Hvad betyder Topic Clusters?

Topic clusters er en måde at organisere dit indhold på din hjemmeside. En Topic Cluster – på dansk også kaldet for emneklynger eller indholdsklynger – er således en gruppe af landingssider, hvis indhold har det samme overordnede emne.

Ideen med at skabe et topic cluster er at sikre, at I får dækket et givent emne både bredt og dybt nok. Det er både for din læsers og for søgemaskinens skyld. Hvor Googles algoritmer før i tiden fortolkede tekster ord for ord, for dermed at blive klog på, hvad en tekst handlede om, er Google i dag blevet klogere.

I dag kan algoritmen nemlig sagtens forstå forbindelsen mellem forskellige (søge)ord, og derfor handler topic clusters i høj grad om at skifte fokus fra specifikke søgeord til emner. Dette er vigtigt at huske, når du skal udarbejde din content marketing- og SEO-strategi.

Er det hele stadig lidt flyvsk? Hør hvordan Hubspot uddyber Topic Clusters i videoen her.

Hvordan ser en topic cluster ud?

En topic cluster består af to ting: en pillar page og en række supporting pages. Din pillar page er hovedsiden. Altså den landingsside, der skal skrives med fokus på dit udvalgte emnes vigtigste søgeord. Din pillar page understøttes af en række supporting pages. Det vil sige undersider, som støtter hovedsiden både indholdsmæssigt og med interne links.

 

Eksempel på en topic cluster

Det overordnede emne for en topic cluster kan være alt mellem himmel og jord – men det skal selvfølgelig altid være relevant for dit produkt eller service.

For en webshop, der handler med lydustyr, kunne et overordnet emne for en topic cluster for eksempel være Høretelefoner.

I dette tilfælde vil din pillar page (hovedsiden) skulle skrives med fokus på emnets vigtiste søgeord: Høretelefoner.

Dit topic clusters supporting pages skal, som sagt, støtte hovedsiden både på indhold og med links. På indholdsfronten vil støttesiderne derfor skulle skrives med fokus på andre relevante søgeord inden for samme emne. I vores eksempel vil dette kunne dreje sig som søgeord (og emner) som Trådløse høretelefoner, Bluetooth høretelefoner, Høretelefoner til løb med mere.

Linkbulding er vigtigt for dit topic cluster

Søgemaskinerne kan ikke selv gennemskue, hvornår en landingsside er en pillar page og hvornår der er tale om en supporting page – medmindre selvfølgelig du hjælper med det gøre dette tydeligt.

Men hvordan gør du så det? Svaret er interne links.

For at hjælpe algoritment med at identificere topic clusers, skal din pillar page forbindes med dens supporting pages, og det gør du via interne links.

Helt konkret betyder det, at dine supporting pages altid skal indeholde interne links til deres pillar page. Dette er vigtigt at huske, da det er den bedste måde at fortælle søgemaskinerne, hvilken af siderne inden for dit specifikke emne, der er den vigtigste.

Omvendt må din pillar page også meget gerne linke ud til dens supporting pages når og hvis det er relevant. Gør den dette, skal linket dog gerne sidde på en ankertekst (altså en linktekst), der er det samme, som primærsøgeordet i den tekst, der links hen til.

 

Sådan opbygger du din hjemmeside med indholdsklynger

Du udarbejder ikke en skarp strategi for dit indhold på hjemmesiden, ved at stikke en finger i jorden og mærke efter.

Nej, første skridt mod topic clusters, som rent faktisk giver din hjemmeside værdi, er at afdække de mest relevante hovedemner for din forretning. Det er altså de emner, hvor du og din virksomhed er eksperter. Forhandler I lydudstyr, kunne to hovedemner for eksempel være henholdsvis høretelefoner og højtalere.

Derefter skal du identificere alle relevante underemner til dine udvalgte hovedemner. Dette gør du ved hjælp af den famøse søgeordsanalyse.

Er du ikke heeelt med på, hvad jeg taler om, når jeg skriver søgeordsanalyse? Så vil jeg anbefale dig at give vores artikel ”Søgeordsanalyse: Trin-for-trin guide” et kig, før du går videre.

Når du har afdækket alle relevante emner inden for dit overemne, er det blot at gå i gang med eksekveringen. Start med at skrive dit pillar page, da den er fundamentet for dine supporting pages.

Sådan opbygger du et topic cluster

  1. Find dit hovedemne – hvilket emne vil din målgruppe gerne vide mere om, som du/I er eksperter på?
  2. Identificer alle relevante underemner til dine hovedemner. Det gøres som regel ved hjælp af en søgeordsanalyse.
  3. Start med at skriv din pillar page og arbejde dig videre derfra med udarbejdelsen af dine supporting pages. Husk at tænke den interne linkstruktur med.

Fordelene ved at arbejde med topic clusters på din hjemmeside

Når du arbejder med at skabe dit indhold i topic clusters, er der flere fordele at hente.

  • Du får opbygget en status som Trusted Advisor inden for dit specifikke emneområde.
  • Du understøtter din pillar page og giver den derned en øget chance for at rangere højt hos Google.
  • Du gør det nemt for din læser at navigere i dit indhold på hjemmesiden.
  • Du får dækket et emneområde bredt og øger således chancen for at rangere på flere specifikke søgeord inden for dit emnefelt.

Når du som virksomhed formår at skabe synlighed inden for et givent emne med informativt og værdiskabende indhold, bidrager det til din virksomheds status som ekspert inden for dette givne område.

Når du arbejder med topic clusters er det med til at sikre, at du får dækket et emne bredt, og dermed sikrer du også virksomhedens synlighed inden for emnet. Det er alt sammen med til at øge virksomhedens brand og ekspertstatus.

 

3 ting du skal huske, når du arbejder med topic clusters

  1. Sørg for skarpt indhold.
    Sørg for at komme godt omkring det overordnede emne på din pillar page og få linket til alle dine supporting pages – men husk at der stadig skal være værdi at hente for læseren, ved at klikke sig videre til dine underside. Med andre ord må din pillar page i sig selv ikke udtømme emnet fuldstændigt.
  2. Hold styr på dine links.
    Links er meget vigtige for din topic cluster, og derfor er det vigtigt, at du har styr på din linkstruktur. De vigtigste links er dem fra dine supporting pages til din pillar page. Disse links skal altid være til stede. Så vidt det er relevant må du også meget gerne linke fra din pillar page til undersiderne.Linker du til en side uden for dit topic cluster for din læsers skyld, bør du overveje at sætte et nofollow på linket så Google ikke følger det.

Glem ikke de ”gode gamle” SEO-regler.
Selvom arbejdet med Topic Clusters er en relativt ny metode, må du ikke glemme at Google algoritmer vurderer din hjemmeside baseret på mere end 100 forskellige elementer. Derfor bør du se topic clusters som en ad-on til din SEO-strategi, ikke en erstatning.Vil du vide mere om hvordan du skriver skarpe SEO-tekster? Læs vores 10 bedste tips til, hvordan du kommer til toppen af Google.

Bliv ringet op