Hvad betyder Affiliate marketing?

Affiliate marketing er en markedsføringsform, der er resultatafregnet. Det betyder, at der kun betales for et køb af et produkt eller en tilmelding til et arrangement. Først, når virksomheden har skabt et salg, skal der betales. Et eksempel på affiliate marketing kan være en modeblog, hvor der på et blogindlæg kører en reklame for et par bukser. Modebloggeren tjener penge, når der er en af bloggens besøgende, der køber bukserne på reklamesiden ved at følge reklamen fra indlægget. Der er ofte aftalt et fast beløb, som virksomheden skal betale til for eksempel modebloggeren for at skaffe en betalende kunde.

Affiliate marketing – fordele og ulemper

Der er både fordele og ulemper ved denne markedsføringsform. Den store fordel ved affiliate marketing er, at virksomheden først betaler, når der er skabt et salg. Virksomheden skal først give modebloggeren en fast procentsats, når der er skabt et salg via reklamen på modebloggen. Det betyder derfor, at markedsføringsomkostningerne altid betaler sig. Virksomhederne benytter sig også af Google Analytics, hvilket gør denne markedsføringsform mere gavnlig, da man kan følge med i, hvordan forskellige kanaler præsterer. Det vil sige, at virksomhederne benytter sig af linkbuilding ved at indsætte reklamer i form af links på for eksempel modeblogs.

Dog er der også en ulempe ved affiliate marketing. Virksomhederne har kontrol over, hvad der ellers bliver sagt og gjort på de forskellige sider, hvor deres reklamer er placeret. Det kan give komplikationer i forhold til for eksempel salg. På den måde er affiliate marketing en del af din inbound marketing, da det handler om at tiltrække potentielle kunder igennem værdiskabende og relevant indhold. Hvis din virksomhed sælger tøj, kan det indhold reelt set også komme fra en modeblog, da det er relevant i forhold til din virksomhed og samtidig værdiskabende for modebloggens læsere, da de med høj sandsynlighed har interesse for mode.

 

Bliv ringet op