Hej med dig

Lige om lidt er sommeren forbi, og andet halvår er for alvor i gang. Ja, undskyld for at ødelægge den gode stemning. Men efteråret er for rigtig mange B2B-virksomheder lig med messer, konferencer og andre store, fysiske events, hvor nye produkter og koncepter skal vises frem for potentielle kunder i ind- og udland. Måske er det også tilfældet for dig? 

Vi har samlet en lille liste med ting og tricks, du kan skrive dig bag øret, hvis du vil have fuld value for money og ikke bare genbruge de samme flyers og roll-ups fra sidste år; inspireret af vores afsnit i #marketingmedvidere, hvor vi havde besøg af Lasse fra Scanregn. Det kan du lytte til her:

(LINK med tekst “Lyt til #marketingmedvidere på Spotify”: https://open.spotify.com/episode/5o7WJgspz1AiTIrp5tJO2J?si=1e6fec425d404c36)

 

What a mess…e…

Endnu engang undskyld. Det er sommer, og vi er kun et par stykker tilbage på kontoret, så vi har kun det sjov, vi selv laver. Vi finder selv ud. Men først får du lige de ting, vi lovede dig:

  1. Bed arrangøren om, hvis muligt, at dele en deltagerliste med dig. Og gerne med kontaktoplysninger. Allerhelst med samtykke til at sende markedsføring, så du kan sende dem information om din stand og køre annoncer op til og på dagen. 
  2. Nu hvor du alligevel har fået deltagerlisten, så bed dine kære sælgere om at connecte med relevante besøgende på LinkedIn, så der er etableret en eller anden form for relation. Lad dog være med at få alle 20 sælgere til at linke op med alle, men del deltagerne op mellem jer. 
  3. Sidst, men ikke mindst: Hør arrangøren, om de holder nogle events, oplæg eller sessions, hvor I kan bidrage og få taletid. Det har en kæmpe værdi også at blive hørt andre steder end jeres egen stand. 
  4. På dagen kan du med fordel køre annoncer med messe-budskaber i det geografiske område, hvor I befinder jer på Meta, LinkedIn mv. 
  5. Sørg nu for at måle trafik på standen, så I har en idé om, hvor mange der var forbi. Det kræver så lidt, men er et vigtigt målepunkt ift., om investeringen har været det værd. 
  6. Er der andre deltagere, der ikke er konkurrenter, men som tilbyder et supplerende produkt? Overvej at gå sammen om at lave noget fælles larm og henvise til hinandens stande. 
  7. Test, om det giver mening at køre annoncer på Paid Search op til konferencen målrettet søgninger på konferencen og/eller Custom Intent.
  8. Byg en kampagneside/URL, som kun er noget, der bliver omtalt og henvist til på messen, så du er sikker på, at besøgende, der har set det pågældende indhold, kommer fra lige netop den messe. 
  9. I stedet for kun at dele visitkort og brochurer så overvej kraftigt også at tilbyde noget, som er “trackable” og låser op for at kunne sende marketing. Tænk kreativt i dit tilbud af gated content. 
  10. Det er en rigtig god idé at have et annoncespor efter messen, som holder jer friske i erindringen – både i form af mere top-funnel og brand-relaterede annoncer, men også Lead Ads. 

 

Der er heldigvis lidt tid at løbe på endnu. Det ved vi godt. Men hellere forberedt og klar, end at du står i sidste øjeblik og mangler halvdelen af din to-do-liste. Ikk’?

Vi ses i din indbakke næste uge.

Udgivet
Bliv ringet op