Hej igen

Attribution er svært. Og det bliver kun sværere, samtidig med at det i økonomiske tider som disse bliver endnu vigtigere end nogensinde før.

At kende hele sandheden og kunne koble aktivitet op på afkast 1:1 er nok umuligt i mange B2B-kontekster. Men det betyder ikke, at du bare skal give op og droppe at få så meget viden som muligt 😬

Et lavpraktisk sted at starte, der kan give ekstremt relevante indsigter, er via self-reported attribution. Det er konsulentsprog for at spørge dine kundeemner, hvor de har hørt om dig, og hvad der fik dem til at kontakte dig.

Sounds simple, right? 😳

Desværre er det noget, som rigtig, rigtig mange B2B’ere ikke praktiserer. Og det er en skam, for der ligger ekstremt mange værdifulde indsigter i at give mikrofonen til dine potentielle kunder.

Self-reported attribution er en hel videnskab i sig selv, men jeg har samlet nogle anbefalinger til, hvordan du kan komme relativt nemt i gang, uden at du skal investere tusindvis af timer i et internt setup eller mange penge i eksterne konsulenter/software:

  1. Opsæt et felt på alle kontaktformularer på jeres website, hvor leads kan angive, hvor de har hørt om jer. Som udgangspunkt anbefaler vi et fritekstfelt, da prædefinerede muligheder kan skabe unødig bias.
  2. Gør det til SOP, at Salg husker at notere svaret på det vigtige spørgsmål.
  3. Overvej at inkludere inputfelter på lead-formularer eller i din permission marketing, hvor du kan indsamle kvalitativ data i din kortlægning af kunderejsen. Det kan være spørgsmål som “hvorfor er dette indhold relevant for dig?” eller “har du stødt på vores indhold før?”.
  4. Brug trafikken på dit website til at lave attribution-surveys – fx via Sleeknotes, hvor du kan indsamle data om first touches og kendskab til jeres brand.
  5. Kortlæg alle de indgange, hvor I samler permissions/henvendelser fra, fx messer, digitale events, netværksgrupper, communities mv. Er det muligt at lave friktion her og bede om et svar på det famøse spørgsmål?

Som så meget andet er self-reported attribution ikke løsningen på alle dine problemer med at tracke og attribuere korrekt på tværs af alle dine kunder. Det ville ellers have været fantastisk 😅

Det er ikke alle svar, som du får, der er brugbare, retvisende eller konsistente. Men det ændrer ikke på, at de kan være vigtige brikker i det samlede puslespil og være med at til at understøtte den data, som du eksempelvis kan få gennem et værktøj som Dreamdata.

Hvis man et øjeblik vender den om, hvad er så det værste, der kan ske, hvis du spørger? At dine kunder giver et “forkert” svar? At de ikke svarer? At de bliver irriterede over at svare? Det er ikke de oplevelser, som vi har haft 😊

Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi arbejder med self-reported attribution og have adgang til vores meget simple work-in-progress Google Sheets, hvor vi samler vores indsigter? Så smid mig lige et svar på mailen. Er der nok af jer, som kan bruge det til noget, inkluderer jeg det i en fremtidig mail.

Udgivet
Bliv ringet op