Hej med dig

Det ligger langt tilbage. Ikke i dage, men i bevidstheden. Måske var du med, da vi afholdt vores store event med Klaviyo lige før sommerferien i Holstebro og Aarhus. Måske var du ikke. Her troppede i alt næsten 175 marketers fra store og små webshops op for at blive klogere på e-mailmarketing, SMS, automation og andre grene inden for permission marketing.

Det er helt sikkert noget, vi kommer til at gøre igen. Feedbacken var rigtig positiv, og vi fik nogle gode snakke med deltagerne om, hvordan man kunne gøre arrangementet endnu bedre næste gang. Det glæder vi os til.

Var du ikke med, skal du som fast læser af #RespektForDinIndbakke ikke snydes for at få fingrene i det gode indhold, der blev delt på dagen. Så i denne mail får du lidt billeder fra de to aftenener, alle slides fra oplægsholderne og så en invitation til at komme på listen til Klaviyo Exclusive næste år.

94 slides om e-mailmarketing (og meget andet)

Vi havde i både Holstebro og Aarhus besøg af to dygtige brands, som arbejder med e-mailmarketing på hver sin egen, unikke måde.

Tobias fra Den Sidste Flaske, der har bygget en kraftfuld kanal, som nærmest på en formel leverer omsætning igen og igen, og som får fuldt smæk på tilbud, udsalg og kampagner.

Og så havde vi også lukket Christian fra Sisi Copenhagen hele vejen fra København til det jyske. Sisi Copenhagen får også rigtig meget ud af sine kampagnemails og automations, men via et større fokus på fortælling, brandets byggesten og en unik måde at showcase sine produkter og kategorier.

Udover det havde både vi og Klaviyo også oplæg om mere avancerede dele af e-mailmarketing, og hvordan deltagerne nemt kunne gå hjem og implementere dem med det samme.

Alt det kan du få ved at klikke på knappen nedenfor:

Hent slides fra Klaviyo Exclusive

Ovenfor kan du se et par billeder fra dagene og blive lidt misundelig over, at du ikke var med. Men hey, du skal ikke vente meget mere end 9-10 måneder, før chancen byder sig igen. Sådan-cirkus eller plus-minus. For vi er ret sikre på, at det er noget, vi kommer til at gøre igen.

Vi har derfor lavet en tilmeldingsside, hvor du kan skrive dig op til at få besked, når vi ved mere om tid, sted og indhold. Ligesom i år vil eventet være åbent for alle, uanset om du sidder i Klaviyo eller ej, Langt det meste faglige indhold kan også lade sig gøre, hvis du sidder i noget andet.

Skriv dig op til at få besked ved at klikke lige her, og så rækker vi ud til dig, når vi er klar med programmet.

Vi ses i din indbakke næste uge.

Med venlig hilsen
Team Texta

Udgivet
Bliv ringet op