E-mailmarketing-bureau: 7 store fordele ved at starte samarbejdet

E-mailmarketing-bureau: 7 store fordele ved at starte samarbejdet

Har du snuden bare lidt nede i, hvad der foregår inden for e-mailmarketing, så er du uden tvivl bekendt med, hvilke stærke marketingkræfter der er på spil. Måske har du allerede bevæget dig ind i junglen af flows og permissions, eller måske går du med ønsket om at avancere dit setup for at konvertere endnu mere? 

En ting er sikkert – det er effektivt, målbart, og så virker det bare, når man har fundet opskriften. 

Men selvom det kan virke simpelt, så er det altså ikke bare at sende en e-mail med tilbud og håbe den rammer rigtigt. Det er en tidskrævende og strategisk disciplin, som kræver, at man virkelig kender sin virksomhed, er dus med sin målgruppe og kender til alle de tekniske krumspring. 

Netop derfor er det essentielt at få den rette viden med på holdet.

Netop derfor er det en eminent fordel at tage fat i et e-mailmarketing-bureau!

Alle kan jo skrive e-mails, så hvad kan de, som du ikke selv kan? Se, det er lige netop, hvad jeg vil bryde ned for dig.

I det her blogindlæg vil jeg nemlig give dig syv store fordele, som du får med i købet, når du vælger at starte samarbejdet med et e-mailmarketing-bureau. 

Men lad os først lige starte forfra – altså helt forfra – og kaste et blik på, hvad et e-mailmarketing-bureau egentlig indebærer, og hvad du kan bruge det til.

 

Hvad er et e-mailmarketing-bureau?

Det ligger jo meget i ordet, men et e-mailmarketing-bureau er en virksomhed, der er specialiseret i at eksekvere og rådgive inden for e-mailmarketing.  

Jeg tænker ikke, vi behøver gå i detaljer med, hvad e-mail marketing er. Lad mig i stedet kort slå fast, at e-mailmarketings fornemmeste opgave er at skabe værdifuldt indhold, som subscriberne har indvilliget i at modtage, så de herefter vil klikke på dine links i mailen. 

Disciplinen kræver utroligt meget viden og dataindsamling – det er her, at e-mailmarketing-bureauet kommer ind i billedet. 

De har erfaring med at kunne fortælle dig, hvad der fungerer, og påpege, hvad der ikke gør – kald os et slags kommercielt filter, som eksekverer på gode tiltag og pænt lader de mindre gode forbigå.

Hvert bureau arbejder selvfølgelig forskelligt, men hvis vi alligevel skal konkretisere, hvad du helt specifikt får ud af samarbejdet, så lad os bryde det ned i helt små bidder:

  • Strategisk rådgivning: Konkrete planer og strategi for at få virksomheden hen til konverteringsmålet. 
  • Segmentering: Hvem er dine målgrupper, og hvad får dem til at interagere med mailen?
  • Opsætning i korrekt software: Klaviyo, Active Campaign eller HeyLoyalty? Intet problem, din e-mailspecialist kan arbejde i alle programmer.
  • Spot on-eksekvering: Du får skarpe sætninger, korrekt brug af CTA og USP’er, og så kommer din mail til at se indbydende og professionel ud. 

Men nok touchpoints – lad os komme i gang med at uddybe fordelene. 

 

#1 Du har en specialiseret, rutineret og kompetent specialist ved din side.

Den mest åbenlyse grund til at have et bureau i ryggen er den direkte adgang til en e-mailmarketing-specialist. 

Specialisten har været igennem møllen før. Og selvom vi selvfølgelig alle gerne vil opfattes som unikke, så vil du opleve, at de opgaver, du selv synes virker som et uoverkommeligt bjerg at bestige, bare er endnu en slentretur ned ad gaden for en e-mailspecialist. 

Ved opstarten af et samarbejde vil specialisten sørge for at få en klar opfattelse af, hvad din virksomhed går ud på og herudfra udarbejde en strategi for, hvordan dit e-mailset-up kommer til at konvertere bedst muligt. Det kan være gennem nye e-mailflows eller en bedre segmentering af dine kunder. Uanset så vil du opleve at have en sparringspartner, hvis hovedmål er, at I lægger en klar strategi for at indfri din marketingdrøm. 

 

#2 Du får opbygget loyalitet til din forretning, der styrker omsætningen.

At se en ordre tikke ind eller at modtage et lead i indbakken er meningen med hele galskaben. Men det rækker ikke til en stabil omsætning, hvis det forbliver ved den ene ordre… 

Loyalitet er den gyldne nøgle, som skubber din ROI helt op under taget, så vi skal have kunderne til at komme til dig – hver gang!

Den form for loyalitet kommer kun på en måde: Korrekt forståelse af målgruppen via segmentering. 

Du kender sikkert følelsen af at modtage en mail, hvor du tænker; ”Hvordan vidste de, at lige præcis det her er relevant for mig?”. Det er netop den magi, som opbygger en loyalitet til din subscriber. Det skaber en fortælling om, at du er det bedste valg til din kunde, og på den måde slipper du for at slås med de andre marketeers om pladsen i indbakken – for du har allerede vundet pladsen i kundens erindring. 

