Hvad betyder SoMe?

SoMe er en forkortelse for ’Social Media’ – eller ’sociale medier’ på dansk. Det dækker over alle de onlineplatforme, hvor du kan være social og komme i kontakt med andre mennesker. Siden sociale medier er kommet til verden, har de transformeret mediebilledet og den måde, hvorpå vi interagerer med andre mennesker. I dag findes der et væld af sociale medier med fokus på forskellige indholdsformer og måder at kommunikere på. De har alle sammen haft stor betydning for virksomheders content marketing.

SoMe-marketing

Hvad betyder sociale medier så for din digitale marketing? De sociale medier har skabt helt nye muligheder for at nå ud til sine målgrupper. Det kan f.eks. være marketing i form af organisk indhold såsom opslag på Facebook eller YouTube-videoer. Her kan du som SoMe manager gøre opmærksom på din virksomhed og vise potentielle kunder, hvordan dine produkter eller servicer skaber værdi for dem. På den måde kan din virksomhed få flere followers, som kan være afgørende for din succes på sociale medier.

En SoMe-strategi indebærer som regel også målrettede annoncer til nøje udvalgte brugere på sociale medier. Det kan også inkludere influencer marketing, hvor du finder influencere, der kan promovere dine produkter til din målgruppe. Med brug af sociale medier i din markedsføring er der langt bedre muligheder for at ramme lige præcis det segment, som du vil nå ud til.

Hvordan skaber du en god strategi til sociale medier?

Sociale medier skaber gode muligheder for digital markedsføring, men der er også mange faldgruber. Med så mange brugere på sociale medier er der stor konkurrence om at fange brugernes opmærksomhed. Der uploades uendeligt meget indhold hver dag, så din virksomheds annoncer og indhold kan hurtigt forsvinde i mængden uden den rette SoMe-strategi. Tænk over nogle af de følgende aspekter, når du udarbejder din strategi:

  1. Hvad er målsætningen med din SoMe-marketing?
  2. Hvem er din målgruppe?
  3. Hvem er dine konkurrenter, og hvordan markedsfører de sig på sociale medier?
  4. Hvilket indhold skal produceres – og hvor ofte?
  5. Har I nået jeres mål?
Bliv ringet op