Permission marketing – hvad, hvorfor og hvordan?

Vi håber, at du nu er blevet meget klogere på, hvad et content marketing-bureau egentlig er for en størrelse, og hvad det kan gøre for dig og din virksomhed. Så til spørgsmålet om, hvorvidt du bør outsource til et content marketing-bureau, er vores svar ganske entydigt: JA!

Det skal selvfølgelig stå dig fuldstændig frit for, om du vælger at gå med bureauløsningen, eller om du selv vil stå for din egen indholdsproduktion og content marketing-strategi. Vi håber dog, at du på baggrund af dette blogindlæg om ikke andet kan se værdien og potentialet i et samarbejde med et content marketing-bureau.

Uanset om du er blevet overbevist eller ej, vil vi ønske dig rigtig meget held og lykke med dit content marketing-eventyr. Og skulle du allerede nu lede efter et bureau til at varetage dine opgaver, vil vi råde dig til at afsøge markedet for alternativer og tilbud og ikke nødvendigvis gå med det første og det bedste, du møder på din vej.

Du bør vælge med omhu – og i al beskedenhed kan vi i den grad anbefale dig at overveje et samarbejde med os. Hos TEXTA har vi håndplukket og sammensat et team af skarpe og kompetente konsulenter, researcheksperter og content specialists, der tilsammen dækker samtlige kompetencer på content marketing-området. Det er således din garanti for en komplet content marketing-løsning, der dækker alle dine behov og udfordringer – både på det strategiske rådgivningsplan og det praksisorienterede eksekveringsplan.

Med andre ord: Én samlet og ultimativ pakkeløsning, der altid skræddersys 100 % til din virksomheds konkrete situation.

Dét kalder vi god content marketing-service på dine præmisser.

Kontakt os allerede i dag til en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig, og hvordan vi kan tage din virksomheds content marketing til nye højder.

Permission marketing betyder kort fortalt, at en virksomhed først kommunikerer til en potentiel kunde, når denne kunde aktivt har givet virksomheden tilladelse til det. Derfor taler man på dansk om såkaldt tilladelsesbaseret markedsføring.

Så langt så godt. Men hvad er det så liiige, at den her tilladelse helt præcis går ud på?

At en potentiel kunde skal give ”tilladelse” til virksomhedens kommunikation og markedsføring, handler i bund og grund om, at kunden selv aktivt skal opsøge virksomheden eller virksomhedens produkter/services. Der er altså tale om en pull-tilgang.

Vil du læse mere om, hvorfor pull-markedsføring er blevet så populært? Så tjek vores indlæg: ”ABC i inbound marketing – sådan trækker du tonsvis af kunder til biksen”.

En tilladelse til markedsføring kan for eksempel gives ved:

• En søgning på Google
• Et sign-up til et nyhedsbrev
• At kunden vælger at følge en virksomheds sociale medier.

De tre eksempler her anses som en aktiv tilladelse fra kunden til virksomheden og dermed en besked om, at virksomheden gerne må markedsføre sig direkte til den potentielle kunde.

Vi lever i et informationssamfund, hvor uendelige mængder af information hver dag bliver delt på kryds og tværs af landegrænser og platforme. Det betyder også, at den gennemsnitlige menneskehjerne hver dag bliver spammet med flere budskaber, end den kan nå at opfange og processere.

Derfor er det heller ikke underligt, at stadigt flere forbrugere er ved at være godt træt af reklamer.

For at finde hoved og hale i den information overload skabt af reklamer og det, der ligner, sletter vi hver dag junk mails, melder os fra maillister, vi ikke engang kan huske, vi meldte os til, blokerer reklamer på sociale medier og melder os til registre, der beskytter os mod henvendelser med markedsføringsformål.

Ja, faktisk steg danskernes forbrug af adblocking med 107 % fra 2016-2018. Det viser en analyse fra markedsføringsbureauet AW Media. Det svarer til, at 60 % af alle danskere i 2018 havde installeret adblocking på mindst én af deres enheder.

