Hvad betyder 404 fejl?
404 fejl (også kaldet en HTTP 404) er en fejlmeddelelse, der vises på skærmen, når man prøver at komme ind på en hjemmeside, der ikke findes på den URL-adresse, man forsøger at komme ind på. Det er en af de fejlmeddelelser, man oftest støder ind i på internettet. Når man støder på denne fejl, kan det skyldes, at hjemmesiden har skiftet navn, undersiden har fået en anden placering og ny URL, eller hjemmesiden er blevet slettet.
Negative konsekvenser ved 404 fejl
På dansk kalder man 404 fejl for et dødt link (dead link på engelsk). Et dødt link møder man i stedet for den hjemmeside eller underside, man havde regnet med. Én eller flere fejltyper på en hjemmeside er langt fra optimalt, og kan have negative konsekvenser for hjemmesiden. Det kan have den effekt, at besøgende forlader siden øjeblikkeligt, da det kan være et tegn på, at hjemmesiden ikke er opdateret. Det virker derfor uprofessionelt og kan bevirke, at besøgende ikke kommer igen.
Risikerer dårlig brugeroplevelse
Man skal som hjemmesideejer altid prøve at undgå for mange fejl på sin hjemmeside. Det er naturligvis mest optimalt, hvis der ikke er nogen overhovedet. Google er særligt heller ikke glad for disse fejl. Hjemmesider med 404 fejl kan derfor risikere at komme længere ned i SERP, fordi Google betragter fejlen som en dårlig brugeroplevelse. Det skyldes, at siden så ikke passer til søgehensigten. Undersiden kan på den måde ende på sidste Google-side, og det er der naturligvis ingen hjemmesideejere, der ønsker sig.
Fejlen vil dermed naturligt også forhindre virksomheden i at lave den mest optimale leadgenerering. Det kan i yderste konsekvens betyde, at kunderne i stedet besøger konkurrentens side uden 404 fejl. Det kan derfor være en fordel at holde øje med sin hjemmeside, og tjekke regelmæssigt om en fejl har sneget sig ind.