SEO-tekster: 10 tips, der skyder dig til toppen af Google

Hvad er det første, du tænker på, når du hører ordet ’SEO-tekster’? Mange forbinder ordet med tomt indhold og et overdrevent fokus på søgeord, der i øvrigt kun er skrevet for Googles skyld. Det gør du måske også.

Sådan behøver det dog ikke at være. I 2023 kommer du nemlig ikke langt med dine SEO-tekster, hvis du ikke serverer relevant og værdiskabende indhold i øjenhøjde for din målgruppe.

Det vil jeg gerne hjælpe dig med. Derfor får du her 10 tips til, hvordan du skal lave gode SEO-tekster, der sikrer dig en billet til masser af organisk trafik og flere konverteringer.

Skal du bruge hjælp til at skrive dine SEO-tekster, kan du kontakte os her. Ellers læser du blot videre og bliver klædt på til selv at klare opgaven.

Ingen SEO-tekster uden en søgeordsanalyse. Det ligger i navnet. Søgeordsanalysen er udgangspunktet for din SEO-tekst. Her kortlægger du de ord, udtryk og begreber, din målgruppe bruger, og som du derfor også skal bruge.

Jeg har tidligere skrevet en guide til, hvordan du laver en søgeordsanalyse, så jeg vil ikke bruge spalteplads på at gå nærmere i det emne. Jeg vil i stedet nøjes med at understrege, at dine SEO-tekster aldrig kommer til at nyde rampelyset på første side i søgeresultaterne, hvis du ikke har lavet dit forarbejde.

Ifølge Ahrefs er en manglende indsigt i brugen af søgeord i SEO-tekster netop en af de primære årsager til, at 91 % ikke har nogen organisk trafik. Overhovedet.

Det er blandt andet med baggrund i en søgeordsanalyse, at jeg har fundet ud af, at jeg skal huske at bruge ord som “SEO-tekstforfatter”, “SEO-tekstforfatning” og lignende. Det er nemlig søgeord, der bliver brugt, når potentielle kunder leder efter det, vi tilbyder.

Søgeordsanalysen er på mange måder en lige så vigtig del af dine SEO-tekster som indholdsarbejdet. Hvis du ikke bruger de rigtige ord og kommer omkring relevante emner, ender du med at gå glip af trafik. I værste fald bliver din SEO-tekst aldrig fundet og ender i stedet på de bagerste rækker i Googles søgeresultater.

De søgeord, du finder i din søgeordsanalyse, giver dig et overblik over de udtryk, begreber og søgeord, din målgruppe bruger. Om du skal bruge samtlige søgeord i dine SEO-tekster, er dog en afvejning af forskellige hensyn. Som et eksempel er jeg ikke kæmpefan af “SEO-tekstforfatter” og “SEO-tekstforfatning”, ligesom at du måske vil opleve, at nogle kunder bruger “forkerte” søgeord. Det kan være stave- eller sproglige fejl.

En klassiker, jeg plejer at fremhæve, er søgeordet “SEO optimering”. Der er mere end 2.400 personer, som hver måned bruger det søgeord, når de skal finde udbydere af SEO. Men hvis vi et øjeblik dykker ned i, hvad “SEO optimering” egentlig betyder, bliver det en smule dobbeltkonfekt – nemlig “Search Engine Optimization optimering”.

Der kan også være ord eller udtryk, du af andre årsager ikke ønsker at blive associeret med. Det kan være for at beskytte en brandposition eller for at undgå en specifik type trafik fra udvalgte søgeord. Det er blandt andet derfor, at jeg har valgt ikke at bruge “SEO-tekstforfatter” eller “SEO-tekstforfatning” i indlægget her. Eller … Det har jeg så gjort alligevel for at have et eksempel. Ups.

Det er selvfølgelig helt op til dig selv, hvilke søgeord du vil bruge i dine SEO-tekster. Men det skader aldrig at have det fulde overblik.

Hvis du kun skal tage ét råd med dig fra mit indlæg, så er det nu, du skal spidse ører. Den vigtigste del af opskriften på SEO-tekster anno 2021 er nemlig, at du forstår og besvarer søgehensigten.

