Første (og måske næste) skridt med et studiejob

Vi er altid på udkig efter nye, spirende talenter inden for marketing eller kommunikation. Vi startede selv som helt unge, nysgerrige og uerfarne. Derfor er vi i dag drevet og inspireret af sådan nogle som dig.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Vi klæder dig godt på med vores onboarding-program og tager os tid til at guide dig, når du støder på nye discipliner.

Vi er et fællesskab uden store armbevægelser, men med den filosofi, at det er sammen, vi løfter hinanden. Derfor er det ikke navnet på din uddannelse, der er det vigtigste for os. Det er viljen til at lære og bidrage, der betyder noget. 

Du kommer til at spille en vigtig rolle i dit team, som arbejder med opgaver, der flytter forretninger, følelser og meninger. 

Har vi ikke en ledig stilling lige nu? Du er altid velkommen til at sende os en ansøgning. Er du et TexTalent, finder vi plads til dig. Og hvem ved? Måske ender det med en fuldtidsstilling efter dit studie.

Fordele, der er større end dit pensum:

  • fleksible arbejdstider, så arbejdet ikke kommer i vejen for studiet
  • mulighed for at ønske flere timer i forbindelse med ferier eller lignende
  • frokost- og massageordning.

Det er fedt at være en del af communication-teamet, hvor jeg har fri leg og mulighed for at bidrage med mine farverige idéer. Jeg arbejder på lige fod med resten af teamet, hvilket styrker min opfattelse af mig selv som kommunikatør.

Amalie Puggaard, Communication Assistant

Har vi ikke noget interessant på menuen lige nu?

Se det her som en opfordring til at sende en uopfordret ansøgning. Vi glæder os til at læse den.

Har du spørgsmål til en af vores studiestillinger eller til bureau-hverdagen?

Så har vi svarene. Kontakt Louise Lundgreen på 71 79 05 09 eller louise@texta.dk.

Nysgerrig på holdet bag Texta – og hvem der kunne gå hen at blive dine kollegaer?

Så kan du møde hele vores hold af dygtige medarbejdere her og få et indblik i vores forskellige teams.

Bliv ringet op