Hvad betyder Tredjepartsdata?
Tredjepartsdata hedder på engelsk third party data og er data, som indsamles og sælges af eksterne aktører, der ikke har en direkte relation til den enkelte bruger. Det betyder, at i modsætning til førstepartsdata, som du selv indsamler, og andenpartsdata, som du får igennem partnerskaber, kommer tredjepartsdata typisk fra store dataleverandører, der samler informationer fra mange forskellige kilder.
Disse data kan spænde bredt og være alt fra demografiske oplysninger til browserhistorik, interesser og købsadfærd. Tredjepartsdata har i mange år været et udbredt værktøj i digital marketing, fordi de giver mulighed for at ramme helt nye målgrupper, som virksomheden ellers ikke havde adgang til.
Hvordan indsamles tredjepartsdata?
Data fra tredjepart bliver som regel indsamlet gennem cookies, pixels, apps og andre digitale touchpoints, hvor brugeres adfærd kan spores på tværs af websites og platforme. Når man besøger en nyhedsside, downloader en app eller handler online, kan data herfra blive opsamlet af en tredjepart, der derefter samler og sælger informationen videre til annoncører.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de data sjældent er lige så præcise som førstepartsdata. Hvor du i dine egne systemer kan se, præcis hvordan en kunde har interageret med dit brand, er tredjepartsdata mere generelle. Til gengæld dækker de ofte et langt større publikum.
Hvad bruges tredjepartsdata til?
I mange år har tredjepartsdata været en hjørnesten i digital annoncering, fordi de giver virksomheder mulighed for at målrette deres kommunikation mere præcist. Dataene bruges blandt andet til at ramme personer, der udviser bestemte interesser eller har bestemte demografiske træk, og til at identificere nye potentielle kunder, som ligner virksomhedens eksisterende kundebase.
Et eksempel kunne være en virksomhed, der sælger sportstøj, og som køber tredjepartsdata om brugere, der har vist interesse for fitness, træning eller løb. På den måde kan kampagner målrettes mod en målgruppe, der sandsynligvis er modtagelig, uden at virksomheden tidligere har haft kontakt til disse personer.
Der kan sagtens være ligheder mellem første- og tredjepartsdata; forskellen ligger i, hvem der har indsamlet dem – dig selv eller en tredjepart. Det betyder også, at hvis dataene er persondata, er du selv ansvarlig for sikkerheden og overholdelsen af GDPR, når det drejer sig om førstepartsdata. Ved tredjepartsdata er det derimod tredjeparten, som har indsamlet dataene, der har ansvaret for sikkerheden – selvom det er dig, der bruger dem.
Fordele og ulemper ved tredjepartsdata
Data fra tredjepart har både styrker og svagheder. Fordelen er, at de kan give adgang til en stor mængde information, som hurtigt kan skalere en marketingindsats og åbne for nye markeder. Det gør dem særligt attraktive for virksomheder, der ønsker at udvide deres rækkevidde eller lancere nye produkter.
Ulempen ligger i kvaliteten og relevansen. Da dataene ikke er indsamlet direkte fra dine egne kunder, kan de være mindre præcise og nogle gange forældede. Derudover skal du være sikker på, at brugen af dataene overholder GDPR og markedsføringsloven, og at de personer, du henvender dig til, har givet gyldigt samtykke til den type markedsføring. Det betyder også, at gennemsigtighed og korrekt håndtering af persondata er afgørende for at bevare tilliden til dit brand og undgå juridiske problemer.
I takt med reguleringer som GDPR er værdien af tredjepartsdata under pres. Nogle browsere, herunder Google Chrome, har allerede blokeret eller begrænset brugen af tredjepartscookies, og det betyder, at virksomheder i højere grad må finde alternative løsninger.
Som marketingansvarlig er det derfor vigtigt at stille sig selv nogle spørgsmål:
- Er de data, jeg køber, indsamlet på en etisk og lovlig måde?
- Bidrager de faktisk til at skabe målgrupper, der giver værdi – eller er det blot data for datamængdens skyld?
- Hvordan kan jeg kombinere tredjepartsdata med mine egne førstepartsdata for at opnå mere præcise resultater?
Mange virksomheder bevæger sig i retning af en strategi, hvor data udefra bruges som supplement frem for som hovedkilde. På den måde kan man drage nytte af rækkevidden, men stadig bygge sin indsats på de mere præcise og tillidsfulde data, man selv har indsamlet.