Hvad betyder JOMO?

JOMO står for Joy of Missing Out og beskriver glæden ved bevidst at vælge noget fra. Hvor FOMO handler om frygten for at gå glip af noget, handler JOMO om at være helt tilfreds med ikke at være med. Begrebet bruges blandt andet om sociale medier, digital kommunikation og forbrug, hvor det kan være fristende hele tiden at følge med i, hvad andre laver.

Det handler derfor ikke nødvendigvis om at være imod sociale medier eller teknologi, men snarere om at være bevidst om, hvad man bruger sin tid og opmærksomhed på, og acceptere, at man ikke behøver at være med til det hele.

FOMO, Fear of Missing Out, beskriver følelsen af, at andre oplever noget spændende, som man selv går glip af. Det kan eksempelvis være, når man ser billeder fra en fest, man ikke deltog i, eller opdager, at andre allerede har købt det produkt, alle taler om. JOMO vender denne tanke på hovedet. I stedet for at tænke ”Hvad går jeg glip af?”, handler det om at spørge ”Hvad får jeg ud af at lade være?”.

Et eksempel kunne være, at du bliver inviteret til tre arrangementer på samme weekend. Her vil FOMO få dig til at sige ja til dem alle, fordi du ikke vil gå glip af noget, mens JOMO kan være at vælge ét arrangement og glæde sig over at have tid til de to andre dage. Det handler altså ikke om at gå glip af noget for enhver pris, men om at vælge fra, fordi noget andet føles vigtigere.

For marketingfolk er begrebet interessant, fordi det siger noget om en udvikling i måden, forbrugere forholder sig til markedsføring og digital kommunikation på. I en verden med konstante notifikationer, tilbud, reklamer og sociale medier kan det at koble fra faktisk blive en attraktiv værdi i sig selv.

Det betyder ikke nødvendigvis, at forbrugerne vil se mindre marketing, men det kan betyde, at virksomheder skal tænke mere over, hvordan og hvornår de kommunikerer. En virksomhed, der sender fem mails om ugen, kan måske opleve, at kunderne bliver trætte af kommunikationen. En mere afdæmpet tilgang, hvor kunden får mulighed for selv at vælge, hvor ofte vedkommende vil høre fra virksomheden, kan i nogle tilfælde skabe en bedre relation.

JOMO kan også ses som en del af en bredere tendens, hvor nogle forbrugere søger mere ro og mindre digital støj. Det kan komme til udtryk ved, at man slår notifikationer fra, holder pauser fra sociale medier eller bevidst undgår hele tiden at følge med i nye produkter, trends og tilbud. For virksomheder kan det være interessant, fordi det udfordrer idéen om, at mere kommunikation altid er bedre. Hvis en kunde allerede føler sig bombarderet med indhold, er endnu en besked ikke nødvendigvis det, der får virksomheden til at skille sig ud.

I stedet kan JOMO inspirere til marketing, der giver kunden plads. Det kan eksempelvis være kommunikation, der ikke forsøger at skabe kunstig hast eller frygt for at gå glip af et tilbud, men som i stedet fremhæver kvalitet, ro eller muligheden for at træffe et bevidst valg.

JOMO bliver ofte beskrevet som det modsatte af FOMO, og de to begreber hænger da også tæt sammen. Forskellen ligger især i den følelse, der ligger bag handlingen. Hvor FOMO får os til at handle, fordi vi er bange for at gå glip af noget, handler JOMO om at kunne lade være. Det kan være et valg om ikke at købe det nyeste produkt, ikke deltage i den seneste trend eller bare ikke at være online hele tiden.

For marketingfolk er forskellen værd at kende, fordi den viser, at forbrugere ikke altid skal motiveres gennem hast, knaphed eller frygten for at gå glip af noget. Nogle gange kan en mere rolig og respektfuld tilgang være mindst lige så interessant.

JOMO handler i sidste ende om at finde glæde i det, man vælger til, frem for konstant at bekymre sig om det, man vælger fra. For marketing betyder det, at virksomheder ikke nødvendigvis skal kæmpe om kundernes opmærksomhed hele tiden, men også kan vinde noget ved at give dem en grund til frivilligt at vende tilbage.