E-mailmarketing: Trends & tendenser
iOS 15, Schrems II, GDPR … Puha, der er mange gode grunde til, at man som e-mailmarketer kan miste pusten og overblikket.
E-mailmarketing som disciplin udvikler sig utroligt meget i disse år. Nogle døre lukkes; nye muligheder viser sig. Det kan dog være svært at finde hoved og hale i suppedasen af jura, datagrundlag og tekniske muligheder. Hvordan kan du skille skidt fra kanel?
I dette webinar teamer vi op med Emil Kristensen, CMO i Drip (tidligere Sleeknote), og sætter spotlight på de trends og tendenser, vi mener, der fortjener spalteplads og opmærksomhed.
Vores målsætning er at klæde dig på til at vælge og vrage mellem dine mailprioriteringer i det nye halvår, så du har de bedste forudsætninger for at lukke 2022 godt, og at dit mailsetup er tip-top-tunet til efterårets store højtider og events.
Vi kommer blandt andet omkring:
- Throwback – hvad er der sket de sidste par år og måneder?
- 2. halvår i 2022 – hvad skal du være opmærksom på?
- Automations: Hvad gør duksene?
- Kampagnemails: Indholdstendenser, frekvens mv.
- Leadgenerering: Hvordan sikrer du en sund listevækst og -helbred?