Hvad betyder Google-annoncering?
Google-annoncering er kort og godt annoncer, der er opsat igennem Google Ads. Annoncerne kommer i mange størrelser og udformninger, men er alle sammen reklamer tilsvarende dem, du ser i magasiner, i TV eller i avisen. En Google-annonce er bare digital.
Annoncering på Google er ikke blot annoncering i selve søgemaskinen. Du kan også opsætte Google-annoncer, der vises på alverdens forskellige websites, herunder på blogs, webshops og debatfora.
Måske har du selv set diverse reklamer i for eksempel toppen eller i siden af din skærm, når du besøger en hjemmeside. Det er typisk Google-annoncer. Man kan dog også godt betale sig fra at blive vist øverst i søgeresultaterne, når nogen bruger søgemaskinen, og dette er naturligvis også en form for Google-annonce.
Vil du have en placering i toppen af listen på Google uden at købe den? Så skal du i gang med en seriøs omgang SEO-arbejde. Læs mere om det her.
Google-annoncering: et paraplybegreb
Når du hører det der med at ”opsætte annoncer på Google”, forestiller du dig måske reklamer, der dukker op, når internetbrugerne går ind på Google. For lige at slå det fast med syvtommersøm er Google-annoncering meget mere end dét.
Googles annonceplatform kaldes Google Ads. Her kan du opsætte forskellige annoncer, som Google – ud fra dine inputs – sørger for at vise de rette steder på de rette måder. Og som vi allerede har været inde på, findes der forskellige former for annoncering på Google, herunder:
- Google-displayannoncering
- Annoncering på Google Shopping
- Google-bannerannoncering
- Søgeannoncer.
De forskellige annoncer har hver deres fordele, og for eksempel er nogle annoncer mere relevante i visse brancher, end andre er. Der kan for eksempel have indflydelse på ens annoncevalg, om der er tale om B2C- eller B2B-markedsføring.
Hvorfor opsætte annoncer med Google?
Hvis du ønsker at annoncere online, kan du næsten ikke komme uden om Google Ads. Der findes også onlineannoncering i form af annoncering på sociale medier som Instagram og Facebook, men Google Ads er klart den største spiller, når det kommer til onlineannoncering generelt.
Men bare fordi andre bruger Google Ads, er der selvfølgelig ikke nogen, der siger, at du også skal. Derimod skal du vælge Google Ads-annoncering, fordi det fungerer.
En annonce på Google kan tilpasses på mange forskellige måder. Du kan selvfølgelig selv bestemme, hvordan den visuelt skal tage sig ud, men du kan også fastsætte diverse kriterier, i forhold til hvem den skal vises til. På den måde kan du sørge for, at din annonce kun vises til den målgruppe, der er allermest relevant for dig. For eksempel mennesker i et specifikt geografisk område eller i en specifik aldersgruppe.
Når det kommer til det økonomiske, er Google-annoncering ligeledes et godt valg. Her har du nemlig mulighed for at tilpasse, hvordan din annoncering skal afregnes, og hvad du maksimalt vil bruge inden for en given periode. På den måde har du hånd i hanke med, hvad der bliver spenderet.
Google-annoncering kan ikke stå alene
Det er smart at annoncere med Google Ads, men denne type markedsføring kan ikke stå alene. Så bliver det i hvert fald hurtigt en dyr løsning. Annonceringen skal derfor bruges i samspil med andre indsatser. På den måde kan de forskellige initiativer supplere hinanden og gøre, at dit samlede resultat bliver bedre.
Konkret er det for eksempel vigtigt at arbejde med søgeord og content, når det kommer til Google-annoncering. Hvis ikke din hjemmeside er særlig god, bliver det nemlig dyrere for dig at annoncere på Google.
… og hvad vil det så sige, at en hjemmeside er ”god”? I denne sammenhæng vil det blandt andet sige, at:
- Du har gjort brug af relevante søgeord, så Google ved, hvad du kan tilbyde brugerne.
- Du har brugbart indhold på din hjemmeside, som får brugerne til at blive hængende.
- Din hjemmeside har en logisk opbygning, når det kommer til landingssider og undersider til disse – dette handler om teknisk SEO.
- Din hjemmeside loader hurtigt (høj PageSpeed), så brugerne får en god oplevelse ved at besøge den.
Hvis din hjemmeside er noget nær ubrugelig og nærmest ikke indeholder noget content, vil det altså blive dyrt at gøre brug af både displayannoncering på Google og Google Shopping-annoncering. Google vil nemlig altid gerne give deres brugere den bedste søgeoplevelse, og hvis ikke de kan gennemskue, hvad du kan – og dermed kan tilbyde deres brugere – bliver det dyrere at annoncere igennem dem.