Hvad betyder Influencer marketing?

Influencer marketing er markedsføring gennem personer, der arbejder som influencere. Det er personer, der har indflydelse på folk, fordi de har mange følgere på de sociale medier som for eksempel Instagram og YouTube. Markedsføringen kan dog også foregå gennem influencerens hjemmeside eller blog. Personens følgere har aktivt været inde at klikke ”følg” på influencerens side, så de kan følge med i hans eller hendes liv og holdninger til forskellige produkter.

Virksomheder bruger influencere til at markedsføre produkter, hvis de vel at mærke henvender sig til den målgruppe, virksomheden har. Influencer marketing kan derfor blive en del af virksomhedens content marketing-strategi, men også inbound marketing.

Influencere har forskellige nicher

Der findes influencere inden for mange områder, og influencer marketing er en smart markedsføringsmetode, fordi virksomheden kan markedsføre sit brand mere målrettet til den specifikke målgruppe end med almindelige annoncer og reklamer. Den type markedsføring kommer nemlig ud til en bredere målgruppe, og det kan derfor være svært at ramme de helt rigtige personer. Af den grund er det en fordel at samarbejde med en influencer inden for en bestemt niche.

Virksomheden kommer længere med et interesseret publikum, hvor virksomhedens og influencerens målgruppe matcher. Det kan for eksempel være alder, interesser og meget mere.

Influencer markedsføring

Markedsføringen bliver mere personlig gennem den valgte influencer, fordi budskabet serveres af vedkommende. Man kan med andre ord kalde influenceren for en ambassadør for virksomheden. Influencerens anbefalinger og holdninger til et bestemt produkt virker også mere troværdige, da influenceren også er en privatperson.

Grunden til, at en person vælger at følge en influencer, kan være forskellig fra person til person. Det kan være, at følgeren kan spejle sig i influenceren og dermed synes, at det er inspirerende at følge med i vedkommendes liv. Det kan også være, at influenceren rejser jorden rundt, hvilket følgeren måske også drømmer om.

 

Bliv ringet op