Hvad er en kampagne?

En kampagne dækker over forskellige aktiviteter eller handlinger, som udføres med et formål at påvirke de mennesker, som kampagnen eksponeres for. Det kan være med et ønske om at sælge et produkt, at ændre brugeradfærd eller måske at skabe en opmærksomhed på dit brand. Kampagner er et produkt, og derfor har de en bestemt varighed. Det er desuden et klassisk greb, når det kommer til virksomheders brandingstrategi. 

Du har med garanti set masser af kampagner på både sociale medier, i magasiner og mange andre steder. En kampagne er nemlig en form for reklame, som en virksomhed vælger at producere og sende ud i håb om, at du eksempelvis køber deres produkt i fremtiden eller for at gøre dig opmærksom på deres eksistens. 

Der findes mange forskellige former for kampagner i dag. Nogle af de mest velkendte er:

  • salgskampagner, der skal sælge et produkt
  • oplysningskampagner, der skal sælge et budskab
  • marketingkampagner, der skal gøre opmærksom på en virksomhed.

Inden for onlinemarketing er marketingkampagner en essentiel del af at få succes med din virksomhed. 

Derfor er kampagner vigtige for din virksomhed

En kampagne kan både være en enkeltstående aktivitet eller flere på samme tid. Fællesnævneren er, at de altid er rettet mod et bestemt mål. Og lige meget hvad dit mål er, er en kampagne afgørende for, at du kan lykkes med opgaven. Der er nemlig flere gode grunde til, at kampagner er vigtige for din virksomhed.

Først og fremmest kan du fokusere meget præcist på ét bestemt mål, og du kan gøre det på en måde, hvor du har meget få omkostninger forbundet med kampagnen. Samtidig kan du nå ud til et bredt publikum, og anvender du de sociale medier, er der også rig mulighed for at specificere den ønskede målgruppe og dermed ramme den. Derudover er der god mulighed for, at en kampagne vil ændre brugernes adfærd hurtigt og effektivt. 

Husk en knivskarp kampagneplanlægning

At producere en kampagne er ikke bare noget, som bliver gjort fra den ene dag til den anden. Det samme gælder for al den planlægning, der ligger forud for projektet, og derfor er det vigtigt at udarbejde en kampagneplan. En kampagneplan hjælper dig med at skabe overblik og planlægge dine kampagner, så du sikrer, at alt bliver struktureret og overvejet nøje.

Kampagneplanlægning er ikke nogen nem disciplin, men heldigvis kan du hurtigt lære at mestre den, hvis du blot sætter dig ind i nogle af de vigtigste aspekter. Når du skal planlægge en kampagne, er det først og fremmest vigtigt, at du skaber overblik over den givne kampagne. På den måde får du nemlig det optimale ud af din kampagneplanlægning, og du kan langt nemmere tidsestimere forløbet. 

Hvordan ser en kampagne ud?

Når det kommer til kampagne og layout, er der ikke nogen færdig opskrift på, hvordan det skal se ud. Det kan både fungere som onlineannoncer, en fysisk annonce i et magasin eller i et nyhedsbrev, som videomateriale eller på en helt fjerde måde. Alt efter budget og behov kan du designe en kampagneplan, der målretter sig efter din specifikke målgruppe.

Vælger du at køre kampagner på flere forskellige platforme på samme tid, er det essentielt, at du sørger for at sprede det samme budskab. Hvis dine kampagner adskiller sig for meget fra hinanden og er aktive i samme periode, kan de miste deres effekt hos brugeren og i stedet resultere i forvirring.

Influencer marketing som kampagne

Vi har allerede nævnt nogle af de typiske former for kampagner. Men lad os kigge lidt nærmere på, hvad en salgskampagne kan indeholde, når det kommer til at vælge de helt rigtige marketinggreb, som du vil anvende i din kampagne.

Når det kommer til salgskampagner, er der mange forskellige muligheder for, hvordan en kampagne kan se ud, og det kan bevæge sig fra posters på offentlige steder til annoncering på Google eller LinkedIn. Et vigtigt greb, som er blevet særligt populært de senere år, er influencer marketing. Denne form for marketingstrategi har vist sig at være særdeles effektiv og har en høj konvertering for mange virksomheder. 

Her samarbejder du med en person, der har mange følgere på eksempelvis Instagram, og som reklamerer for dit produkt. Det giver dig mulighed for at nå ud til mange tusinde mennesker, og samtidig rummer influencere en stor troværdighed og autenticitet, som forbrugerne er vilde med.

Bliv ringet op