Søgehensigten dækker over årsagen eller motivet til søgningen på det pågældende søgeord. Med andre ord er der med søgehensigten fokus på, hvem der søger, og hvorfor og hvornår vedkommende søger efter det, han eller hun gør. Kortlægning af søgehensigten er en forlængelse af din søgeordsanalyse og lige så vigtig som at bruge de rigtige ord.

Her kan de søgeresultater, der figurerer på første side være en god indikation på, hvad folk leder efter i forhold til det søgeord, du arbejder med. Hvis du ikke forstår, hvorfor folk for eksempel søger efter “Facebook annoncering”, ender du med at bruge kræfter på søgeord, der ikke fører til salg.

Som ovenstående viser, er søgeordet “facebook annoncering” domineret af guides, tips, gode råd og anbefalinger – ikke salg. Det er i høj grad et tegn på, at dette søgeord ikke benyttes med det formål at finde et bureau eller en Facebook-ekspert til at varetage sin annoncering.

Dermed ikke sagt, at søgeordet ikke er relevant og har en kommerciel værdi for din forretning, hvis du er et marketingbureau. Det har det bestemt. Det brander afsenderen af indholdet som ekspert og er med til at opbygge relationer til personer, der på sigt kan have en interesse i at betale for ydelsen.

Søgehensigten peger i dette tilfælde på søgninger foretaget af personer længere oppe i den famøse salgstragt – altså dem, der ikke har råd til professionel assistance, eller som ønsker at gøre det selv. Og det er vigtigt at have med i overvejelserne, når du skal prioritere din tid og eventuelt penge på SEO-tekster og gerne vil sikre, at det bliver en god forretning.

Gør derfor dit forarbejde ved at bruge Google Analytics og værktøjer som Ahrefs og Storybase, inden du sætter dig til at skrive din SEO-tekst. Du skal grundlæggende spørge dig selv om følgende: Hvad leder folk efter, og hvordan besvarer du fyldestgørende deres spørgsmål, indvendinger, tvivl eller undren?

Dine SEO-tekster står og falder med indholdet. Altså den relevans, dine tekster har for modtageren, og den værdi, der skabes ved at interagere med indholdet. Hvis du serverer varm luft og tomme ordkalorier, er dine SEO-tekster ikke meget værd.

Du skal derfor koncentrere dig om at strikke godt indhold sammen. Fri BikeShops vidensbase “Inspiration” er et godt eksempel på, hvordan du kombinerer godt indhold med SEO.

Men hvad er godt indhold – foruden et diffust begreb? ”Mange ting” er det korte svar. Det lidt længere svar er, at dine SEO-tekster blandt andet skal:

1. svare på/dele viden om det, den besøgende leder efter.
2. have en klar, gennemskuelig og letlæselig opbygning og struktur.
3. tage afsæt i et sprog, der er relevant for modtageren.
4. bruge psykologiske kneb og tricks til at fastholde, kvalificere og konvertere.
5. servere det primære budskab i indledningen og opsummere i afrundingen.

Ovenstående er blot nogle få eksempler på, hvad godt indhold dækker over. Vi har skrevet et glimrende indlæg om copywriting. Her kommer vi omkring andre ting, du med fordel kan arbejde med, når du skriver SEO-tekster. Alt lige fra CTA’er, USP’er til brugen af FOMO og den gode fortælling.

Google har også lavet en relevant og udførlig guide til, hvordan du sikrer det gode indhold: Search Quality Rating Guidelines. Det er en ordentlig moppedreng på 164 sider, så det er ikke noget, man tygger sig igennem på en eftermiddag. Den giver dog et godt indblik i, hvad Google lægger vægt på.

Dit title tag og din meta description er det første, de potentielle besøgende ser, inden de klikker på dit søgeresultat og bliver mødt af din SEO-tekst. Det er tvingende nødvendigt, at begge dele indbyder til klik – ellers har dit indhold ingen værdi. Hvis ingen bider på krogen, vil Google ikke reservere de bedste pladser til dig.

Selvom din meta description og dit title tag ifølge flere undersøgelser (Ahrefs) ikke har nogen selvstændig indflydelse på din organiske placering, spiller de en stor rolle i forhold til din CTR – altså hvor mange der klikker på dit søgeresultat og besøger din side. Og netop derfor skal du prioritere begge dele. Det er gatekeepers og en forudsætning for, at dine SEO-tekster ikke samler støv.

