Hollandsk oversættelse

Har din virksomhed planer om at vækste i Holland? Holland er kendt for sin lange handelstradition, og landet er på mange måder et knudepunkt for handel i Europa med en stor havn i Rotterdam. Hos TEXTA kan vi hjælpe dig med hollandsk oversættelse, således at du sikrer din virksomhed relationsskabende kommunikation og indhold på tværs af dine platforme. Vi varetager alt fra oversættelse af hjemmeside/webshop til annoncer samt interne og eksterne dokumenter.

Dansk til hollandsk – udvid dit eksporteventyr

Vil du gerne udvide dit eksporteventyr til eller via Holland, stiller det krav til din virksomhed og dens kommunikation. Selvom du kan nå rigtig langt med engelsk, vil der alligevel ofte være en sproglig barriere, som ikke kan nedbrydes. Dén kan dog forsvinde, hvis du kommunikerer på deres modersmål – hollandsk. Ved at kommunikere på modersmålet styrker du ikke blot din troværdighed, du fremstår også mere imødekommende over for virksomheder og mennesker, der ikke er engelsk-kyndige.

Hos TEXTA kan vi hjælpe med hollandsk oversættelse, og vi benytter os kun af modersmålsoversættere. Det gør vi for at sikre, at oversætteren har et dybdegående kendskab til sproget, således at oversættelserne bliver så korrekte som muligt. Du får ligeledes tildelt én fast kontaktperson, som sørger for, at dine oversættelser bliver leveret i den aftalte kvalitet, og at der er taget hensyn til forskelle i kultur, demografi og lovgivning. Med os på sidelinjen sikrer du en rød tråd i din kommunikation.

indtast antal ord i teksten.

Vælg tekstens original sprog.

Vælg det sprog teksten skal oversættes til

{{ resultMessage }}

Hollandsk oversættelse – til internt og eksternt brug

Vi hjælper med hollandsk oversættelse til både internt og eksternt brug. Uanset om du søger en 1:1-oversættelse til hollandsk, fri oversættelse, omformulering eller finpudsning af en tekst, er vi behjælpelige. Er du omvendt på udkig efter tekstforfatning, hvor vi udarbejder indholdet fra bunden, kan vi også tilbyde det. Vi samarbejder med kompetente modersmålsoversættere, som har flere års erfaring inden for hollandsk oversættelse, tekstforfatning og korrektur.

Når du bestiller hollandsk oversættelse hos os, kan du forvente en leveringstid på 3-5 hverdage. Er der dog tale om meget store bestillinger, vil der blive aftalt en deadline. Har du behov for en såkaldt ekspres-oversættelse, er du mere end velkommen til at give os et kald eller sende en mail til kontakt@www.texta.cmswordpress.dk, således at vi i samspil kan finde en løsning.

Hollandsk korrekturlæsning – undgå grammatiske fejl

Har du allerede fået oversat tekster fra dansk til hollandsk, som måske har behov for at blive rettet igennem for grammatiske fejl? Hvis det er tilfældet, er det også noget, vi hjælper med. Hos TEXTA tilbyder vi nemlig også kvalitetssikring af dit indhold, således at det bliver støvsuget rent for mangler, fejl og uhensigtsmæssige formuleringer. Hollandsk korrekturlæsning er din garant for, at dit indhold overholder de hollandske regler for tegnsætning, grammatik, retskrivning m.v. Vi tilbyder både hollandsk korrekturlæsning til erhvervs- og privatkunder.

Måske har du i stedet en række tekster, som trænger til et løft? I så fald tilbyder vi også en grundig gennemgang af disse. Vores hollandske oversættere påpeger indhold, som kan udelades, og leverer tilføjelser og forbedringer, som kan løfte teksterne til et nyt niveau.

Alle reviderede tekster bliver leveret i Microsoft Word-format, og ændringerne bliver angivet via ”Registrér ændringer”-funktionen. Det sikrer, at du nemt og hurtigt kan se ændringerne og ikke mindst tage stilling til, hvorvidt du ønsker at acceptere eller afvise ændringerne. Skulle du have spørgsmål til konkrete rettelser, er vores hollandske korrekturlæsere klar til at uddybe med yderligere kommentarer. Vil du gerne have læst korrektur direkte i dit CMS eller på platforme som Google Ads eller Facebook Annonceadministrator, så teksterne er klar til at blive taget i brug med det samme, kan vi også hjælpe med det.

Lad os tage en uforpligtende snak om oversættelse

Har du lyst til at tage en uforpligtende snak om dine behov, er jeg klar til at hjælpe dig.

Peter Kragh Lauritsen
CCO & Partner

+45 71 96 06 05, peter@www.texta.cmswordpress.dk

Log in with your credentials

Forgot your details?