Hej med dig

Du har travlt. Black Friday er lige om hjørnet. Så bliver det jul. Og så bliver det januar. Men jeg synes alligevel, at du skal tage dig fem minutter til lige at læse med i dag.

Meta/Facebook har nemlig for nylig opdateret sit Ad Library. Du ved … der, hvor du kan se, hvad dine konkurrenter laver, og hvor du kan holde øje med, om der er noget, som du måske også skal gøre.

Det gør man for at imødekomme krav fra EU om gennemsigtighed, hvilket blandt andet gør, at du kan dykke ned i følgende tal og statistikker på europæiske annoncer:

●      Målretning (alder og køn)

●      Reach

●      Reach (fordelt på alder og køn).

Og på udvalgte annoncekategorier endda også:

●      Annonceforbrug

●      Visninger

●      Visninger (fordelt på alder og køn)

●      Visninger (geografisk).

Når du dykker ned i dine konkurrenters annoncer, vil du blive mødt med følgende overblik:

Du får med andre ord indsigt i de vigtigste tal og omstændigheder omkring de aktive kampagner, som dine konkurrenter kører lige nu. Det kan du bruge, som du vil. Eller lade være. Det er aldrig nogen dum idé at holde sig orienteret om, hvad der rører sig ude på markedet.

Hvis du vil kigge dine konkollegaer i kortene, kan du gøre det via linket her.

Jeg vil ikke forstyrre dig mere nu. Slå dig løs.

Udgivet
Bliv ringet op