Hvad betyder .NET?

.NET (udtales dot net) er et software framework, som kører mest på Microsoft Windows. Software framework’et findes også som version til Linux og Mac. Framework’et blev udviklet i 1990’erne, men blev lanceret i 2002. Programmet giver mulighed for at afvikle applikationer til blandt andet web, mobil og gaming skrevet i frameworkets programmeringssprog som for eksempel C# eller Visual Basic. Dette framework er derfor et abstraktionslag mellem appen og styresystemet. .net består af mange elementer som for eksempel Common Language Runtime (CLR), Framework Class Library og Task Parallel Library.

Platformen er en af verdens mest anvendte udviklingsplatforme. Det består af fire forskellige dele: klienter, tjenester, servere og værktøjer.

Mange muligheder med .NET

Med software frameworket er der mulighed for at få flere computere til at arbejde sammen og opdatere brugerinformationer, så de bliver synkroniseret på alle disse computere. Derudover kan .net også integrere for eksempel telefon og e-mail. Med framework’et er det gennem større brug af XML i forhold til HTML gjort muligt at have en større interaktion for hjemmesider. Med klientapps kan computere og andre enheder arbejde med XML-tjenester og på den måde få adgang til informationer hvor og når som helst. Udviklere har også stor fordel af software frameworket, da det er muligt at lave moduler, der kan genbruges. Det vil gøre udvikleres arbejde mere effektivt, samtidig med at fejl mindskes.

Programmeringssprog

Der findes forskellige programmeringssprog inden for frameworket. Mange af de originale programmeringssprog fra Microsoft er nu kommet i en udgave til dette program. Dog er der blevet lavet nogle ændringer i sprogene, for at de kan bruges i programmet. Microsoft har et mål om, at alle programmeringssprog skal kunne udvikles i frameworket.

Med software frameworket kan du derfor også etablere en landing page. Men hvordan du skaber den perfekte af slagsen, giver vi dig tips til her.

Bliv ringet op