Du kan bruge følgende skabeloner til at lave title tags og meta descriptions til dine SEO-tekster:

Title tags: [søgeord] – [CTA] – [USP] – [brand].

Søgeordet er en god idé at have med for at skabe gennemsigtighed og relevans i forhold til den pågældende søgning. CTA og USP kan byttes om efter behov, ligesom brand kan udelades, hvis det i sig selv ikke skaber trust eller bidrager til klik. Du har ikke mange ord at gøre med, så hvert tegn skal måles og vejes.

Meta description: [spørgsmål] og/eller [italesættelse af pain/behov] – [USP] – [CTA].

Spørgsmål er et godt redskab til at konkretisere søgehensigten og italesætte det behov, personen, der foretager søgningen, sidder med. Det skaber relevans og indbyder til klik, især hvis det følges op af de gains, som dit søgeresultat tilbyder.

Din CTA skal blot give dem det sidste skub, hvor du forklarer vedkommende, hvad han eller hun skal gøre, så du får besøget. Har du også mulighed for at implementere struktureret data, for eksempel med stjerner i søgeresultaterne, bliver du svær at bide skeer med.

Begge dele vil altid være dynamiske størrelser, og skabeloner bør derfor tilpasses til din branche, produkt, målgruppe og konkurrencesituation, ligesom du også løbende bør overvåge og rette til, når du har et grundlag for at vurdere, hvad der virker. Ovenstående skabeloner er dog et godt udgangspunkt. Nedenfor har jeg forsøgt at konkretisere det yderligere.

Sørg altid for at holde dig inden for de anbefalede grænser, når det gælder længde. Du kan finde flere anbefalinger i forhold til at forbedre din CTR i denne guide.

Et billede siger efter sigende mere end 1.000 ord, men ifølge flere undersøgelser er 1.000 ord nu heller ikke noget at kimse af, når vi snakker SEO-tekster. Marketingeksperten Christian Højbo Møller har tidligere kortlagt sammenhængen mellem indholdslængde og placering i søgeresultaterne, og konklusionen er forholdsvis klar: Google lader til at tillægge sider med mere indhold større værdi.

Ovenstående illustration viser den klare korrelation mellem antallet af ord på en side og dens placering. Selv når tallene renses for andre forhold (eksempelvis antallet af indgående links), er konklusionen, at Google tilsyneladende belønner omfangsrigt indhold.

Og det er vigtigt at skrive sig bag øret, når du arbejder med SEO-tekster. Vil du gerne til tops i en niche med benhård konkurrence, kommer du nemlig ikke langt med en bevinget sætning eller to.

Men gider folk virkelig at læse så mange ord? Det er et spørgsmål, vi ofte får stillet. Og svaret er både ja og nej. Er det fyld og ligegyldigt indhold, der ikke fortæller noget nyt eller skaber værdi for din modtager, behøver du ikke trække pinen ud. I det tilfælde spilder både du, dine kunder og Google hinandens tid.

Omvendt kan du bande på, at målgruppen sluger dine SEO-tekster råt, hvis du har gjort dit forarbejde og serverer noget, de kan bruge – også selvom det er i form af 2.000, 3.000 eller 4.000 ord.

Og det giver egentlig god mening, at længere indhold performer bedre. Med flere ord til rådighed har du som forfatter mulighed for at gå i dybden og dele din ekspertviden i stedet for at behandle et emne overfladisk. Google har nemlig stor interesse i at give sine brugere det bedste af det bedste.

Den ekstra plads gør det desuden nemmere at bruge flere primære og sekundære søgeord. En længere tekst tager også længere tid at tygge sig igennem, ligesom modtagerne sandsynligvis er mere åbne over for dit øvrige indhold. Vi kommer ind på dvæletid og bounce rate lidt senere.

Skriv derfor alt det, dit hjerte begærer. Længden har som sagt en betydelig indflydelse på, hvordan dine SEO-tekster performer.

Hold dog stadig fokus på kvalitet og konvertering. Det er som nævnt det gode indhold, der i sidste ende skal gøre de besøgende til betalende kunder. Og her kommer du ikke langt med en mur af tekst, som mest af alt hører til i småt brændbart.

Ja, dagene, hvor SEO-tekster var lig med en regulær tæppebombning af søgeord med et resultat i samme boldgade som Jerusalems ødelæggelse, er talte. Men søgeordstæthed er dog ikke et begreb, som bør pensioneres.

