Hej med dig

I marketing er det dit ansvar, at der kommer omsætningskroner i kassen. Det er trods alt det, der betaler regningerne. Det betyder, at dit fokus i hverdagen højst sandsynligt at rettet mod netop det: aktiviteter, som kan få kunder i butikken. Men nogle gange kan det godt betale sig at kigge andre steder. Bare et øjeblik.

Det er nemlig ikke småpenge, du kan spare/effektivisere/tjene ved at gå alle de kedelige dele af klassisk webshopdrift igennem. Og det er netop det, vi vil bruge et par øjeblikke på i dagens mail.

Vi har nemlig samlet 10 steder/system, du måske kan finde lidt ekstra økonomi eller give dine kunder en bedre oplevelse. Og det burde jo også givet flere ordrer. Alt andet lige, selvfølgelig.

Steder, hvor der er penge at spare og tjene

Det er ikke sikkert, at alle steder og systemer er relevante for dig. Men tag dem, du kan bruge, og skriv de andre bag øret til en anden god gang.

Freightsolution.io: Fejlafregninger fra dine fragtleverandører kan løbe op i betydelige beløb. Måske betaler du endda mere, end du burde for at få leveret dine pakker? Det kan Freightsolution hjælpe dig med.

Float: Returneringer er dyrt og besværligt og ofte det, der gør forskellen mellem en god og dårlig e-commerce-case. Med Float Analytics kan du måle, dykke ned i, forstå og handle på din strategi for returvarer.

Advisoa: Betaingen til din indløser/betalingsgateway er en omkostning, du ikke kommer udenom. Men de priser, du har fået, er ikke mejslet i sten. Du kan selvfølgelig bruge kortgebyr.dk til selv at tjekke dine priser, men Advisoa kan hjælpe dig med at forhandle en bedre løsning i hus. Tjek også deres nye løsning PayPilot, som er lige på trapperne. Det ser spændende ud.

RE-ZIP: En anden udgift, du nok ikke kommer udenom, er emballage. Men RE-ZIP kan måske hjælpe dig med at spare lidt mønt og samtidig også gøre din forretningsmodel mere grøn. Det er da en win-win, der vil noget.

Betaling: Der er mange, som gerne vil have dine penge; Meta, Klaviyo og hvad end du bruger af systemer. Det er heldigvis muligt at automatisere store dele af arbejdet med betaling af platforme via løsninger som Corpay, Pleo mv.

WMS: Dit Warehouse Management System (WMS) er selve livsnerven i din webshop. Simpelthen. Men også her er der mange penge at spare og hente, hvis du ser WMS’et som andet end bare “varer ind, varer ud”. Et godt eksempel på det er Smartpack, der, udover at levere selve platformen, også rådgiver i optimering af lagerprocesser.

Pairy: Bogføring er kedeligt. Men det skal gøres. Overvej at koble et system som Pairy på jeres shopløsning, så I slipper for størstedelen af arbejdet med at afstemning, postering af udgifter mv.

Alternative betalingsløsninger: En god betalingsløsning er en alsidig betalingsløsning. Har du de muligheder på hylden, som dine kunder reelt set efterspørger? Overvej kraftigt “køb nu, betal senere”-modeller via fx Anyday og Viabill, men også om du skal tilbyde betaling igennem platforme som PayPal.

Alternative leveringsløsninger: Vi bliver i det alternative, men bevæger os tilbage til fragt. For her gælder det også, at flere muligheder er godt. Kig eksempelvis i retningen af platforme som Burd.

Økonomi: Likviditetsstyring, budgettering, indkøb … Gab. Måske ikke det allermest spændende i det at drive webshop. Men blandt de vigtigste opgaver overhovedet. Flere virksomheder er begyndt at specialisere sig i e-commerce, fx Zignifikant, som har bygget sit setup til netop webshops.

Har vi overset noget? Kan du anbefale et system, platform eller noget helt tredje, enhver webshop bare skal kende til, selvom det er kedeligt?

Vi ses i din indbakke i næste uge.

Udgivet
Bliv ringet op