Hej igen

Ny uge, ny optankning på e-commerce-inspiration⚡️

I denne uge med anbefaling af et flow, der er supersimpelt, men som mange desværre ikke har fået implementeret i deres setup.

Nemlig et pre-back in stock-flow.

Du har måske allerede opsat et klassisk back in stock-flow, der gør, hvad navnet indikerer – nemlig at give besked til en potentiel kunde, når en vare, som han/hun har vist interesse i, er tilbage på lager.

Det vil man typisk bygge op som illustreret nedenfor, hvis du vælger at opsætte flowet i dit ESM (i dette tilfælde Klaviyo) frem for dit CMS (i dette tilfælde Shopify):

Du skal overveje, hvorvidt du skal placere et sådan flow i dit ESM eller CMS. Det kommer vi tilbage til om et par uger, så bliv hængende indtil da.

Men hvad er et pre-back in stock-flow for en størrelse?

Jo, det er egentligt meget simpelt. Med en “Back in Stock Delay” lagt ind i dit back in stock-flow er der tale om en dynamisk wait time, som kan strække sig fra dage til måneder.

Når en besøgende på din hjemmeside giver sin permission til at få besked om, at en vare er tilbage på lager, er det et udtryk for en meget høj købsinteresse, som kan være dum at smide på gulvet – især hvis der er tale om varer, som ligner andre produkter på hylderne, eller hvis du får nye produkter hjem om lang tid.

Det er her, at et pre-back in stock-flow kommer ind i billedet ved at forsøge at gribe den efterspørgsel, der er lige nu, så du ikke risikerer at sende vedkommende i armene på dine konkurrenter eller tabe et salg på gulvet.

På mange måder er pre-back in stock-flowet egentligt et slags velkomstflow til dem, der giver permission via en “giv mig besked”-formular omkring udgåede produkter/størrelser. Her kan du både holde kontakterne til ilden med kommunikation kort tid efter sign up, men også fremvise lignende eller alternative produkter.

Der er lige nogle ting, som du skal være opmærksom på her: 

  1. Husk at bede om et bredt samtykke til at modtage markedsføring ifm. sign up, da du ikke må sende andre produkter, hvis man blot giver samtykke til en form for servicebesked.
  2. Overvej eventuelt at køre double opt in på din back in stock-liste, så du er helt sikker på, at du har et gyldigt samtykke til den kommunikation, som du vil sende afsted.
  3. Frasortér eventuelle back in stock-permissions fra generelle kampagnemails det første stykke tid, så de udelukkende får kommunikation fra dit pre-back in stock-flow og ikke bliver mættet.

Virker det så? Det kan du bande på. Her er et screenshot fra en case, som vi arbejder på, med nogle tal for et pre-back in stock-flow, der kun har kørt i godt og vel en uge på det tidspunkt, screenshottet er taget:

Jovist, der er tale om en stor konto, men performance målt på revenue pr. recipient er bedre end nogle af de helt klassiske flows, som du med garanti har i dit setup i dag.

Flowet er relativt nemt at sætte op. Du opretter blot et segment eller en liste med alle, der har skrevet sig op til en back in stock-liste eller et segment og bygger et flow, som minder om et velkomstflow – dog med den krølle at indhold, feeds osv. selvfølgelig skal tilpasses til det, som de har vist interesse i.

Vi kan anbefale et flow bestående af 3-7 mails over 7-14 dage, så du kører relativt intenst på, hvorefter du kan drosle ned og begynde at åbne op for, at kontakterne også modtager de almindelige kampagnemails.

Makes sense? Det var så lidt – og det  var det for denne gang. Sæt i gang! 👏

Udgivet
Bliv ringet op