I samme analyse kan du også læse dig frem til, at hele 92 % af dem, som har installeret en adblock, har gjort det for at undgå uønskede reklamer.

Når den moderne forbruger (og altså potentielle kunder) i den grad aktivt vælger reklamer fra i deres hverdag, bliver det i høj grad relevant at tænke i andre baner, når det kommer til virksomhedens markedsføring. Netop derfor har permission marketing i dag fået en stor rolle i mange virksomheders marketingafdeling.

Følger man Seth Godins oprindelig tankegang omkring permission marketing, handler det i høj grad om, at du som virksomhed skal gøre dig fortjent til dine modtageres (kunders) opmærksomhed. Det gør du blandt andet ved at vise dem respekt.

Med det in mente bliver permission marketing anset som den direkte modsætning til det, som Seth Godin kalder for Interruption Marketing. Her handler det om at afbryde modtageren (den potentielle kunde) i det, de laver, for i stedet at flytte deres opmærksom mod dig ved at fremhæve din virksomheds produkt, service eller brand.

Typisk ser man derfor interruption marketing i form af en reklame på TV eller i radioen, som print i magasiner og aviser eller online på hjemmesider og sociale medier.

Når interruption marketing på den måde går ind og forstyrrer forbrugerens hverdag, giver det sig selv, at det med tiden kan skabe en høj grad af frustration og irritation. Derfor bliver der udviklet alt fra nye love til blokeringsprogrammer og anderledes tilgang til markedsføring, som skal undgå den uønskede forstyrrelse hos forbrugeren.

Permission marketingtiltag ses i mange forskellige formater, og det findes efterhånden i rigtig mange brancher. Forbrugere giver for eksempel tilladelse, når …

• de skriver sig op til at modtage SMS’er med tilbud fra den lokale tankstation
• de tilmelder sig et nyhedsbrev fra deres foretrukne webshop
• de tilmelder sig et blogunivers, og her tillader notifikationer om nye indlæg m.m.
• de melder sig til en loyalitetsklub i deres favorit tøj- eller kaffebutik.

My Espresso House er et eksempel på permission marketing i form af en loyalitetsklub. Når man registrerer sig som medlem af dette kundeunivers, tillader man samtidig, at Espresso House må sende gode tilbud og lignende på mail eller som notifikationer på telefonen.

Til gengæld får kunden glæde af fordele hos virksomheden, såsom hver tiende drik gratis og særlige tilbud kun til medlemmer af kundeklubben.

Således bliver der altså skabt et tillidsforhold mellem kunden og Espresso House, hvor de begge får glæde af forholdet.

Et andet eksempel er også en af de mest populære former for permission marketing, nemlig tilladelsesbaseret e-mail marketing. Her melder kunden sig til en virksomheds nyhedsbrev, for eksempel fordi de bliver tilbudt gratis viden eller en rabatkode, og i samme omgang giver kunden tilladelse til fremadrettet at modtage e-mails fra denne virksomhed.

Igen er præmissen en win-win situation for både kunden og virksomheden.

Vil du vide mere om, hvordan du og din virksomhed kan få gavn af de mange fordele ved e-mail marketing? Så bør du tage et kig på vores indlæg: ”E-mail marketing – det skal du tage stilling til, inden du springer ud i det”.

Har du styr på markedsføringslovens § 10 om elektronisk markedsføring – den såkaldte ”spam” paragraf? Og hvad med det der GDPR, også kendt som persondataloven?

Som du nok allerede har regnet ud, kan det med at få kundernes tilladelse nogle gange være kompliceret. Derfor er det super vigtigt at være skarp på både markedsføringsloven og persondataloven, inden du kaster dig ud i at sende e-mails eller ringe til samtlige af dine tidligere kunder. Ja, faktisk inden du giver dig i kast med online markedsføring i det hele taget.

