Mail #6 (B2B) | Brug Paid Search til at teste symptomsøgninger
Hej med dig
Så blev det tid til den næste mail i rækken af B2B-post. Og i dag skal vi snakke om Paid Search 😋
Nærmere betegnet top funnel-søgninger/symptomsøgninger, og hvordan du kan bruge dem i dit arbejde med Google Ads.
Lad os lægge ud med at definere dagens emne. For hvad er top funnel-/symptomsøgninger? Jeg låner lige en formulering fra vores håndbog om trends i B2C, hvor vi tidligere har beskrevet emnet:
“Symptomsøgninger er et udtryk for de søgeord, der er så tidlige i den klassiske
salgstragt eller kunderejse, at den, der søger, endnu ikke ved, hvad de leder efter.
Med andre ord er det søgeord, der ligger før “Awareness”-fasen i den klassiske funnel, men som ikke desto mindre kan ende med at blive en kunde, når behov og efterspørgsel matches med løsning og udbud.”
Makes sense? Altså søgeord, der kan siges at være foretaget af en mulig kunde, der har et latent behov, men som ikke ved, at han har behov for lige netop din løsning.
Et eksempel siger du? Jeg vil igen tillade mig at låne materiale fra Peter fra fortiden:
Ja, jeg ved godt, at det måske er et B2C-eksempel, men hallo – det er svært at komme med et eksempel på B2B, som alle kan forholde sig til. Lad mig prøve:
- “Produktionsstop” (symptomsøgning)
- “Minimer jeres produktionsstop” (opfølgende symptomsøgning)
- “Produktionsstyring” (løsningssøgning)
- “Produktionsstyring software” (løsningssøgning)
- “Produktionsoptimering” (supportsøgning).
Giver det mening? Det håber jeg – ligesom jeg håber, at du kan se fidusen i, hvorfor top funnel-/symptomsøgninger giver mening at arbejde med.
Og det er så her, at Google Ads kommer ind i billedet. For inden du løber ud for at producere det ene stykke content efter det andet med afsæt i, at du skal sætte dig på den organiske trone, så slå lige koldt vand i blodet.
Det giver nemlig OGSÅ mening at droppe ventetiden, som Organic Search typisk er kendt for, og bruge Google Ads til at snuppe placeringen nu. Det er faktisk noget, som mange B2C’ere allerede har kastet sig over:
Det er heldigvis relativt hurtigt at komme i gang, få opsat en håndfuld annoncer og teste det af.
Vi ser både cases, hvor annoncer, som er målrettet top funnel-søgninger, performer helt absurd godt, men også tilfælde, hvor det er en lidt lunken fornøjelse. Det afhænger rigtig meget af dit produkt, kunderejsen og forbindelsen mellem top og bottom funnel.
Gør dig dine egne erfaringer, og lad os endelig høre, når du har haft tid til at prøve det af.
Happy testing 🙌🏼