Der er som regel en del på spil og altid meget på hjerte, når kunderne kommer til os. Men én ting er gode budskaber, der kan blive til godt indhold. Noget andet er den styrke, de kan blive sendt afsted med, når afsender har sin egen fortælling på plads. Vi hjælper jer med at formulere jeres.

Med fødderne solidt plantet kan du komme helt op at flyve

Alting har et udgangspunkt. Der, hvor det hele startede. Det, der fungerede som motivationsbrændsel. Dem, der gjorde det hele muligt. Vores erfaring er, at det er de færreste moderne virksomheder og brands, der er sat i verden for bare at tjene penge, når man får lov til at skrælle de ydre lag af.

En kernefortælling er brandets kompas. En ramme, der kridter banen op for organisationen. En historie, der svarer på de vigtigste spørgsmål. Det behøver ikke at være kæmpestort og virkelighedsfjernt. Tværtimod. Vi skal ikke allesammen redde verden. Men alle brands bør være bygget på et solidt fundament, før de flyver fra reden.

Hvem, hvad, hvorfor, hvornår, hvordan …?

Det er bare nogle af de klassiske spørgsmål, en kernefortælling kommer omkring. For at kunne tegne de store streger for et brand er det afgørende at kende til og forstå de små detaljer, der tilsammen udgør byggeklodserne i organisationens selvforståelse. Alle de skæve vinkler, sjove historier og store drømme.

De fleste virksomheder har efterhånden fået øjnene op for, hvorfor det er vigtigt at kende sine kunder. Omvendt forholder det sig, når det kommer til forståelsen af sig selv. Måske er der kradset lidt i overfladen, men uden at man er kommet helt ind til kernen. Kan du i virkeligheden forstå andre, før du forstår dig selv?

Den billigste og dyreste investering

En kernefortælling er ikke noget, man bare lige klarer på en formiddag. Det tager og kræver tid fra organisationen og dem, der skal hjælpe jer med at facilitere processen. Det er på en og samme tid den billigste og dyreste investering, du kan lave eller vælge fra.

Billig, fordi den over tid skaber rød tråd og mening på tværs af organisationen – internt og eksternt. Dyr, fordi du uden en kernefortælling overlader dit brand til tilfældigheder. Tør du det med det mest dyrebare, du har?

Lad os hjælpe dig med at tage ansvar for din egen historie og fortælling.

Bliv ringet op