Nej, det er såmænd stadig vigtigt at have in mente, hvor hyppigt dit søgeord optræder i dit indhold. I hvert fald hvis vi lader de forskellige data tale. Og det har driftige Christian Højbo Møller gjort.

Christian har undersøgt korrelationen mellem søgeordstætheden og de organiske placeringer på Google blandt mere end 10.000 danske hjemmesider. Resultatet viser, at søgeresultater med en relativt højere søgeordstæthed opnår bedre placeringer, end når søgeordet ikke bruges i samme omfang.

Undersøgelsens resultat underbygger således IKKE, at søgeord og frekvensen heraf skulle være underordnet. Princippet om, at det gode og naturlige indhold i sidste ende altid vil vinde, er de fleste efterhånden enige om. Men helt at se bort fra søgeord og hyppigheden heraf lader der ikke til at være noget belæg for. Snarere tværtimod.

Mange er vant til at arbejde i plugins som Yoast SEO, der anbefaler en søgeordstæthed på mellem 0,5 og 2,5 %. Hvis man tager ovenstående tal for gode varer, bør du altså efterstræbe en søgeordstæthed på +2 %.

Grænsen for, hvornår det bliver for meget af det gode, er selvfølgelig sværere at gisne om. En forsigtig konklusion må dog være, at du ikke behøver at gå på listefødder for at undgå at nævne det søgeord, du gerne vil findes på, hvis det ikke går ud over kvaliteten af dine SEO-tekster.

Som enhver statistiker vil skynde sig at sige, så er en korrelation ikke det samme som en årsagssammenhæng. Men ikke desto mindre er det en indikation på – og i lige så høj grad et praj om – at en høj søgeordstæthed ikke umiddelbart er nogen dødssynd.

Latent Semantic Indexing (LSI) lyder meget komplekst, men slå bare koldt vand i blodet. LSI er nemlig relativt simpelt og handler i grove træk om, at Google tillægger relaterede ord, synonymer og udtryk værdi i sin samlede vurdering af din SEO-tekst.

Det er med andre ord helhedsindtrykket, som er afgørende for, hvilken placering din side får i forbindelse med et udvalgt søgeord.

Lad os illustrere LSI ved hjælp af et håndgribeligt eksempel. Nedenstående er et billede af en Google-søgning på ”Grundfos pumpe”:

Som du kan se, er både ”Grundfos” og ”pumpe” fremhævet i meta descriptions, hvilket bør overraske de færreste. I det nederste søgeresultat er ordet ”cirkulationspumpe” også fremhævet, selvom vi jo ikke søgte efter denne type pumpe.

Dette er Googles forsøg på at forudse, hvad vi egentlig leder efter, når vi søger efter en pumpe fra Grundfos. Det samme gør sig gældende med de forslag, du modtager i dropdown-menuen, ligesom du i bunden af søgeresultaterne finder søgninger, der har relation til dit søgeord.

Ovenstående er klassiske eksempler på LSI og vigtigheden af at fokusere på andet end bare dit primære søgeord. Tilstedeværelsen af synonymer og relaterede søgeord er et kvalitetsstempel af dit indhold og signalerer til Google, at dine tekster er relevante for brugeren.

Interne links kan hjælpe dine læsere med at finde andet relevant materiale, ligesom de også kan give Google et praj om din sidestruktur og dit sidehierarki. Jeg har for eksempel allerede linket til copywriting i vores indlæg. Det gør jeg for at give dig mere værdi og flere input til dit arbejde med dine SEO-tekster.

Men det er i lige så høj grad for at holde på dig. En lav afvisningsprocent og høj dvæletid, som jeg kommer ind på lidt senere, er guf, når Google skal vurdere, om dine SEO-tekster er relevante og skaber værdi. Derudover er interne links også med til at fordele de enkelte siders styrke på din hjemmeside.

Eksterne links er et no-go for nogle. Argumentet er, at man på den måde sender besøgende videre til andre sider og dermed udvander sin egen sidens styrke. Det er dog i flere undersøgelser skudt ned.

Og det giver egentlig god mening, hvis man tænker sig om. Hvorfor skulle links til kilder, troværdige hjemmesider eller baggrundsinformation, der understøtter dit indhold, skade? Hvis det giver mening og er relevant, skal du derfor ikke holde dig tilbage med at linke til andre.

