Hej med dig

Det er et farefuldt emne at kloge sig på; fyldt med “jeg synes”, masser af bias og “det kommer an på”. Insourcing og outsourcing. Og hvor det ene giver mening over det andet. I gennemsnit og træskolængder. Men vi vil nu alligevel give det et forsøg i denne uges udgave af #RespektForDinIndbakke.

For det er bestemt ikke et emne, der er blevet mindre relevant i kølvandet på de seneste års turbulens i marketingbranchen og særligt med introduktionen af AI i rigtig mange virksomheder og marketingafdelinger. Det er noget, man kan og skal forholde sig til på den korte og lange bane.

Med fare for at træde nogle over fødderne har vi nedenfor givet vores bud på, hvad vi ville have inhouse, og hvad vi ville købe ude i byen, hvis vi sad i en gennemsnitlig webshop. Her taler vi ikke om mega-brands og virksomheder, men webshops som de er flest.

Og dog: For det er faktisk ofte de helt store e-commerce-forretninger, hvor vi oplever en skæv fordeling af ressourcerne; den ene eller den anden vej. Så måske kan du også bruge det til noget, hvis du sidder sådan et sted.

Her er vores drejebog for in- og outsourcing

Nedenfor har vi samlet de discipliner og fagligheder, vi mener, der (i gennemsnit) giver mening at have hhv. internt og eksternt:

Kompetencer, du skal have i huset:

Se listen som en “Vi ville ansætte interne ressourcer i den her rækkefølge”:

#1: Generalist-overblik og -beslutningskompetencer.

#2: Content (produktion af video, lyd, tekst mv.).

#3: Creative (annoncekreativer, motion graphics mv.).

#4: Brandansvarlig.

#5 Organic Social (planlægning. prioritering og posts).

#6: Community (dialog, opsnusning af UGC mv.).

#7: Kampagneansvarlig.

#8: Drift (optimering af lager, indkøb, fragt mv.)

#9: Eventansvarlig.

#10: Webudvikling.

Ovenstående liste betyder ikke, at man aldrig skal købe hjælp udefra til de discipliner, du har i huset. Nogle gange er det en rigtig god idé med eksperthjælp. Men ansvarsområderne, vi har listet ovenfor, er funktioner, som har en berettigelse de fleste steder og tilfører nok værdi i en ansættelse.

Kompetencer, du skal købe dig til:

Se listen som en “Det her ville vi købe os til, så snart der var råd”:

#1: Paid Search (Google).

#2: Paid Social (Meta, TikTok, Pinterest mv.)

#3: Marketing automation (e-mailmarketing, webpush mv.)

#4: Influencer marketing (udvælgelse, kontakt, aftaler, evaluering).

#5: AI (potentialevurdering, need to have eller nice to have osv.).

#6: Data/tracking/analyse (attribution og indsigter).

#7: Organic Search (SEO).

#8: Konverteringsoptimering (CRO).

#9: Affiliate marketing (udvælgelse af partnere, optimering mv.).

#10: PR/pressearbejde.

Igen: Ovenstående er ikke en facitliste. Det kan sagtens være den rigtige løsning at have nogle af de kompetencer, vi har listet ovenfor, i huset. Se det som en “alt andet lige”-anbefaling.

Hvad synes du? Hvornår er noget ude godt, men hjemme bedst? Og vice versa? Det vil vi gerne høre. Smid et svar på mailen her.

Vi ses i din indbakke i næste uge.

Udgivet
Bliv ringet op