Hvad betyder hook?

Et hook inden for online marketing er en betegnelse for en catchy og let genkendelig sætning eller slogan. Det er altså en kort sætning, som har til formål at fange målgruppens opmærksomhed og få dem til at læse mere om virksomheden, og hvad den kan tilbyde.

At skrive et godt hook er ikke en nem disciplin at mestre, da den både skal fange målgruppens opmærksomhed og gøre dem nysgerrige. Der er mange forskellige indgangsvinkler til at skrive et godt hook. I dette indlæg kan du lære mere om hooks, hvordan de bruges, og hvordan man skriver det bedst mulige hook til sin virksomhed.

Få dit budskab ud med et godt hook

Et hook er et stærkt og kraftfuldt værktøj inden for marketing, som kan bruges til at få et budskab ud til sin målgruppe og i den bredere befolkning. Det er chancen for at skabe opmærksomhed omkring dit brand og få det ind i din målgruppes bevidsthed.

Et hook kan bruges i mange sammenhænge, herunder reklamefilm og videoer eller i indledningen af blogindlæg og artikler. Der er forskellige måder at skabe et godt hook, og der er ikke nogen gylden opskrift på et godt hook. Ofte vil man gøre brug af virkemidler såsom et inspirerende citat, humor, et godt rim eller et godt tilbud, som kan fungere som indledning til en mere generel storytelling for virksomheden.

Der er mange gode eksempler på stærke hooks, som de fleste vil kunne genkende. Fra første linje vil forbrugere være i stand til at genkende virksomheden ud fra disse gode hooks. Her er nogle eksempler på succesfulde hooks:

  • Nike: ”Just do it”
  • McDonald’s: ”I’m lovin’ it”
  • Redbull: ”Giver dig vinger”
  • Carlsberg: ”Probably the best beer in the world”
  • Adidas: “Impossible is nothing”
  • Royal Unibrew: “Tak rock”
  • Jolly Cola: “Sig Jolly til din cola”.

Du kender formentligt mindst et par af disse hooks og muligvis dem alle sammen. Men hvad er det, der gør et hook til noget særligt og mindeværdigt? Det ser vi nu nærmere på.

Sådan skaber du et godt hook

At skabe et godt hook er som sagt en ganske svær opgave. Man har blot få ord til at få formidlet sin virksomheds budskab og gøre det på en måde, som fanger forbrugernes opmærksomhed og får dem til at huske din virksomhed. Det er dog ikke en umulig opgave, og der er nogle retningslinjer, du kan følge, når du skal skrive din virksomheds hook.

Først og fremmest skal du sørge for at holde dit hook så enkelt og præcist som muligt. Undgå lange ord eller komplekse sætninger, men gør det så enkelt og mindeværdigt som muligt. Det gør det nemmere at huske, mens det samtidig kan appellere til et bredere publikum. Det kan f.eks. give bedre resultater for virksomhedens content marketing, hvis indholdet starter med et stærkt hook.

Sørg også for at gøre dit budskab relevant for din målgruppe og for dit brand. Passer budskabet med det brand, du gerne vil skabe for din virksomhed, og de værdier, den skal stå for? Et andet godt råd er at skabe en følelsesmæssig forbindelse til dit hook. Ønsker du at skabe en følelse af glæde, styrke, kærlighed eller måske melankoli med dit hook? Tænk over, hvordan du kan skabe den stærkeste følelsesmæssige reaktion hos modtagerne af budskabet.

Dit hook skal sikre overgang fra bevidsthed til salg

Enhver succesfuld markedsføringsstrategi har til formål at øge kendskabet til virksomheden, at tiltrække nye kunder og i sidste ende at øge virksomhedens salg på både kort og lang sigt. Et hook er et af de stærkeste redskaber, man kan finde frem til at sikre denne succes.

Et hook kan nemlig sikre den overgang, der skal ske fra, at forbrugerne aldrig har hørt om din virksomhed, til, at de opnår kendskab med den, og at de til sidst ender som kunder. De stærke hooks kan endda også få folk til at dele budskabet med andre, da de føler sig særligt forbundet med det. Derfor er det vigtigt, at du grundigt overvejer, hvad din virksomheds næste hook skal være.

Bliv ringet op