Knowledge er altså i den grad power! Og jo mere du får dine subscribers til at interagere med mailen, jo bedre kan dit e-mailmarketing-bureau målrette dine mails og skabe loyalitet fremadrettet. 

Ovenfor kan du se reaktionsmønstret for den loyale kunde, som i sidste ende hiver genkøbsraten op. 

 

#3 Et e-mailmarketing-bureau kender til hele kunderejsen – og er derfor tre skridt foran.

Hvad er bedre end at være godt forberedt? At være flere skridt foran!

Når vi taler om at skabe den føromtalte loyalitet, er det i den grad også i form af, at dit marketingbureau har kendskab til hele den digitale kunderejse. 

Du kan læse om alle stadierne i kunderejsen her, men lad os med udgangspunkt i Elias st. Elmo Lewis AIDA-model ganske kort stille rejsens fire stadier op:

  • Awareness – bevidstheden om virksomheden
  • Interest – interesse for produktet
  • Desire – ønsket om produktet opstår
  • Action – kunden køber produktet.

Når vi kigger på stadierne, virker det jo som en meget organisk proces. Men er du en lille fisk i et stort hav af konkurrenter, så er der altså hård kamp om at erobre de første stadier. Awareness kan alle i princippet købe (en stor pung kan købe mange SEO-ord, PPC og paid social-aktiviteter), men interest skal etableres, for at resten af stadierne ikke bortfalder. 

Og her kommer segmenteringen igen springende ind i billedet. 

Så snart potentielle kunder er ledt ind på din hjemmeside, drejer specialisten nøglen og starter e-mailmarketing-motoren – først og fremmest gennem leadgenerering. Her starter kampen om permissions, så du overhovedet har tilladelse til at sende mails til de besøgende.   

Fordi din e-mailmarketing-specialist har segmenteret dine kunder på baggrund af adfærd, købshistorik og interesser, står det nu soleklart, hvordan I får råbt de potentielle kunder op. Herfra kan specialisten lave strategier for, hvordan dine leads og permissions skal samles op og hvordan e-mail set-up’et kommer til at præsentere det mest interesseskabende indhold til den rette kunde. 

#4 Specialisten er både ferm på fingrene, har æstetisk sans og teknisk forståelse.

Når nu startegien er lagt, og du kender dine målgrupper ud og ind, er der jo bare tre ting tilbage: Eksekvering, eksekvering, eksekvering. 

At opsætte en mail der omfavner både din virksomhed, målgruppe dataen og UX, kræver en person med færdigheder som har forgrenet sig langt ud i alle krogene af et e-mailset-up. 

For at en mail skal være en ægte konverteringssucces, er det vigtigt at have styr på grundpillerne som udgør en succesfuld mail:

Virksomhedens DNA

A læseren med det samme kan identificere afsenderen af mailen, er afgørende for at din kunde bliver ved med at huske din virksomhed. 

DNA’en i virksomheden består af identitet, målsætning og branding. At komme frem til hvordan virksomheden adskiller sig, og hvad den bunder i, er en langstrakt proces af intern soul searching, hvor man er nødt til at tage stilling til:

  • Hvem virksomheden er, og hvilken branche der er tale om. 
  • Hvad kan virksomheden tilbyde, som adskiller sig fra konkurenterne?
  • Hvordan er virksomhedens tone of voice og måden I kommunikerer til kunden? Har i glimt i øjet? Eller vil I måske være en trusted advisor? 

Har du alle elementerne, kan du skabe et ultimativt fundament til en platform, hvor kunden med det samme vil genkende jer uanset hvad mailens indhold.

Målgruppe

I forhold til det eksekverende arbejde, vil din indsamlede data om kunden, lade dit mailvåben med eksempelvis viden om hvad de sidst har kigget på, hvad de var liiige ved at købe, men fortrød, eller om de søger en specifik information. 

Det er selvfølgelig logisk, at du skal vide hvem du skriver til. Du ville heller ikke skrive en SMS og efterfølgende beslutte hvem den skal sendes til – det ved du ligesom allerede inden du finder mobilen frem. 

Ren sprogligt giver det også sig selv, at dit sprog selvfølgelig skal tilpasse sig om du sælger modetøj til unge kvinder eller hobbyudstyr til ældre mænd.

Content

Hvis de to ovenstående punkter var råvarerne, er content den færdige hovedret. 

Fyldigt og relevant indhold i mailen fanger øjet, vækker interessen og forlanger en handling. Er du tør og kedelig, eller bruger den samme ”se her – godt tilbud”-vending, så mister kunden interessen og kan i sidste ende føre til dødsstødet – et unsubscribe. 

Det er en underdrivelse når jeg siger, at et er svært at lære hvordan, man skriver godt. Onde tunger vil sige, at enten kan du eller ej… 

Jeg er tilbøjelige til at give dem ret. For ruller de skarpe formuleringer ikke let af tungen og bliver det livlige sprog væk til hverdag, er det den stejleste bakke at bestige, når du skal eksekvere sprogtryl på kommando. 

