Mail #53 (B2B): Du skal i gang med Thought Leader Ads. Nu.
Hej med dig
Det er faktisk lidt utroligt, at vi ikke har skrevet om Thought Leader Ads endnu her på #RespektForDinIndbakke. Men det laver jeg om på nu.
Hvis du ikke har hørt, hvad Thought Leader Ads er for noget, så start lige med at læse det her opslag på LinkedIn.
Up to speed? All right. Så kan vi gå videre.
Vi hos Texta har haft mulighed for at bruge en pæn portion tid, kroner og ører på Thought Leader Ads både på os selv og på vegne af kunder. Og resultaterne er ret vilde. Ud over mellemtiden (som forklares i opslaget ovenfor) lavede jeg også et opslag med tal fra de første 10.000 kr., vi har brugt på os selv. Det kan du se og læse mere om i mit opslag her.
Jeg tror, at det her annonceformat skal være og bliver en fast del af stort set alle B2B-virksomheders betalte annoncering på LinkedIn fremadrettet. Men lige nu har du en unik mulighed for at være forholdsvis tidligt ude sammenlignet med dine konkurrenter, hvilket betyder lavere priser, mere plads og mere taletid.
Derfor er budskabet i dag: Se at komme i gang med Thought Leader Ads før din nabo, og inden dit feed for alvor bliver fyldt op med promoverede opslag.
Jeg har mødt en del, som har været lidt tilbageholdende over for Thought Leader Ads af forskellige årsager. Enten af frygt for, at det kræver, at man har en frontfigur, som poster ofte, eller at formatet kun kan bruges til top funnel-annoncering.
Nu har vi haft tid til at teste det, og vores konklusionerer klare…
- Nej, du behøver ikke at skifte ud i de opslag, du promoverer hver uge. Det er en fordel løbende at rotere dit indhold, men ikke et krav.
- Ja, det er vigtigt, at der er en rød tråd fra det, du promoverer, over mod dit brand/organisation. Men er det ikke det med al marketing?
- Ja, formatet er klart bedst til top eller pre funnel-annoncering. Men det kan også fint bruges til mid funnel, f.eks. i forhold til at drive trafik til events eller gated content.
- Nej, du behøver ikke at afsætte et kæmpe budget. I langt de fleste cases bruger vi et par tusind kroner om måneden og får rigtig flotte resultater.
- Ja, der er en risiko for, at du bygger noget op om medarbejdere, som jo kan skifte job. Sådan er det.
Er du ikke i gang med Thought Leader Ads? Så vil jeg gerne høre hvorfor. Del endelig dine argumenter som et svar på mailen her. Jeg vil rigtig gerne høre de gode grunde, hvis de er der.