Sørg derfor for at hjælpe dine læsere med at finde andet indhold på din egen eller andre hjemmesider med interne og eksterne links i dine SEO-tekster. Alting med måde, selvfølgelig. En tekst med links i hver anden sætning har den modsatte effekt. Så begræns dig, og brug links som reference til en kilde, eller hvis det kan hjælpe din læser.

Du spørger formentlig ikke fremmede mennesker på gaden til råds, når det kommer til din økonomi eller dit helbred. På samme måde er det vigtigt, at du har et fagligt grundlag for at skrive om det, du gør. Du skal besidde og udstråle EAT: ekspertise, autoritet og troværdighed.

Det gør sig især gældende i forhold til indhold, der kan have indflydelse på vigtige dele af vores liv. Men selvom du måske skriver SEO-tekster om hverdagsagtige emner, bør du også prioritere tillidsvækkende elementer.

Det kan være Trustpilot-bedømmelser, kundeudtalelser og omtale af tidligere arbejde. Ofte vil det være i form af en forfatterprofil, hvor man også kan læse mere om uddannelse, erfaring og baggrund.

Candidlabs forfatterprofiler er et godt eksempel på, hvordan du kan opbygge troværdighed og skabe tillid hos din målgruppe i forhold til fagligheden i dine SEO-tekster. Her er navn, uddannelsesbaggrund, relevant erfaring, fokusområder, links til yderligere information og kontaktoplysninger.

Det er alt sammen noget, der giver deres argumenter ballast og vægt, hvilket har været et af Googles store fokusområder i forbindelse med en opdatering af algoritmen. Det bør derfor også være en prioritet i dine SEO-tekster.

To symptomer på dårlige og irrelevante SEO-tekster er en lav dvæletid og en høj afvisningsprocent. Dvæletiden dækker over den tid, folk bruger på din hjemmeside. Afvisningsprocenten beskriver, hvor mange der hopper væk fra din hjemmeside efter kun at have set én side.

Gode SEO-tekster har fokus på at engagere de besøgende. Jo længere tid folk bliver på din hjemmeside, desto længere tid har du til at overtale dem til at købe eller tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Der er mange veje til Rom, så længe du er kreativ i den måde, du tænker SEO-tekster på. Et par eksempler er:

1. Interne links til relateret indhold
2. Video som understøttende element
3. Interaktivt indhold som spil, quizzer eller tests
4. Chatfunktion, hvor besøgende kan få hjælp og vejledning.

Vi har blandt andet arbejdet med afvisningsprocent og dvæletid på vores blogindlæg om kommaregler. Her hopper de besøgende nemlig hurtigt fra. Derfor lavede vi et supplerende indlæg med en test i form af 24 spørgsmål, hvor folk kan prøve reglerne i praksis.

Det har resulteret i en højere dvæletid og lavere afvisningsprocent på vores oprindelige indlæg, og derudover er kommatesten begyndt at få organiske besøgende. Altså en win-win-situation og dermed to streger under, hvor vigtigt det er at engagere sine besøgende.

Det kan virke en smule uoverskueligt at skulle koge samtlige 10 tips ned til en SEO-tekst. Lad os derfor slutte festen med et par eksempler på gode SEO-tekster og en skabelon, du kan bygge dit indhold op efter. Vi starter med eksemplerne…

Kategoritekster

Kategorisiderne er ofte de sider, der virkelig kan tiltrække organisk trafik. Derfor er det vigtigt at udstyre dem med gode SEO-tekster. Her er Watery et godt eksempel:

Her er en kort indledning, interne links og relevant indhold for svømmere. Derudover bruges det primære søgeord “svømmefødder” og LSI – altså relaterede søgeord – i form af “svømmefinner”. Som prikken over i’et er der en supplerende video, der fastholder de besøgende. Godt arbejde!

Produkttekster

Det kan være svært at opfinde den dybe tallerken og skrive unikke SEO-tekster, hvis du har mange produkter, hvor det enkelte produkt ikke har ret mange søgninger. Se dog, hvordan Rito har båret sig ad:

Her er alt den information, kunden skal bruge: specifikationer, brugsmuligheder, priser og billeder. SEO-teksten er uden fyld og floskler, men bruger søgeordene naturligt, ligesom der opbygges tillid med et link til webshoppens prisgaranti.

