Hvad betyder Bloomreach?

Bloomreach er en platform til digitale kundeoplevelser, der hjælper virksomheder med at skabe mere relevante og personaliserede kundeoplevelser på tværs af digitale kanaler. Platformen samler data, content og personalisering i ét system og bruges især af e-commerce og virksomheder, der arbejder målrettet med kunderejser, produktoplevelser og konvertering.

Platformen er bygget med et klart fokus på at gøre digitale oplevelser mere kontekstuelle. Det betyder, at indhold, produkter og budskaber kan tilpasses den enkelte bruger baseret på adfærd, præferencer og historik, både i realtid og over tid.

Bloomreach som platform og ikke bare et værktøj

Bloomreach adskiller sig fra mange andre marketing- og e-commerce-værktøjer ved at være en samlet platform frem for en enkeltstående løsning. Den består typisk af flere moduler, som kan bruges hver for sig eller i kombination afhængigt af virksomhedens behov.

Du kan eksempelvis bruge platformen til at administrere dit indhold og skabe personaliserede digitale oplevelser baseret på kundedata og adfærd. Det betyder, at platformen ikke kun løser ét problem, men kan bruges til at løse de udfordringer, som du måtte have med at give dine kunder den bedst mulige digitale oplevelse.

I praksis kan det medføre, at én kunde får den del af dit indhold, som er relevant for vedkommende, mens en anden aldrig kommer i nærheden af det – ganske enkelt fordi den digitale oplevelse er personaliseret.

Den modulære opbygning gør desuden Bloomreach fleksibel. Virksomheder kan starte med én del af platformen og udvide over tid, i takt med at behovene vokser.

Personalisering og data i centrum

En af Bloomreachs største styrker er måden, hvorpå data bruges aktivt i oplevelsen. Platformen indsamler og analyserer brugeradfærd på tværs af kanaler og bruger den viden til at tilpasse indhold og produkter løbende.

Det kan for eksempel være:

  • personlige produktanbefalinger baseret på tidligere køb
  • dynamisk indhold, der ændrer sig afhængigt af brugerens interesse
  • søgeresultater, der tilpasses den enkelte bruger
  • kampagner, der aktiveres på det rigtige tidspunkt i kunderejsen.

I stedet for at præsentere det samme indhold for alle giver Bloomreach mulighed for at arbejde mere individuelt med brugeroplevelsen, uden at det bliver uoverskueligt i praksis.

Bloomreach i e-commerce og detail

Bloomreach bruges især i e-commerce og detail, hvor konkurrencen er høj, og kundeoplevelsen ofte er afgørende for salget. Her spiller platformens søge- og personaliseringsfunktioner en central rolle.

En effektiv intern søgning kan have stor betydning for konverteringsraten, og platformen er god til at arbejde intelligent med produktdata, kategorier og brugeradfærd. Det gør det lettere for kunderne at finde relevante produkter, også selvom de ikke kender det præcise navn eller søger bredt.

Hvornår giver Bloomreach mening?

Bloomreach giver især mening for virksomheder, der har ambitioner om at arbejde mere datadrevet med kundeoplevelsen og samtidig har volumen nok til, at personalisering skaber reel værdi. Det gælder typisk mellemstore og større virksomheder med mange produkter, kunder og digitale touchpoints.

Platformen kræver en vis modenhed, både teknisk og organisatorisk. Til gengæld giver den mulighed for at skabe mere relevante oplevelser, der kan styrke både konvertering, loyalitet og den samlede brandoplevelse.

Bliv ringet op