Hvad betyder Zero-party data?

Zero-party data er data, som kunder frivilligt deler med en virksomhed, typisk med det formål at få en bedre og mere relevant oplevelse. Det adskiller sig fra førstepartsdata og tredjepartsdata, fordi det er kunden selv, der aktivt giver oplysningerne, frem for at virksomheden indsamler dem via tracking eller køber dem fra andre. Zero-party data kan omfatte præferencer, interesser, ønsker, feedback eller planer om fremtidige køb.

Dataene er værdifulde, fordi de giver et direkte indblik i, hvad kunden ønsker, frem for at virksomheden skal gætte eller analysere sig frem til det ud fra adfærd. Det kan eksempelvis være, når en webshop spørger, hvilke produkter eller farver en kunde foretrækker, eller når en streamingtjeneste spørger, hvilke genrer man bedst kan lide.

Typisk indsamles de gennem direkte interaktioner med kunden. Det kan være via spørgeskemaer, quizzer, brugerprofiler, tilmeldinger til nyhedsbreve eller præferenceindstillinger eller ved at bede kunder om feedback på produkter og servicer.

Det afgørende ved datatypen er, at kunden selv aktivt afgiver oplysningerne med fuld viden om, hvordan de vil blive brugt. Det betyder, at transparens og tillid er centrale elementer. Når kunder føler, at deres data bliver brugt til at forbedre oplevelsen frem for blot at sælge mere, er de ofte mere villige til at dele oplysninger.

Det er dog vigtigt ikke at begrænse sin forståelse af indsamling af data til digitale kanaler. De kan nemlig også indsamles offline, eksempelvis gennem direkte kundeinterviews, events eller workshops, hvor kunder deler præferencer og forventninger. De kan derefter samles op digitalt, kombineres med eksisterende førstepartsdata og bruges til målrettet kommunikation.

Zero-party data giver virksomheder mulighed for at personalisere oplevelsen uden at være afhængige af cookies eller tredjepartsdata. I takt med øget fokus på privatliv og restriktioner på tracking er det blevet en mere attraktiv måde at indsamle information på, fordi det bygger på samtykke og aktiv deltagelse.

Dataene kan bruges til at skræddersy marketingkampagner, anbefale produkter, optimere tilbud og skabe en mere relevant kundeoplevelse. For eksempel kan en skønhedsvirksomhed, der ved, hvilke hudtyper eller produktpræferencer en kunde har, foreslå produkter, der passer til netop denne kunde, hvilket øger sandsynligheden for konvertering og kundetilfredshed.

Derudover giver zero-party data indsigt, som ikke kan aflæses ud fra adfærd alene. Hvor førstepartsdata kan vise, hvad en kunde har købt, viser zero-party data, hvad kunden (forhåbentlig) vil købe, eller hvilke behov og præferencer kunden har, hvilket gør det muligt at være proaktiv i kommunikationen.

Selvom zero-party data er værdifuldt, er det vigtigt at bruge det med omtanke. Det kræver tydelig kommunikation om, hvad dataene vil blive brugt til, og at brugeren føler sig tryg. Forkert håndtering kan føre til mistillid, selvom dataene er indsamlet frivilligt.

Virksomheder bør også sikre, at oplysningerne holdes opdaterede og relevante. Præferencer kan ændre sig over tid, og gamle data kan hurtigt miste værdi, hvis de ikke revideres løbende. Samtidig er det vigtigt at integrere zero-party data med andre datakilder på en sikker og GDPR-kompatibel måde, så man kan få det fulde overblik uden at kompromittere privatlivet eller bryde lovgivningen.

Zero-party data er altså et redskab til mere målrettet og relevant markedsføring, som bygger på kundens egne aktivt delte informationer. Når det håndteres korrekt, kan det styrke både relationen til kunden og effektiviteten af marketingindsatsen.