Hej med dig

Der er nok at blive deprimeret af, hvis man følger med i nyhedsstrømmen. Særligt i 2023, som var præget af krig, inflation og usikkerhed.

Vi kan ikke forudse, hvordan tingene kommer til at udfolde sig i det nye år. Det er de sidste mange år gode eksempler på. Der kan ske store, vilde ting lige pludselig, som vender op og ned på det hele. På godt og ondt

Der er mange kloge mennesker derude, som har mange kloge holdninger o forventninger til, hvordan 2024 bliver. Vi er optimister og tror på, at det hele nok skal gå, og at det bliver bedre end det år, vi lige er gået ud af. Derfor har vi været på nyhedsjagt og fundet 10 overskrifter, som understøtter vores positivisme.

Her er 10 tegn på, at 2024 bliver bedre end 2023

#1 Inflationen er kommet under kontrol: Endelig. En af de største hæmsko for stabilitet hos forbrugerne og en forudsigelighed i hverdagen. Alt tyder på, at inflationen er ved at finde et mere naturligt niveau. Heldigvis.

#2 Faldende renter (måske?): Med mere stabilitet og en inflation, der ikke længere er tæt på eller over to cifre, kigger vi (måske) ind i en tid med lavere renter, så det bliver nemmere og billigere at finansiere vækst.

#3 Januar var god (eller hvad?): Vores CPO, Peter Kragh Lauritsen, lavede en undersøgelse på LinkedIn den anden dag, hvor han spurgte webshops i sit netværk om, hvordan januar var gået. Og her tilkendegav 75 %, at de havde nået eller endda overgået forventningerne. Det er da meget godt.

#4 Forventning om øget forbrug i 2024: En af de helt store temaer for 2024 bliver, om privatforbruget kommer op i omdrejninger. Og det er der flere, som spår, grundet en forventning om lavere renter, og at inflationen er stabiliseret.

#5 USA som vækstmotor: Lille Danmark er i høj grad påvirket af, hvad der sker ude i den store verden. Og et af de vigtigste nøgletal overhovedet er de amerikanske jobtal, som er en god indikator for tingenes tilstand. Den nyeste opgørelse for januar var overordentlig positiv læsning.

#6 Danskerne forventer at købe mere online: Det er ikke kun privatforbruget generelt, hvor økonomer forventer, at 2024 bliver bedre end 2023. Særligt webshops ser ud til at kunne håbe på fremgang i det nye år.

#7 Optimisme blandt ledere: Flere direktører end tidligere er optimistiske på egne og verdensøkonomiens vegne. Det er et vigtigt tegn på, at den nærmeste fremtid ser lysere ud, end den har gjort de seneste år.

#8 Genetableret købekraft: Inflationen åd en stor luns af mange lønmodtageres købekraft. Lønstigninger og en mere afdæmpet prisudvikling betyder dog, at den gennemsnitlige forbruger forventes at have genetableret sin købekraft i 2024.

#9 Marketingbudgetterne vokser: En undersøgelse fra Markedsføring viser, at brands og annoncører formentlig har større marketingbudgetter i 2024 end det år, vi har lukket og slukket. Det bliver bakket op af vores egen, uvidenskabelige poll, som Peter Kragh Lauritsen kørte på LinkedIn for et par måneder siden.

#10 Medvind i marketingafdelingerne: Det er ingen hemmelighed, at mange har skullet finde besparelser og sige farvel til kollegaer i marketingafdelingen det sidste år. Det lader dog heldigvis til, at der er mere medvind i 2024. For godt og vel et halvt år siden spurgte Peter Kragh Lauritsen om forventningen til ansættelser, og her svarede størstedelen, at de skulle ansætte eller fastholde det nuværende antal. I går spurgte han igen, og svaret var det samme.

Således opmuntret. Forhåbentligt.

Vi håber, at de mange gode takter for 2024 smitter lidt af på humøret og gejsten, nu hvor vi allerede er igennem første måned af det nye år. Det skal nok gå og blive godt.

Måske kan du starte året med at vinde den nye præmie, der er på højkant, fordi du læser med her på #RespektForDinIndbakke? Man kan jo håbe.

Vi ses i din indbakke i næste uge.

Udgivet
Bliv ringet op