Hvad betyder USP?

UPS betyder Unique Selling Point eller Unique Selling Proposition. Det er det unikke salgsargument, og det får din forretning til at skille sig ud fra mængden af konkurrenterne. Det er vigtigt at brande din forretnings USP’er gennem hele markedsføringen, og det kan hjælpe med at skabe en rød tråd i brandingen af forretningen.

Hvordan laver du de gode USP’er?

Ved at formulere USP’er til din forretning, skal du finde ud af, hvordan din forretning er anderledes end konkurrenternes. Du kan tænke over, hvad dine kunder får ud af at købe fra din forretning frem for konkurrenternes forretning. Det er en stor fordel, hvis du kan finde frem til specifikke værdier ved din forretning. På den måde kan du formulere de bedste USP’er. Hvis du for eksempel har en møbelforretning, bør du ikke bare skrive, at du har flotte møbler. Det vil alle andre møbelforretninger også mene, at de selv har. Du skal gå dybere end det. Er dine møbler af dansk design, så understreg dette i stedet.

Det vil positionere dig anderledes i forhold til de konkurrenter, som ikke har møbler af dansk design. Så er det op til kunderne at bedømme, om dine varer er værd at investere i. På den måde kan kunderne købe et produkt på baggrund af hvilke unikke specifikationer eller egenskaber produktet har. De kan også købe et produkt på baggrund af en bestemt følelse, som produktet skaber for dem. I dette tilfælde hedder det ikke USP men ESP (Emotional Selling Point).

USP’er en del af content marketing-disciplinen, der har til formål at generere unikt, målrettet og engagerende content, der skal tiltrække og fastholde kunder samt skabe værdi hos målgruppen. Du kan læse mere om content marketing her. Hvis du kunne tænke dig at fordybe dig mere i USP, kan du læse vores blogindlæg om USP her.

Bliv ringet op