Hej med dig

Puha, nu er der altså ikke længe til juleaften og juleferie. Vi er helt sikkert lidt sent ude med rådet/gaven her, men bedre sent end aldrig 🙃

Det er nemlig en tid, hvor du som webshop har mulighed for at bruge den kontekst, at mange af købene i de seneste og den næste uge formentlig skal gives i gave.

Vi har derfor samlet nogle ting, du kan smide på din webshop-ønskeliste til næste år 🎅🏻

Lad os kigge nærmere på de 10 pakker under træet:

  1. Husk at tilbyde gaveindpakning – du kan bruge det som incitament til at give sin permission i stedet for en rabatkode.
  2. Lav en slide-in, der kan hjælpe købere, der er i tvivl om, hvad de egentlig skal give – eventuelt som en quiz (læs mere her: https://help.sleeknote.com/quiz).
  3. Husk at implementere et banner eller en slide-in, der informerer om relevante deadlines ift. afsendelse og modtagelse af ordrer.
  4. Vær tydelig i din kommunikation vedr. leveringsmuligheder – er det eksempelvis muligt med afhentning d. 23.?
  5. Der er ikke nogen større katastrofe for forældre, kærester og andre familiære relationer, end hvis et produkt deres kære har ønsket sig, pludselig bliver udsolgt. Det kan du bruge i din kommunikation. Brug urgency på både produktniveau og kurven – fx at ens kurv kun er reserveret i X minutter, eller at Y personer kigger på det samme produkt.
  6. Giv mulighed for at angive, om købet er til gave eller ej – og tilpas checkout-flowet afhængigt af svaret, eksempelvis ved at udvide returretten.
  7. Opsæt produktbundles, hvor du kan inkludere både nogle af de mere populære produkter og items, der måske er mere personlige – enten som en pakkeløsning eller mystery box til dem, der tør at tage chancen.
  8. Lav en kategoriside med julens bestsellere til de besøgende, der mangler inspiration.
  9. Bliv stjernen i showet ved at tænke ud af boksen – smid en gratis lille ting med i ordren (“Vi har sørget for mandelgaven eller noget til pakkelegen”), en kampagne med fokus på dem, der forkæler sig selv i juletiden (“Undgå at blive slemt skuffet over kæresten igen i år”) eller mulighed for at få hjælp til at finde den rigtige gave (“Få gavekriserådgivning: Skriv på chatten eller ring til vores rådgivere”).
  10. Gør din kommunikation klar, til når deadline for bestilling er overskredet og efter jul – fx “Bedre sent end aldrig? Vi leverer igen d. XX”, så du kan hente et par ordrer (der måske endda er ekstra store grundet den dårlig samvittighed), selvom det egentlig er for sent til d. 24.

Vi håber, at du kunne bruge vores gaver – enten i år eller næste 😅

Vi krydser fingre for, at det bliver en jul med sorte tal.

Nyhedsbrevet holder i øvrigt en velfortjent juleferie i bedste #RespektForDinIndbakke-stil, så din inbox ikke er oversvømmet, når du er tilbage på pinden igen.

Held og lykke og god arbejdslyst – vi læses ved i det nye år 💪🏼

Udgivet
Bliv ringet op