Dertil kommer grafikken og UX (user experience). 

For hvordan skal den template lige opbygges? Og hvor skal den CTA-knap egentlig sidde for at kunden klikker sig videre? 

Det kræver æstetisk forståelse og erfaring med brugeraktivitet, for at strikke en mail sammen der virker i sin helhed. Med en eksekverende e-mailspecialist, får du alle de kreative kompetencer serveret på et sølvfad. Du skal derfor hverken fremtvinge et skrivetalent, eller søge efter freelance grafikere til at lave dine visuals. 

 

#5 Du undgår sammenstødet med et minefelt af GDPR-love.  

Om du er CMO eller ejer af din virksomhed, så har du sikkert mange ting på din to do-liste. Faktisk vil du nok bare gerne hive den store magnet frem og begynde din leadgenerering, med så mange mailadresser i banken som overhovedet muligt. 

Men her kan GDPR være din virtuelle kæp i hjulet. 

For selvom du ikke er ude efter at stjæle data, kan du komme gevaldigt i klemme, hvis du ikke kender din permisssion marketing til fingerspidserne. I værste fald kan det blive rigtig dyrt!

Selvom du selvfølgelig ikke sidder overfor jurister, er specialisterne i marketingbureauer nødt til at kende til alle juridiske regler – det vil sige du ikke behøver – og du har derfor én potentielt dyr bekymring mindre.

Rådfør dig dog altid med en egentlig advokat, hvis du har brug for en fuldendt juridisk sikkerhed.

 

#6 Du sparer penge i det lange løb.

Ja, det er en udgift at skulle sætte sig ned med en konsulent eller en e-mailmarketing-specialist, der skal eksekvere på dine kampagner. Men selvom det umiddelbart kan virke som en dyr løsning, er det faktisk en langsigtet investering, der vil spare dig penge. 

Lad os tage et eksempel fra virkeligheden: 

Du har et ønske om fire kampagner om året, et månedligt nyhedsbrev og vil gerne opsætte de helt elementære e-mailflows. Det vil sige, at du ikke har en ligevægtig arbejdsbyrde hver måned, men derimod perioder, hvor opgaverne tiltager.

For at imødekomme din virksomheds behov, vil du derfor kunne hive fat i e-mailmarketing-bureauet du samarbejder med, og strikke en plan sammen.

Ergo bliver der kun eksekveret, når du har brug for det. 

Udbud og efterspørgsel er en faktor, hvor det er vigtigt at indtænke en fleksibel arbejdskraft i din strategi, som kan stå til rådighed, når du behøver det. 

Sagt lidt direkte, så betyder det flere kroner og ører på bundlinjen og flere sorte tal i regnskabet. 

Alle økonomiske fordele ligger dog ikke i besparelser; du får også et væld af kompetencer oven i hatten, fordi din e-mailmarketing-specialist aldrig arbejder alene. 

Hvilket fører os til den sidste vigtige fordel …

 

#7 Et e-mailmarketing-bureau er ikke bare én specialist – det er et hold af eksperter

Som du måske kan fornemme, så ligger der en del discipliner bag et komplet e-mailsetup.

Det bliver derfor essentielt at fremhæve, at selvom du måske mødes og snakker med én kontaktperson, så står der et hold af medarbejdere bag ham/hende klar til at sparre, udvikle og eksekvere for dig. 

Et typisk e-mailmarketing-bureau vil ofte stille følgende til rådighed:

Som modellen viser, har du ryggen dækket godt og grundigt ind – og lidt til. Alle tænkelige hjørner er tapetseret med faglige kompetencer og specialiserede medarbejdere, som ikke kun kan eksekvere, men som også kan udarbejde en skræddersyet strategi. 

 

Konklusion – så bør du vælge et e-mailmarketing-bureau?

Jeg kan jo selvfølgelig ikke komme med konklusioner, som vil gælde bredt for alle virksomheder – men lad mig alligevel sige det sådan her:

Er du en virksomhed, som skal have kickstartet dit e-mailset-up? Eller er du en virksomhed, som ikke er interesseret i at tappe dine økonomiske ressourcer for at etablere en bred marketingafdeling? Så er svaret i allerhøjeste grad et rungende JA!

Et e-mailmarketing-bureau er for dig, der søger den fleksible og fagligt stærke strategiudvikling og eksekvering (hvem gør ikke det?), og hvor du rekvirerer på en bred palette af kompetencer samlet i én pakkeløsning. 

Jeg får lyst til at sige; think smarter, not harder. 

Kunne du tænke dig at dykke mere ned i, hvad et e-mailmarketing-bureau kan hjælpe med? I så fald er du mere end velkommen til at skrive til mig. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Ikke bare endnu et nyhedsbrev …

To gange om måneden serverer vi tips, guides eller nyheder, som du kan omsætte til praksis i dit arbejde eller din forretning. Kvit og frit.