Hvad betyder HubSpot?

HubSpot er en platform, der har virksomheders indsats inden for datadrevet salg, marketing og kundeservice for øje. Foruden det gratis CRM-system, som er det centrale værktøj hos HubSpot, kan du finde en række smarte programmer til at kontrollere, tracke og arbejde med førnævnte salg, marketing og kundeservice.

I det gratis CRM-system har du mulighed for at gemme alle dine kundekontakter og relevante data, så du kan målrette din marketing mest hensigtsmæssigt. Det er med til at give dig og din virksomhed et større overblik, og I kan bedre skalere jeres strategi, så den står på mål med de ambitioner, der er i virksomheden.

For at skalere strategien og få et overblik kan det være en fordel at købe et eller flere af de andre systemer, som HubSpot også tilbyder. Blandt de brugervenlige systemer, som firmaet bag kalder ’hubs’, finder du blandt andet det nok mest kendte, som er Marketing Hub. Dette system fungerer som platform til marketing automation, hvor den datadrevne tilgang kan sættes op til at målrette markedsføring efter for eksempel dine kunders adfærd, når det kommer til e-mailmarketing.

I HubSpots katalog af hubs finder du også et CMS, hvor du blandt andet nemt og enkelt kan vise dine brugere personaliseret indhold og splitteste dine websites.

HubSpot kan generere leads

I den nok mest populære hub, Marketing Hub, får du adgang til en lang række redskaber, som kan hjælpe med at generere leads og automatisere din marketing. Det kan være svært at sidde og holde styr på alle sine kunder, når kontakten med dem ikke er ansigt til ansigt eller over telefonen. Og det er her, HubSpot er så smart, fordi den hjælper dig og din virksomhed med at målrette marketingen, så hver enkelt kunde får den bedste og mest hensigtsmæssige oplevelse i kontakten med dit indhold.

Hvis du har hørt om inbound marketing, er det faktisk også HubSpot, du kan takke, for de opfandt begrebet (eller ordet, om man vil) som en del af udviklingen af deres marketingplatform.

Blandt de mest brugte værktøjer, du finder i Marketing Hubs værktøjskasse er:

  • marketing automations
  • e-mails
  • blogs
  • landingpages
  • analyse og rapportering
  • formularer
  • pop-ups.

HubSpot er ikke for hvem som helst

Der er ingen tvivl om, at de mange funktioner og features, som platformen tilbyder, gør, at du kan få større indblik i, hvad det er, dine kunder har af behov og ønsker i interaktionen med din virksomhed. Platformen er desuden efterhånden sat op til at kunne integrere og forbinde andre systemer, du måtte arbejde i. Du skal dog være opmærksom på, at det kun er CRM-systemet, der er gratis, så din virksomhed skal have noget ud af at lave investeringen i platformen.

Derfor er det ikke sikkert, HubSpot er noget for dig, men hvis du kan nikke ja til de fleste af følgende spørgsmål, er investeringen måske en overvejelse værd:

  • Mangler din kommunikation effekt?
  • Oplever dine sælgere at skulle starte forfra i kommunikationen, fordi der er tvivl om, hvad der tidligere er snakket med en kunde om?
  • Er det svært at sortere i relevante leads og kontakter, der burde ryddes ud i?
  • Mangler du en måde at rangordne relevante leads, så de mest brandvarme ikke når at blive kolde?
  • Tager kommunikationen på digitale platforme alt for lang tid, fordi der ingen automation er, fx gennem e-mailflow?

Hvis der er nogen af de spørgsmål, du kan nikke genkendende til, så er HubSpot-platformen med de forskellige systemer muligvis noget for dig og din virksomhed.

Bliv ringet op