Kommer du til at indsamle tilladelser i uoverensstemmelse med lovgivningen, kan du nemlig risikere en grim bøde og værre endnu: frustrerede og utilfredse kunder. Sørger du til gengæld for at indsamle gyldige tilladelser, har du en stærk platform for at målrette effektiv markedsføring til lige præcis din målgruppe.

Psst. Du kan også læse mere om e-mail og jura i vores indlæg om ”Alt det juridiske, du skal have styr på”.

Arbejder du med digital markedsføring, er det smarteste i virkeligheden blot at antage, at du altid skal have et forudgående samtykke fra din modtager, før du markedsfører dig (selvom der nogle gange er undtagelser til denne regel).

Hvis du gerne vil markedsføre din virksomhed digitalt, skal du altså først sørge for at indhente lovligt samtykke fra dine modtagere. Når du skal indhente sådant et samtykke, er det vigtigt, at det er både specifikt, informeret og frivilligt.

• Specifikt samtykke betyder i denne sammenhæng, at modtageren skal være klar over, præcis hvem der kontakter dem, hvad formålet med markedsføringen er, hvordan de vil blive kontaktet med denne markedsføring (e-mail, sms, brev mm.), og der skal være en beskrivelse af det produkt eller den service, som markedsføringen omhandler.

• Informeret samtykke vil sige, at det skal være tydeligt for modtageren, at de nu giver tilladelse, samt hvad de giver tilladelse til. Det må du altså ikke gemme i teksten med småt nederst på siden.

Det betyder, at der skal være tale om et tilvalg fra kundens side. Derfor er det for eksempel ikke nok bare at få en kunde til at afkrydse et felt med teksten ”Jeg giver tilladelse til at modtage markedsføring” – det er hverken informeret eller specifikt nok.

Til sidst må du ikke glemme, at det altid skal være let for din kunde at framelde sig din markedsføring igen. Samtykket skal kunne tilbagetrækkes simpelt og uden konsekvenser for kunden. Det gælder, hvad enten der er tale om e-mail markedsføring, telefoniske henvendelser, de gode, gamle breve eller noget helt fjerde.

Markedsføring uden samtykke

I nogle få tilfælde er det faktisk lovligt at lave digital markedsføring uden at have fået forudgående tilladelse fra kunden. I sådant et tilfælde er der dog nogle krav, som skal være overholdt.

Eksempelvis skal kunden tidligere have givet virksomheden sin e-mailadresse i forbindelse med f.eks. køb af et produkt, og her skal kunden have fået klar og tydelig information om fremtidig markedsføring og samtidig have haft mulighed for at frabede sig dette.

Du kan læse mere om lige præcis den slags markedsføring i markedsføringslovens § 10 stk. 2.

Har du nogle e-mailadresser liggende fra kunder, som engang har købt noget hos dig, skal du være opmærksom på, hvorvidt du må bruge dem i din markedsføring. Det må du nemlig kun, såfremt ovenstående krav er overholdt.

Er du i tvivl, er det som regel bedst helt at lade være med at bruge de gamle e-mailadresser og i stedet arbejde dig hen imod at få opbygget en ny kundedatabase, som du kan markedsføre dig lovligt til.

Uanset om du og din virksomhed markedsfører jer til private (B2C – business to consumer) eller til andre virksomheder (B2B – business to business), gør markedsføringslovens § 10 sig gældende.

Reglerne for digital markedsføring gør sig altså gældende på lige vilkår, hvad enten du arbejder med salg til private eller andre erhvervsdrivende.

I dette blogindlæg har vi været omkring, hvad permission marketing er, hvordan det konkret fungerer, og hvilke reglementer der gør sig gældende inden for tilladelsesbaseret markedsføring.

Men hvad er egentlig de store fordele ved permission marketing (og potentielle ulemper)? Det kan du blive klogere på i boksen herunder.

Forhåbentligt føler du dig nu godt klædt på til selv at give dig i kast med tilladelsesbaseret markedsføring.

God arbejdslyst!