Hej med dig

Vi ved godt, hvad du tænker.

Dig lige nu: “SMS’er? De må da have drukket af natpotten derinde hos Texta. Ja, SMS-marketing kan jeg da godt se fidusen i, når vi snakker webshops. Men i seriøse, ordentlige B2B-forretninger som vores skal vi da ikke sende SMS’er til vores kunder og leads. Det er da for useriøst at foreslå sådan noget“.

Os lige nu: Nej. Og nu skal vi fortælle dig hvorfor. Der er faktisk en mening med galskaben og rigtig mange grunde til, at SMS’er også hører hjemme i B2B.

Her kan du bruge SMS’er som B2B

Nå, Texta. Hvor kan man så bruge de kære SMS’er i B2B-sammenhænge? Det kan du (blandt andet) på følgende områder:

Ved udfyldelse af Lead Ads

En af de allervigtigste øvelser i B2B, når man arbejder med leadgenerering, er at holde fast i og vedligeholde den relation og kontakt, der skabes i det sekund, et lead udfylder en Lead Ad. Det er et kritisk øjeblik, hvor det handler om at holde sig selv i bevidstheden på den potentielle kunde og sikre, at man ikke bliver glemt, men også at klæde leadet ordentligt på til et møde, det gatede content de lige har downloadet eller hvad end de nu har vist interesse i.

Her kan SMS’en sikre, at kontakten ved, at deres tilmelding er modtaget og at det, de venter på (en henvendelse, noget content mv.) er på vej. Det er smart til mennesker, som hurtigt er videre i teksten.

Mødereminder

Behøver vi at sige mere? I de værste B2B-cases, vi har hørt om, var showup-raten på møder booket via inbound marketing helt nede på 20 %. Det vil sige, at hele 80 % af alle dem, som bookede et møde, ikke dukkede op. Det er spild af tid og penge. Især hvis det skyldes en forglemmelse.

Followups

Den omvendte af reminderen – på bagkant af et møde. En mindst lige så vigtig disciplin ift. at sikre, at budskaberne kom igennem, at leadet forstår det naturlige next step, og at du igen holder dig i bevidstheden. Her kan det være oplagt at stille de vigtige hv-spørgsmål, som skubber beslutningsprocessen fremad og sikrer, at du ved, hvor kunden er i sin rejse mod målet.

Automations

Ligesom du kender det fra e-commerce, hvor du ikke kan efterlade en kurv uden at få en reminder om den, så findes der også B2B-pendanter til det.

Alt med måde, selvfølgelig. Det må ikke blive et irritationsmoment. Men vi har haft ret gode erfaringer med bløde udgaver af budskaber bundet op på, at kontakten har kigget på/åbnet et fremsendt tilbud, besøgt en prisside eller lign.

Critical Messages

Nogle gange har du (forhåbentligt?) nogle budskaber, der er så vigtige, at SMS’er kan være den eneste måde, hvor du kan være (næsten) sikker på, at de er modtaget og læst. Det kan være produktinformation, tidsbegrænsede tilbud eller personaliseret indhold, som kan have betydning for en beslutningsproces.

Vi har tit brugt det i den afsluttende købsfase som en henvisning til et fremsendt tilbud, med notifikationer om udløb af frister eller som en måde at highlighte pris- eller vilkårsændringer.

Og det er kun en lille håndfuld af steder, hvor vi har set og benyttet SMS’er for B2B-virksomheder. Det er især ifm. leadgenerering – op til og lige efter for at holde relationen og kontakten i live og sikre, at et lead rent faktisk dukker op og har læst de vigtigste budskaber inden et salgsmøde.

Det er særligt i mere analoge brancher, at vi har oplevet, at SMS’er kan hæve kvaliteten af møder fra inbound leads, herunder eksempelvis i cases, hvor målsætningen har været at generere henvendelser fra håndværkere, landmænd og vognmænd, men også meget travle mennesker som selvstændige og rådgiverbrancher. Her er det værd at overveje.

Hvis du er interesseret i at arbejde med SMS’er som B2B, kan vi anbefale at kigge på en gateway som InMobile. De er dygtige og har rigtig fine priser.

Kalenderen siger februar nu, så læg i øvrigt mærke til denne måneds præmie for at en del af #RespektForDinIndbakke. Det manglede da bare. Vi krydser fingre for, at det bliver lige netop dig, der vinder.

Ses i næste uge.

Udgivet
Bliv ringet op