Hvad betyder logoer?

Et logo er symbolet på en virksomhed, forening eller organisation og repræsenterer brandet. Logoet skal altså gerne afspejle dit ekspertiseområde.

Foruden at et godt logo indeholder essensen af dit foretagende, er det vigtigt, at det er genkendeligt. Du kan sandsynligvis opremse en lang liste af logoer fra kendte brands, og det skyldes netop, at de er genkendelige.

Da et logo er en grafisk repræsentation af dit brand, må det naturligvis gerne tage sig godt ud. Har du et kontor eller lager, skal logoet naturligvis være synligt på facaden, og derudover er det muligt at få printet logoer på alt lige fra notesbøger til kaffekopper og vandflasker, ligesom nogle får trykt klistermærker med logoer.

Hvordan designer jeg et godt logo til sociale medier?

Du kan med fordel have i baghovedet, at du sandsynligvis skal bruge dit logo på diverse forskellige sociale medier.

Et godt Facebook-logo, YouTube-logo eller Instagram-logo er genkendeligt, selvom det er småt. Derfor gør du klogt i at overveje, hvor detaljeret dit logodesign skal være. Er dit logo fyldt med små finurligheder, bliver det svært at tyde på sociale medier, og når du for eksempel bruger det i forbindelse med e-mail marketing. Skal du bruge dit logo som TikTok-logo, LinkedIn-logo eller på en af de mange andre platforme, bør du altså være særligt opmærksom på enkelhed.

Du kan gøre brug af en automatisk logo-maker eller logo-generator, når du skal have et nyt logo, men det er ikke anbefalelsesværdigt. I stedet bør du lave dit eget logo fra bunden, så du er sikker på, det indkapsler alt det, du gerne vil have – og at du kan bevare det i lang tid. Der er masser af dygtige designere, der kan hjælpe dig med at designe et ideelt logo, der matcher dit brand og rammer din målgruppe.

Læs også vores 5 gode råd til et godt e-maildesign.

Bliv ringet op