invitere dig til reception i vores nye lokaler d. 19. januar 2024 på Gunnar Clausens Vej 78 i Viby J.

 

Programmet for receptionen ser sådan her ud:

Kl. 10: Croissanter, kaffe, rundvisning og champagne.

Kl. 11: Velkomst og oplæg om tendenser for 2024.

Kl. 12-13: Frokost.

Kl. 13-14.30: Oplæg og sparring.

Kl. 14.30: Snacks og netværk i kantinen.

Det er næsten en form for #RespektForDinIndbakke Plus, hvis du spørger mig.

Selvom vores nye kontor er tre gange så stort som vores gamle, er der begrænset med pladser. Har du tid og lyst til at slå vejen forbi og starte det nye år med at tanke op på inspiration og bureau-bagværk, må du meget gerne udfylde nedenstående formular, så vi ved, hvor mange vi skal handle ind til.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Det var egentlig det hele for i år. Tak for at følge med. Vi glæder os til at sende dig en masse nyt og mere af det samme i det nye år. Held og lykke med de sidste par dage af 2023. Vi ses på den anden side.

Udgivet
Bliv ringet op