Mail #19 (B2B) | Ungated content bliver “license to play” i 2023
Hej igen
Vi er kun lige landet i 2023, og jeg har allerede en forudsigelse klar til dig.
Nemlig at ungated content bliver “license to play” i 2023. Forstået på den måde, at udgangspunktet vil bevæge sig mod, at indhold ikke skal gemmes bag lås og slå 🔑
Hvorfor?
Der er mange gode grunde:
- Store dele af den typiske B2B-kunderejse foregår, før en indkøber overhovedet overvejer at tage fat i en sælger. Hvis du konsekvent opsætter gates på dit indhold, skaber du friktion, som risikerer at skubbe en potentiel kunde i armene på din konkurrent.
- Kravene til kvaliteten af gated content går kun én vej. Og det er opad. Det betyder ikke, at du ikke skal lave gated content, men ungated content kan være din måde at få mere light-indhold ud hurtigere.
- Der ligger noget brand- og positioneringsmæssigt i at gå væk fra hængelåse og permission-nøgler. Det kan du også bruge i din generelle kommunikation og branding.
- Ungated content er den bedste “glidebane” over i gated content og indsamling af permissions, hvis du formår at aktivere det, vi kalder naturlige gates – altså kontekster, hvor dine potentielle kunder forventer og ønsker at give dig sin permission.
- Dine konkurrenter gør det. Derfor bliver du også nødt til det. Selv hvis de ikke gør det, skal du gøre det – så har du bare en konkurrencefordel.
Men hallo, går du så ikke glip af førstepartsdata? Og hvem skal mine sælgere så ringe til, når der ikke lige er nogen, der ringer inbound? 😭
Jo, det gør du. Det er ulempen ved ungated content.
Heldigvis er der mange muligheder for alligevel at få noget hurtig-hurtig-marketing ud af indhold, der er ungated:
- Kør remarketing mod den URL, du lægger dit ungatede content på.
- Afprøv trafik-annoncering til dit ungatede content og derefter et underliggende layer af annoncering til dem, der har set dit indhold.
- Arbejd med content upgrades på dit ungatede content med noget supplerende indhold, der er låst.
- Brug dit ungatede content i din e-mailmarketing til at kvalificere dine eksisterende permissions, og bliv klogere på, hvilket indhold de konsumerer.
- Test dit ungatede content i annonceformater som Document Ads på LinkedIn til eksempelvis at generere nye følgere.
Der er masser af muligheder for at aktivere ungated content, så det ikke bare bliver en principsag eller noget ideologisk. Og det betyder selvfølgelig ikke, at gated content er dødt. Overhovedet ikke. De to skal leve i en smuk symbiose.
Så find nøglerne frem, og ungate away. Det er det nye. Det er 2023 😉