Blogindlæg

Blogindlæg/vidensartikler er lidt en anden boldgade end de mere kommercielle SEO-tekster som produkter eller varekategorier. Det er dog de samme ting, der er afgørende for, om din tekst er med på forreste parket eller ej.

SoMe-bureauet bSocial er skarpe, når det kommer til SEO i blogindlæg:

Her er formålet at skabe synlighed på søgninger som “Facebook billedstørrelser”. Der er en kort indledning med links til forskellige sektioner, hvor modtageren kan finde svar på sit spørgsmål. Det er en smart og effektiv metode til at servere det indhold, der matcher søgehensigten.

Skabelon

Det er vigtigt at understrege, at en skabelon til SEO-tekster altid skal tilpasses til teksttypen og formålet. Vi bruger dog altid følgende opbygning som udgangspunkt:

1. Overskrift/H1

Din overskrift skal være formateret som H1. Vi inkluderer som regel det primære søgeord, mens der er fokus på at vække interesse og nysgerrighed.

2. Indledning

Giv din indledning masser af kærlighed. De to første sætninger har en stor betydning for, om dine læsere blive hængende eller skynder sig videre. Så vej hver et ord på vægtskålen. Brug gerne dit søgeord i indledningen, så dine besøgende ved, at de er havnet det rette sted. Vi forsøger at holde det indledende afsnit på 50-100 ord.

3. Underoverskrifter/H2

Når du har vækket din målgruppes appetit med en sprød indledning, er det vigtigt, at dine underoverskrifter/H2’ere ikke skuffer. Mange skimmer lynhurtigt underoverskrifterne og vurderer, om det øvrige indhold er deres tid værd. Så gør dine læsere nysgerrige. Sørg også for at bruge LSI, sekundære og tertiære søgeord i dine H2’ere.

4. Brødtekst

Har du klaret ovenstående til UG, er brødteksten det eneste, der står mellem dig og verdensherredømmet. Det er her, du skal levere værdifuld viden, besvare spørgsmål, rådgive eller noget helt fjerde. Den skal altså have fuld gas på det gode indhold, søgeord, interne links, CTA’er og andet habengut – do your magic!

Brødteksten er naturligvis det, der fylder. Det er trods alt her, det egentlige indhold ligger. Længden af dine SEO-tekster har som nævnt en stor betydning. Du kan læse mere om vores anbefalinger i forhold til omfang på tværs af teksttyper her.

5. Afslutning

Afslutningen på din SEO-tekst bør få næsten lige så meget kærlighed og opmærksomhed som indledningen. Især hvis du skal konvertere dem, der kun skimmer din SEO-tekst. Brug din afslutning til at opsummere de væsentligste pointer, for eksempel i punktform, og på at opfordre din modtager til at foretage den handling, du ønsker.

Prøv, om du kan nøjes med cirka 100 ord, så det sidste vers ikke bliver fyld, når modtageren måske i forvejen er på vej ud af døren. Kast i stedet nogle CTA’er og USP’er efter den besøgende, inden han eller hun hopper videre.

Øvrige elementer som billeder, videoer og interaktivt indhold bør indsættes, hvor og når det giver mening. Det er med til at gøre dit indhold mere spiseligt.

Fik du tygget dig hele vejen igennem, eller er du en af de utålmodige sjæle, som sprang direkte til slutningen? Uanset hvad får du for en god ordens skyld en hurtig opsummering på vores 10 tips til at skrive gode SEO-tekster i 2021:

1. Lav en søgeordsanalyse.
2. Hold fokus på, og tilpas dit indhold til søgehensigten.
3. Hav det gode indhold som din førsteprioritet.
4. Kast kærlighed efter title tag og meta description.
5. Skriv så meget, du kan, men hold det relevant.
6. Brug dit søgeord, når det giver mening.
7. Indarbejd LSI i din tekst.
8. Hjælp dine læsere med interne og eksterne links.
9. Underbyg din faglighed, og benyt trust signals.
10. Supplér din tekst med billeder, video eller lignende.

Jeg håber, du har fået svar på det, du var i tvivl om, og at du nu er klar til at skrive en håndfuld gode SEO-tekster. Har du spørgsmål, eller sidder du med et tip, der er sin vægt værd i guld, er du mere end velkommen til at smide en kommentar.