Hvad betyder AdWords-optimering?

AdWords-optimering er, når virksomheder finder rigtige søgeord og tilføjer de rigtige søgeord til deres Google-annoncer i forbindelse med content marketing, så de kan tiltrække flere kunder og skabe konverteringer. Google AdWords (eller Google Ads) er en annonceringstjeneste fra Google, som virksomheder kan bruge til effektivt at placere sig højt i Google-søgninger.

Optimering af Google Ads minder på mange måder om almindelig søgemaskineoptimering, hvor man som virksomhed skal sørge for at bruge de helt rigtige ord for at tiltrække kunder og få dem til at besøge ens hjemmeside og foretage fx køb eller tilmelde sig nyhedsbreve. Forskellen er bare, at virksomheder, der bruger AdWords-annoncering, betaler for at opnå en høj placering i søgeresultaterne. Her betaler virksomhederne nemlig et antal kroner og ører for at blive garanteret en høj placering med det samme.

Google AdWords er kort fortalt en auktion, hvor hjemmesideejere byder på beløbet, som de vil give per klik. Klik-prisen afhænger af, hvor mange klik en virksomheds annonce får i modsætning til konkurrenternes. Det vil sige: Jo mere relevant annonce, jo flere klik, og jo lavere klik-pris. Derfor kan det blive dyrt for virksomheder at bruge AdWords, hvis deres annoncer ikke er gode, specifikke og/eller relevante for målgruppen. AdWords og søgeoptimering (eller SEO-optimering) hænger altså sammen. Og optimering af AdWords kræver altså god copywriting.

Hjælp til AdWords

For at undgå at bruge masser af penge på Google AdWords og klik uden at se øget salg og konvertering er det vigtigt for virksomheder at lægge en solid strategi fra begyndelsen for at gøre hvert hjemmesidebesøg konverterende. Som virksomhed kan man heldigvis få hjælp til Google Ads af et bureau.

Fordelen ved at bruge Google Ads er bl.a., at virksomheder hurtigt kan blive vist øverst i Google-søgninger, og at de får indsigt i deres annonce-performance, så de dermed kan evaluere ydelsen af deres annoncekampagner med ROAS.

 

Bliv ringet op