Hvad betyder LCP?

LCP er en forkortelse for Largest Contentful Paint og er en værdi, der hjælper med at måle brugertilfredsheden. Det er én ud af tre Core Web Vitals, som er tre forskellige måleværdier, som blandt andet Google anvender som ranking-faktorer på deres søgemaskine.

LCP-målingen går ud på at måle, hvor lang tid din side bruger på at loade og blive klar til, at en bruger kan tilgå den. Det vil sige, at når en bruger klikker ind på din side, vil det tage tid, før alt indhold på siden er loadet og dermed synligt for brugeren. Helt konkret bliver den største form for indhold målt på siden gennem brugeres viewport, og her er der tale om medier såsom videoer, billeder eller lange stykker af content og bør derfor være en integreret del af din content marketing strategi for at sikre, at din Largest Contentful Paint fungerer optimalt.

LCP er essentiel for Google

Måske du kender til SEO-markedsføring eller SEA, som er to strategier til markedsføring på søgemaskinen. Jo bedre du mestrer disse discipliner, desto højere vil du rangere på en søgemaskine. Men også LCP spiller en rolle. Tilbage i 2021 præsenterede Google de tre Core Web Vitals, der påvirker en given sides ranking på Google, og jo lavere du scorer inden for disse tre, desto mere vil det påvirke din ranking negativt.

Først blev Core Web Vitals som Largest Contentful Paint udrullet som en faktor, der ville have en påvirkning på mobilvisning, men tilbage i februar 2022 bekræftede Google, at ranking-faktoren på desktop også ville blive påvirket.

Hold øje med LCP, og få succes med din hjemmeside

LCP er særdeles vigtig, når du gerne vil generere leads og tiltrække potentielle kunder til din hjemmeside. Gennem Google Analytics kan du se Googles seneste analyse, som gør det muligt for dig at opdatere din side og dermed øge potentialet og placeringen i brugernes søgemaskineresultater fremover.

Bliv ringet op